Abstract
Den humane population kan opdeles i to hovedgrupper baseret på deres ekspression af laktase som voksne. Laktase persistente udtrykker laktase hele livet hvorimod hos laktase non-persistente falder laktase ekspression til et lavt niveau ved 2-10 års alderen. Laktase non-persistens medfører ofte at laktose ikke bliver fordøjet effektivt og hvilket medfører laktose intolerans.
Den laktase persistente fænotype er især almindelig i Nordeuropa og hos udvandrere fra denne region, men den findes også hyppigt i nogle afrikanske og arabiske populationer, f.eks hos Tuareg, Fulbe, Beja-folkene og beduiner.
Målet for forskningsprojektet har været at afdække de molekylære mekanismer bag LPH ekspression både rummeligt og udviklingsmæssigt. Menneskets og grisens laktase promotere blev derfor klonet og analyseret funktionelt for dels at undersøge mekanismerne bag laktase persistens og non-persistens, men også for at belyse de fundamentale mekanismer bag den celle-specifikke ekspression af laktase i tyndtarmens enterocytter. Flere centrale gen-regulatoriske faktorer (Cdx-2, HNF1a, Fox, HNF4a, GATA-faktorer) med betydning for tarm-ekspression er blevet identificeret. Dette har givet et detaljeret billede af hvordan gen-regulatoriske DNA sekvenser kombineres for at opnå tarm-specific ekspression.
Ved at studere den funktionelle betydning af en single nucleotide polymorphism, som er tæt associeret til laktase persistens/non-persistens, har vi identificeret transkriptionsfaktoren Oct-1. Oct-1 binder kraftigt til den laktase persistente SNP variant og denne binding er associeret med en kraftig gen-stimulerende aktivitet. Denne kraftige Oct-1 binding kan være hovedårsagen til, at laktase genet hos laktase persistente ikke nedreguleres. Forklaringen kan være, at Oct-1 kompenserer for en generel nedregulering af tarm-specifikke transkriptionsfaktorer efter diegivningsperioden. Denne generelle nedregulering forårsager, at laktase genet hos laktase non-persistente ikke bliver aktiveret i de modne epitel-tarmceller, som det sker hos spædbørn. Tilstedeværelsen af Oct-1 binding sekvensen hos laktase persistente sørger for en øget rekruttering af transkriptionsfaktorer til laktase genet, hvilket medfører en aktivering af laktase genet hos de persistente trods den lavere ekspression af transkriptionsfaktorer efter diegivningsperioden.
Den laktase persistente fænotype er især almindelig i Nordeuropa og hos udvandrere fra denne region, men den findes også hyppigt i nogle afrikanske og arabiske populationer, f.eks hos Tuareg, Fulbe, Beja-folkene og beduiner.
Målet for forskningsprojektet har været at afdække de molekylære mekanismer bag LPH ekspression både rummeligt og udviklingsmæssigt. Menneskets og grisens laktase promotere blev derfor klonet og analyseret funktionelt for dels at undersøge mekanismerne bag laktase persistens og non-persistens, men også for at belyse de fundamentale mekanismer bag den celle-specifikke ekspression af laktase i tyndtarmens enterocytter. Flere centrale gen-regulatoriske faktorer (Cdx-2, HNF1a, Fox, HNF4a, GATA-faktorer) med betydning for tarm-ekspression er blevet identificeret. Dette har givet et detaljeret billede af hvordan gen-regulatoriske DNA sekvenser kombineres for at opnå tarm-specific ekspression.
Ved at studere den funktionelle betydning af en single nucleotide polymorphism, som er tæt associeret til laktase persistens/non-persistens, har vi identificeret transkriptionsfaktoren Oct-1. Oct-1 binder kraftigt til den laktase persistente SNP variant og denne binding er associeret med en kraftig gen-stimulerende aktivitet. Denne kraftige Oct-1 binding kan være hovedårsagen til, at laktase genet hos laktase persistente ikke nedreguleres. Forklaringen kan være, at Oct-1 kompenserer for en generel nedregulering af tarm-specifikke transkriptionsfaktorer efter diegivningsperioden. Denne generelle nedregulering forårsager, at laktase genet hos laktase non-persistente ikke bliver aktiveret i de modne epitel-tarmceller, som det sker hos spædbørn. Tilstedeværelsen af Oct-1 binding sekvensen hos laktase persistente sørger for en øget rekruttering af transkriptionsfaktorer til laktase genet, hvilket medfører en aktivering af laktase genet hos de persistente trods den lavere ekspression af transkriptionsfaktorer efter diegivningsperioden.
Originalsprog | Engelsk |
---|
Antal sider | 32 |
---|---|
ISBN (Trykt) | 978-87-992467-0-0 |
Status | Udgivet - 2008 |