Dannelse og dissonanser: En normativitetskritisk undersøgelse af det danskfaglige curriculums subjektkonstruktioner specielt med henblik på italesættelsen af køn og etnicitet

TY - BOOK

T1 - Dannelse og dissonanser

T2 - En normativitetskritisk undersøgelse af det danskfaglige curriculums subjektkonstruktioner specielt med henblik på italesættelsen af køn og etnicitet

AU - Frederiksen, Mons Bissenbakker

PY - 2008

Y1 - 2008

N2 - Med udgangspunkt i en række ministerielle tekster om danskfaget fra perioden 2003-6 undersøger denne afhandling danskfagets konstruktioner af subjektivitet og dannel­se. Afhandlingens overordnede problemformulering lyder: Hvordan og med hvilke konsekvenser konstrueres subjektivitet på danskfagets curriculumniveau? Analyserne af danskfagets subjektiveringsformer tager udgangspunkt i identitetskategorierne køn og etnicitet og bryder derfor problemformuleringen ned i tre analytiske delspørgs­mål: 1) Hvordan forstår og håndterer danskfaget kønsmæssig og etnisk identi­tet og forskellighed?, 2) Hvilken rolle spiller danskfagets nyere dannelsesbegreber for den måde, hvor­på kønsmæssig og etnisk identitet og forskellighed forstås og håndteres?, 3) Hvordan forholder danskfagets forståelse af egne demokratiske idealer sig til den måde, hvorpå faget forstår de konkrete identitetskategorier køn og etnicitet? Analyserne tager afsæt i poststrukturalistisk teori specifikt inspireret af foucauldi­ansk magtanalyse, (queer)feministisk kønsteori og postkoloniale teorier om etnici­tetskonstruktion. Disse retninger præsenteres i afhandlingens del I, som også inde­holder en afklaring af danskfagets centrale dannelsesbegreber. Der fokuseres især på de senmoderne dannelsesbegreber narrativ selvkonstruktion og kompetence­dannelse.Afhandlingens del II indeholder analyser af ministerielle danskfaglige tekster. Gennem dekonstruktive og sammenlignende læsninger på tværs af materialet viser analysen bl.a., hvordan faget italesætter kønslige identiteter som fænomener, der be­ting­er elevers og læreres faglige præferencer og evner. Det vises også, at materialets itale­sættelse af etnicitet kendetegnes af, at faget anerkender og værdsætter det etnisk dif­ferentierede skolerum, men at det samtidig italesætter minoritetsetniske elever gennem dis­kurser, som medvirker til at konstruere disse elever som fagets 'andre'. Analyserne danner baggrund for diskussionen i afhandlingens del III, som sam­menligner konstruktionerne af køn og etnicitet og diskuterer kategori­ernes relation til de senmoderne dannelsesbegreber såvel som til fagets overordnede demokratiske sigte. Det konkluderes, at der består et indre modsæt­ningsforhold mel­lem fagets ideal om ligestillende demokratisk inklusion og de mar­ginaliserende og hierarkiproduce­rende tendenser i materialet, ligesom det vises, hvor­dan den aktuelle anvendelse af de senmoder­ne dannelsesidealer risikerer at understøtte essentialiseren­de og marginali­serende strukturer.

AB - Med udgangspunkt i en række ministerielle tekster om danskfaget fra perioden 2003-6 undersøger denne afhandling danskfagets konstruktioner af subjektivitet og dannel­se. Afhandlingens overordnede problemformulering lyder: Hvordan og med hvilke konsekvenser konstrueres subjektivitet på danskfagets curriculumniveau? Analyserne af danskfagets subjektiveringsformer tager udgangspunkt i identitetskategorierne køn og etnicitet og bryder derfor problemformuleringen ned i tre analytiske delspørgs­mål: 1) Hvordan forstår og håndterer danskfaget kønsmæssig og etnisk identi­tet og forskellighed?, 2) Hvilken rolle spiller danskfagets nyere dannelsesbegreber for den måde, hvor­på kønsmæssig og etnisk identitet og forskellighed forstås og håndteres?, 3) Hvordan forholder danskfagets forståelse af egne demokratiske idealer sig til den måde, hvorpå faget forstår de konkrete identitetskategorier køn og etnicitet? Analyserne tager afsæt i poststrukturalistisk teori specifikt inspireret af foucauldi­ansk magtanalyse, (queer)feministisk kønsteori og postkoloniale teorier om etnici­tetskonstruktion. Disse retninger præsenteres i afhandlingens del I, som også inde­holder en afklaring af danskfagets centrale dannelsesbegreber. Der fokuseres især på de senmoderne dannelsesbegreber narrativ selvkonstruktion og kompetence­dannelse.Afhandlingens del II indeholder analyser af ministerielle danskfaglige tekster. Gennem dekonstruktive og sammenlignende læsninger på tværs af materialet viser analysen bl.a., hvordan faget italesætter kønslige identiteter som fænomener, der be­ting­er elevers og læreres faglige præferencer og evner. Det vises også, at materialets itale­sættelse af etnicitet kendetegnes af, at faget anerkender og værdsætter det etnisk dif­ferentierede skolerum, men at det samtidig italesætter minoritetsetniske elever gennem dis­kurser, som medvirker til at konstruere disse elever som fagets 'andre'. Analyserne danner baggrund for diskussionen i afhandlingens del III, som sam­menligner konstruktionerne af køn og etnicitet og diskuterer kategori­ernes relation til de senmoderne dannelsesbegreber såvel som til fagets overordnede demokratiske sigte. Det konkluderes, at der består et indre modsæt­ningsforhold mel­lem fagets ideal om ligestillende demokratisk inklusion og de mar­ginaliserende og hierarkiproduce­rende tendenser i materialet, ligesom det vises, hvor­dan den aktuelle anvendelse af de senmoder­ne dannelsesidealer risikerer at understøtte essentialiseren­de og marginali­serende strukturer.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - dannelse

KW - køn

KW - etnicitet

KW - subjektivitet

KW - subjektivering

KW - magt

KW - danskfag

KW - skole

KW - Bildung

KW - gender

KW - ethnicity

KW - subjectivity

KW - power

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Dannelse og dissonanser

PB - Museum Tusculanum

CY - København

ER -