Religion som fremmedhed i dansk politik: En sammenligning af italesættelser af jøder i Rigsdagstidende 1903-45 og muslimer i Folketingstidende 1967-2005

TY - BOOK

T1 - Religion som fremmedhed i dansk politik

T2 - En sammenligning af italesættelser af jøder i Rigsdagstidende 1903-45 og muslimer i Folketingstidende 1967-2005

AU - Jacobsen, Brian Arly

PY - 2009

Y1 - 2009

N2 - Religion som fremmedhed i dansk politikEn sammenligning af italesættelser af jøder i Rigsdagstidende 1903-45 og muslimer i Folketingstidende 1967-2005Forholdet mellem religion og politik synes at være i betydelig forandring i Danmark ved begyndelsen af det 21. århundrede. Migration er blevet en hovedfaktor bag den religiøse og politiske forandring som finder sted ikke bare i Danmark men i hele den vestlige verden. Det kommer bl.a. til udtryk i Folketinget, hvor en stadig stigende del af de parlamentariske debatter beskæftiger sig med religionspolitiske spørgsmål.   Baggrunden for denne afhandling er en undren over den centrale position, som debatten om islam fik i slutningen af 1990'erne. I de danske medier blev integrationen af mennesker med især muslimsk baggrund konstant sat til debat. I de allerfleste tilfælde blev integrationen af dem omtalt som mislykket, og den egentlige årsag blev fremstillet som muslimernes egen. Islam blev værdisat som værende de danske værdiers modsætning par excellence. I slutningen af 1990'erne blev debatten meget intens, og til tider virkede det som om, at de ca. 3,1 pct. muslimer af den danske befolkning, der befandt sig i Danmark i år 2000, var landets største og væsentligste problem. I takt med at debatten tog til, blev måden at tale om muslimer på samtidig hårdere. I debatten blev grænsen mellem os danskere og dem, 'de fremmede', således trukket hårdt op. En sådan form for grænsedragning mellem os 'danskere' og dem 'de fremmede' er imidlertid ikke ny.    Forskellige grupper af fremmede har været centrum for en mere eller mindre hård italesættelse på forskellige tidspunkter i historien. Det er en proces, man kan identificere i alle fællesskaber fra tid til anden. Hvorfor grænsedragningen bliver så hård, er dog et helt andet spørgsmål, som er sværere at svare på. Før Anden Verdenskrig var jøder udsat for en lignende proces ikke bare i Danmark, men i det meste af Europa. Selvom jøder har været udsat for forfølgelse og hårde italesættelser på forskellige tidspunkter siden antikken, er denne afhandlings fokus valgt med henblik på et komparativt perspektiv, som kan åbne mulighed for at fortolke forskelle og ligheder i opfattelsen af os og dem. Dette kunne kaste nyt lys over den aktuelle debat om islam og jødedom i Danmark. Grænsedragningen mellem os og dem vil være et perspektiv, der følges i hele undersøgelsen.    I afhandlingen sammenlignes danske politikeres politisering af jøder og jødedom i Rigsdagstidende i perioden 1903-45 og muslimer og islam i Folketingstidende i perioden 1967-2005, samt formgivningen af relationen jøder, muslimer og det danske samfund. Det vil sige det politiske felts forsøg på at konstruere danskheden og de andre på bestemte måder.    Det undersøgelsen afdækker, er således, hvilke sociologiske processer der er i spil i konstruktionen af andethed, når to udvalgte religiøse minoriteter gøres til genstand for offentlig politisk debat.   Ved at kontrastere den aktuelle politiske diskurs om muslimer med diskursen om jøderne i perioden op til Anden Verdenskrig er det muligt, at påvise bagvedliggende generelle processer.

AB - Religion som fremmedhed i dansk politikEn sammenligning af italesættelser af jøder i Rigsdagstidende 1903-45 og muslimer i Folketingstidende 1967-2005Forholdet mellem religion og politik synes at være i betydelig forandring i Danmark ved begyndelsen af det 21. århundrede. Migration er blevet en hovedfaktor bag den religiøse og politiske forandring som finder sted ikke bare i Danmark men i hele den vestlige verden. Det kommer bl.a. til udtryk i Folketinget, hvor en stadig stigende del af de parlamentariske debatter beskæftiger sig med religionspolitiske spørgsmål.   Baggrunden for denne afhandling er en undren over den centrale position, som debatten om islam fik i slutningen af 1990'erne. I de danske medier blev integrationen af mennesker med især muslimsk baggrund konstant sat til debat. I de allerfleste tilfælde blev integrationen af dem omtalt som mislykket, og den egentlige årsag blev fremstillet som muslimernes egen. Islam blev værdisat som værende de danske værdiers modsætning par excellence. I slutningen af 1990'erne blev debatten meget intens, og til tider virkede det som om, at de ca. 3,1 pct. muslimer af den danske befolkning, der befandt sig i Danmark i år 2000, var landets største og væsentligste problem. I takt med at debatten tog til, blev måden at tale om muslimer på samtidig hårdere. I debatten blev grænsen mellem os danskere og dem, 'de fremmede', således trukket hårdt op. En sådan form for grænsedragning mellem os 'danskere' og dem 'de fremmede' er imidlertid ikke ny.    Forskellige grupper af fremmede har været centrum for en mere eller mindre hård italesættelse på forskellige tidspunkter i historien. Det er en proces, man kan identificere i alle fællesskaber fra tid til anden. Hvorfor grænsedragningen bliver så hård, er dog et helt andet spørgsmål, som er sværere at svare på. Før Anden Verdenskrig var jøder udsat for en lignende proces ikke bare i Danmark, men i det meste af Europa. Selvom jøder har været udsat for forfølgelse og hårde italesættelser på forskellige tidspunkter siden antikken, er denne afhandlings fokus valgt med henblik på et komparativt perspektiv, som kan åbne mulighed for at fortolke forskelle og ligheder i opfattelsen af os og dem. Dette kunne kaste nyt lys over den aktuelle debat om islam og jødedom i Danmark. Grænsedragningen mellem os og dem vil være et perspektiv, der følges i hele undersøgelsen.    I afhandlingen sammenlignes danske politikeres politisering af jøder og jødedom i Rigsdagstidende i perioden 1903-45 og muslimer og islam i Folketingstidende i perioden 1967-2005, samt formgivningen af relationen jøder, muslimer og det danske samfund. Det vil sige det politiske felts forsøg på at konstruere danskheden og de andre på bestemte måder.    Det undersøgelsen afdækker, er således, hvilke sociologiske processer der er i spil i konstruktionen af andethed, når to udvalgte religiøse minoriteter gøres til genstand for offentlig politisk debat.   Ved at kontrastere den aktuelle politiske diskurs om muslimer med diskursen om jøderne i perioden op til Anden Verdenskrig er det muligt, at påvise bagvedliggende generelle processer.

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Religion som fremmedhed i dansk politik

PB - Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

CY - Kbh.

ER -