Stormen på København 1659: Et københavnsk og nationalt erindringssted gennem 350 år

Sebastian Olden-Jørgensen

Stormen på København 1659: Et københavnsk og nationalt erindringssted gennem 350 år

Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin

Abstract

Et erindringssted er et sted, i konkret eller overført betydning, hvor den kollektive erindring materialiserer sig og fortættes. Det er også et sted, hvor historien bruges politisk, og hvor følelser og identitet kommer i spil.
Svenskernes mislykkede storm på København den 11. februar 1659 er et sådant erindringssted.
I mere end hundrede år efter stormen var den 11. februar en årlig kirkelig helligdag, og både i 1859 og 1909 blev jubilæet fejret i den helt store stil af henholdsvis det nationalliberale og det nationalkonservative miljø. 300-års-dagen i 1959 var en ganske afdæmpet affære, men faktisk gjorde stormen i 2009 et vist comeback på både højre- og venstrefløjen.
Det er denne 350 år lange historie om stormen på København som nationalt og københavnsk erindringssted, som her fortælles med fokus på de store jubilæumsfejringer.
I bogen lægger forfatteren et snit ned gennem 350 års dansk kulturhistorie og erindringspolitik med mange kendte navne undervejs: Kingo, Oehlenschläger, Grundtvig, H.C. Andersen, Carl Nielsen med flere.

Originalsprog	Dansk

Udgivelsessted	København
Forlag	Museum Tusculanum
Udgave	1
Antal sider	172
ISBN (Trykt)	978-87-635-3609-7
Status	Udgivet - 11 feb. 2011

Navn	Danish Humanist Texts and Studies
Vol/bind	39
ISSN	0105-8746

Emneord

Det Humanistiske Fakultet
erindringssted

Citationsformater

@book{1d840df9232c4c1b9a17917e6ac0a132,

title = "Stormen p{\aa} K{\o}benhavn 1659: Et k{\o}benhavnsk og nationalt erindringssted gennem 350 {\aa}r",

abstract = "Et erindringssted er et sted, i konkret eller overf{\o}rt betydning, hvor den kollektive erindring materialiserer sig og fort{\ae}ttes. Det er ogs{\aa} et sted, hvor historien bruges politisk, og hvor f{\o}lelser og identitet kommer i spil. Svenskernes mislykkede storm p{\aa} K{\o}benhavn den 11. februar 1659 er et s{\aa}dant erindringssted. I mere end hundrede {\aa}r efter stormen var den 11. februar en {\aa}rlig kirkelig helligdag, og b{\aa}de i 1859 og 1909 blev jubil{\ae}et fejret i den helt store stil af henholdsvis det nationalliberale og det nationalkonservative milj{\o}. 300-{\aa}rs-dagen i 1959 var en ganske afd{\ae}mpet aff{\ae}re, men faktisk gjorde stormen i 2009 et vist comeback p{\aa} b{\aa}de h{\o}jre- og venstrefl{\o}jen. Det er denne 350 {\aa}r lange historie om stormen p{\aa} K{\o}benhavn som nationalt og k{\o}benhavnsk erindringssted, som her fort{\ae}lles med fokus p{\aa} de store jubil{\ae}umsfejringer. I bogen l{\ae}gger forfatteren et snit ned gennem 350 {\aa}rs dansk kulturhistorie og erindringspolitik med mange kendte navne undervejs: Kingo, Oehlenschl{\"a}ger, Grundtvig, H.C. Andersen, Carl Nielsen med flere.",

keywords = "Det Humanistiske Fakultet, erindringssted",

author = "Sebastian Olden-J{\o}rgensen",

year = "2011",

month = feb,

day = "11",

language = "Dansk",

isbn = "978-87-635-3609-7",

series = "Danish Humanist Texts and Studies",

publisher = "Museum Tusculanum",

edition = "1",

}

TY - BOOK

T1 - Stormen på København 1659

T2 - Et københavnsk og nationalt erindringssted gennem 350 år

AU - Olden-Jørgensen, Sebastian

PY - 2011/2/11

Y1 - 2011/2/11

N2 - Et erindringssted er et sted, i konkret eller overført betydning, hvor den kollektive erindring materialiserer sig og fortættes. Det er også et sted, hvor historien bruges politisk, og hvor følelser og identitet kommer i spil. Svenskernes mislykkede storm på København den 11. februar 1659 er et sådant erindringssted. I mere end hundrede år efter stormen var den 11. februar en årlig kirkelig helligdag, og både i 1859 og 1909 blev jubilæet fejret i den helt store stil af henholdsvis det nationalliberale og det nationalkonservative miljø. 300-års-dagen i 1959 var en ganske afdæmpet affære, men faktisk gjorde stormen i 2009 et vist comeback på både højre- og venstrefløjen. Det er denne 350 år lange historie om stormen på København som nationalt og københavnsk erindringssted, som her fortælles med fokus på de store jubilæumsfejringer. I bogen lægger forfatteren et snit ned gennem 350 års dansk kulturhistorie og erindringspolitik med mange kendte navne undervejs: Kingo, Oehlenschläger, Grundtvig, H.C. Andersen, Carl Nielsen med flere.

AB - Et erindringssted er et sted, i konkret eller overført betydning, hvor den kollektive erindring materialiserer sig og fortættes. Det er også et sted, hvor historien bruges politisk, og hvor følelser og identitet kommer i spil. Svenskernes mislykkede storm på København den 11. februar 1659 er et sådant erindringssted. I mere end hundrede år efter stormen var den 11. februar en årlig kirkelig helligdag, og både i 1859 og 1909 blev jubilæet fejret i den helt store stil af henholdsvis det nationalliberale og det nationalkonservative miljø. 300-års-dagen i 1959 var en ganske afdæmpet affære, men faktisk gjorde stormen i 2009 et vist comeback på både højre- og venstrefløjen. Det er denne 350 år lange historie om stormen på København som nationalt og københavnsk erindringssted, som her fortælles med fokus på de store jubilæumsfejringer. I bogen lægger forfatteren et snit ned gennem 350 års dansk kulturhistorie og erindringspolitik med mange kendte navne undervejs: Kingo, Oehlenschläger, Grundtvig, H.C. Andersen, Carl Nielsen med flere.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - erindringssted

M3 - Bog

SN - 978-87-635-3609-7

T3 - Danish Humanist Texts and Studies

BT - Stormen på København 1659

PB - Museum Tusculanum

CY - København

ER -