Til nytte: rapport om anvendelse af forsvarets kapaciteter til internationale beredskabsindsatser

TY - GEN

T1 - Til nytte

T2 - rapport om anvendelse af forsvarets kapaciteter til internationale beredskabsindsatser

AU - Struwe, Lars Bangert

AU - Larsen, Esben Salling

AU - Breitenbauch, Henrik Ø.

PY - 2012/2/16

Y1 - 2012/2/16

N2 - Det danske forsvar og Beredskabsstyrelsen har igennem en årrække opbygget en meget stor erfaring med udsendelse til henholdsvis konfliktramte områder og katastrofer. Det er derfor naturligt at overveje, om forsvaret og Beredskabsstyrelsen kan supplere hinanden. Dette er der ikke juridisk noget til hinder for. Ved overvejelser om brug af forsvaret i en katastrofesituation skal man overveje følgende fire punkter: 1) Er det efterspurgt udenrigspolitisk (FN og katastroferamt stat) og indenrigspolitisk? 2) Rettidig indsættelse 3) Modulbaseret indsættelse i form af a) personel, b) materiel og c) ledelse 4) Samtænkning. Kunne evt. sikres gennem hyppige øvelser og en fast overordnet ledelsesstab Mange vil ved katastrofer gerne træde hjælpende til, men der er behov for en professionel tilgang, og derfor kan man bruge forsvaret til det, de er specialister i. Der skal ikke udvikles nye kapaciteter, men de nuværende skal også kunne bruges til støtte for Beredskabsstyrelsen. Dette vil kræve en fælles styrings- og planlægningsenhed. Samlet peger rapporten herudover på fem af hinanden uafhængige forslag: • Pragmatisme – der er i nødsituationer behov for improvisation og ikke mindst pragmatisme, og derfor skal man passe på med at lade sig lokke ind i omfattende juridisk regulering. • Transport og mobilitet – er der et absolut behov for i en nødsituation, og forsvaret kan levere denne kapacitet til lands, til vands og i luften, hvorfor man bør etablere et samarbejde på dette område. • Absalon-klassen – støtteskibene blev oprindeligt udviklet i 1990’erne til bl.a. at støtte FN-operationer ved katastrofer som platform for stabe, og skibene kan transportere såvel materiel som op mod 200 mand. • ISR – Intelligence, Surveillance & Reconnaissance – er der et meget stort behov for under Beredskabsstyrelsens indsættelse. Til dette har forsvaret en lang række platforme og kompetencer, som kan udnyttes i langt højere grad end hidtil. • Sikkerhed – Beredskabsstyrelsens medarbejdere såvel som dens materiel og nødhjælp indsættes i områder, hvor sikkerhed ikke nødvendigvis eksisterer. Her kan forsvaret etablere den nødvendige sikkerhed for såvel personel som materiel og nødhjælp. Dette betyder også, at man bør skrive beredskabsloven om og fjerne ”… i fredstid…” fra § 3, da man ellers har svært ved at indsætte Beredskabsstyrelsen i komplekse katastrofer .

AB - Det danske forsvar og Beredskabsstyrelsen har igennem en årrække opbygget en meget stor erfaring med udsendelse til henholdsvis konfliktramte områder og katastrofer. Det er derfor naturligt at overveje, om forsvaret og Beredskabsstyrelsen kan supplere hinanden. Dette er der ikke juridisk noget til hinder for. Ved overvejelser om brug af forsvaret i en katastrofesituation skal man overveje følgende fire punkter: 1) Er det efterspurgt udenrigspolitisk (FN og katastroferamt stat) og indenrigspolitisk? 2) Rettidig indsættelse 3) Modulbaseret indsættelse i form af a) personel, b) materiel og c) ledelse 4) Samtænkning. Kunne evt. sikres gennem hyppige øvelser og en fast overordnet ledelsesstab Mange vil ved katastrofer gerne træde hjælpende til, men der er behov for en professionel tilgang, og derfor kan man bruge forsvaret til det, de er specialister i. Der skal ikke udvikles nye kapaciteter, men de nuværende skal også kunne bruges til støtte for Beredskabsstyrelsen. Dette vil kræve en fælles styrings- og planlægningsenhed. Samlet peger rapporten herudover på fem af hinanden uafhængige forslag: • Pragmatisme – der er i nødsituationer behov for improvisation og ikke mindst pragmatisme, og derfor skal man passe på med at lade sig lokke ind i omfattende juridisk regulering. • Transport og mobilitet – er der et absolut behov for i en nødsituation, og forsvaret kan levere denne kapacitet til lands, til vands og i luften, hvorfor man bør etablere et samarbejde på dette område. • Absalon-klassen – støtteskibene blev oprindeligt udviklet i 1990’erne til bl.a. at støtte FN-operationer ved katastrofer som platform for stabe, og skibene kan transportere såvel materiel som op mod 200 mand. • ISR – Intelligence, Surveillance & Reconnaissance – er der et meget stort behov for under Beredskabsstyrelsens indsættelse. Til dette har forsvaret en lang række platforme og kompetencer, som kan udnyttes i langt højere grad end hidtil. • Sikkerhed – Beredskabsstyrelsens medarbejdere såvel som dens materiel og nødhjælp indsættes i områder, hvor sikkerhed ikke nødvendigvis eksisterer. Her kan forsvaret etablere den nødvendige sikkerhed for såvel personel som materiel og nødhjælp. Dette betyder også, at man bør skrive beredskabsloven om og fjerne ”… i fredstid…” fra § 3, da man ellers har svært ved at indsætte Beredskabsstyrelsen i komplekse katastrofer .

M3 - Faglig redegørelse

ER -