Synet på dyrs rettigheder: nogle hovedtræk i den nordeuropæiske udvikling gennem de seneste 200 år

Peter Sandøe; Stine Billeschou Christiansen

Synet på dyrs rettigheder: nogle hovedtræk i den nordeuropæiske udvikling gennem de seneste 200 år

Peter Sandøe, Stine Billeschou Christiansen

926 Downloads (Pure)

Abstract

Op til det 19. århundrede var dyr kun lovmæssigt beskyttet i kraft af at være menneskers ejendom. Dette ændrede sig i det 19. århundrede. I de første dyreværnslove kunne behovet for at beskytte dyr sidestilles med behovet for at beskytte dem mod meningsløs mishandling. Denne tendens gik igen i den meste dyreværnslovgivning op til i hvert fald 1950’erne. Derefter tog lovgivning og andre initiativer sigte på at sætte grænser for brugen af dyr til formål, som de fleste mennesker kan tilslutte sig ikke mindst i relation til landbrugsformål. Formålet var her at beskytte dyrenes velfærd, og var således et andet end blot at undgå mishandling. Siden 1970’erne er nye tendenser opstået, som er tæt knyttet til hold af familiedyr og en voksende interesse i vilde dyr. Ifølge disse tendenser opfattes selskabsdyr som familiemedlemmer og vilde dyr som individer med en ret til at eksistere.

Originalsprog	Dansk
Tidsskrift	Den jyske historiker
Udgave nummer	123
Sider (fra-til)	19-34
Antal sider	16
ISSN	0109-9280
Status	Udgivet - 2009

Adgang til dokumentet

Synet på dyrs rettigheder - nogle hovedtræk i den nordeuropæiske udvikling gennem de seneste 200 årAccepteret manuskript, 52,3 KB

Citationsformater

@article{5374d2707dd311de8bc9000ea68e967b,

title = "Synet p{\aa} dyrs rettigheder: nogle hovedtr{\ae}k i den nordeurop{\ae}iske udvikling gennem de seneste 200 {\aa}r",

abstract = "Op til det 19. {\aa}rhundrede var dyr kun lovm{\ae}ssigt beskyttet i kraft af at v{\ae}re menneskers ejendom. Dette {\ae}ndrede sig i det 19. {\aa}rhundrede. I de f{\o}rste dyrev{\ae}rnslove kunne behovet for at beskytte dyr sidestilles med behovet for at beskytte dem mod meningsl{\o}s mishandling. Denne tendens gik igen i den meste dyrev{\ae}rnslovgivning op til i hvert fald 1950{\textquoteright}erne. Derefter tog lovgivning og andre initiativer sigte p{\aa} at s{\ae}tte gr{\ae}nser for brugen af dyr til form{\aa}l, som de fleste mennesker kan tilslutte sig ikke mindst i relation til landbrugsform{\aa}l. Form{\aa}let var her at beskytte dyrenes velf{\ae}rd, og var s{\aa}ledes et andet end blot at undg{\aa} mishandling. Siden 1970{\textquoteright}erne er nye tendenser opst{\aa}et, som er t{\ae}t knyttet til hold af familiedyr og en voksende interesse i vilde dyr. If{\o}lge disse tendenser opfattes selskabsdyr som familiemedlemmer og vilde dyr som individer med en ret til at eksistere.",

author = "Peter Sand{\o}e and Christiansen, {Stine Billeschou}",

year = "2009",

language = "Dansk",

pages = "19--34",

journal = "Den jyske historiker",

issn = "0109-9280",

publisher = "Aarhus Universitet Institut for Historie og Omraadestudier",

number = "123",

}

TY - JOUR

T1 - Synet på dyrs rettigheder

T2 - nogle hovedtræk i den nordeuropæiske udvikling gennem de seneste 200 år

AU - Sandøe, Peter

AU - Christiansen, Stine Billeschou

PY - 2009

Y1 - 2009

N2 - Op til det 19. århundrede var dyr kun lovmæssigt beskyttet i kraft af at være menneskers ejendom. Dette ændrede sig i det 19. århundrede. I de første dyreværnslove kunne behovet for at beskytte dyr sidestilles med behovet for at beskytte dem mod meningsløs mishandling. Denne tendens gik igen i den meste dyreværnslovgivning op til i hvert fald 1950’erne. Derefter tog lovgivning og andre initiativer sigte på at sætte grænser for brugen af dyr til formål, som de fleste mennesker kan tilslutte sig ikke mindst i relation til landbrugsformål. Formålet var her at beskytte dyrenes velfærd, og var således et andet end blot at undgå mishandling. Siden 1970’erne er nye tendenser opstået, som er tæt knyttet til hold af familiedyr og en voksende interesse i vilde dyr. Ifølge disse tendenser opfattes selskabsdyr som familiemedlemmer og vilde dyr som individer med en ret til at eksistere.

AB - Op til det 19. århundrede var dyr kun lovmæssigt beskyttet i kraft af at være menneskers ejendom. Dette ændrede sig i det 19. århundrede. I de første dyreværnslove kunne behovet for at beskytte dyr sidestilles med behovet for at beskytte dem mod meningsløs mishandling. Denne tendens gik igen i den meste dyreværnslovgivning op til i hvert fald 1950’erne. Derefter tog lovgivning og andre initiativer sigte på at sætte grænser for brugen af dyr til formål, som de fleste mennesker kan tilslutte sig ikke mindst i relation til landbrugsformål. Formålet var her at beskytte dyrenes velfærd, og var således et andet end blot at undgå mishandling. Siden 1970’erne er nye tendenser opstået, som er tæt knyttet til hold af familiedyr og en voksende interesse i vilde dyr. Ifølge disse tendenser opfattes selskabsdyr som familiemedlemmer og vilde dyr som individer med en ret til at eksistere.

M3 - Tidsskriftartikel

SN - 0109-9280

SP - 19

EP - 34

JO - Den jyske historiker

JF - Den jyske historiker

IS - 123

ER -