Abstract
Denne afhandling omhandler tre unge senmoderne storbydrenges sproglige og sociale hverdag i en skole og i en ungdomsklub på Amager. Fokus for afhandlingen er at belyse, hvordan drengene konstruerer og forhandler identiteter i interaktionen med hinanden og deres omgivelser i forskellige skole- og fritidssammenhænge. Ved at belyse drengenes identitetsarbejde i disse situationer kan jeg sige noget om, hvordan nogle identiteter følger dem i forskellige sammenhænge, og hvordan andre identiteter er underlagt begrænsninger.
I afhandlingen belyser jeg med afsæt i en etnografisk og interaktionel sociolingvistisk tilgang spørgsmålet: Hvilke sociale og sproglige ressourcer anvender mine deltagere i deres identitetsarbejde i forskellige skole- og fritidssammenhænge, og hvordan bruger de disse ressourcer?
Mit studie tager udgangspunkt i godt et års etnografisk feltarbejde, hvor jeg har observeret de tre minoritetsdrenge i skolen og i en ungdomsklub. Desuden har jeg observeret de unge i forskellige sammenhænge i deres lokalområde. Således belyser jeg drengenes identitetsarbejde i forskellige hverdagssituationer, hvor de både kommer af egen fri vilje og i situationer, hvor deres tilstedeværelse ikke er op til dem selv. Mine data består foruden deltager-observationer af forskellige former for samtaledata, enkelt- og gruppeinterviews, hjemmeopgaver og raptekster, som mine deltagere selv har skrevet.
I mine analyser fokuserer jeg på, hvilke sociale og sproglige ressourcer mine deltagere anvender i konstruktionen af henholdsvis rapidentiteter, identiteter associeret med skoleambitioner, maskulin urban gadeidentitet og endelig, hvordan etnicitet indgår som identitetstræk i de unges selvfremstilling. Jeg når frem til, at drengene konstruerer samtlige af disse identiteter i både fritids- og skolesammenhænge, hvorfor ingen af disse identiteter kan siges at være reserverede til bestemte sammenhænge. De begrænsninger, de på forskellig vis er underlagt, er derimod interaktionelt bestemte mellem de unge og de personer, de møder i forskellige hverdagssituationer. I afhandlingen finder jeg desuden, at drengene i deres identitetsarbejde er bevidste om forskellige makrodiskursive stereotyper og fordomme om minoritetsunge i det danske samfund. Dette kommer bl.a. til udtryk i konstruktionen af maskulin urban gadeidentitet.
Hvad angår rapidentiteter og skoleambitioner konstruerer drengene dem som to identiteter, der hænger sammen, hvorved de forener det at være en gadesmart rapper med at være skoleambitiøs. Således genforhandler drengene de traditionelle stereotyper ”sej” og ”stræber”. Det interessante i denne forbindelse er, at drengene giver udtryk for, at deres interesse for rapmusik er årsag til, at de tager skolen seriøst og ikke er kriminelle. Drengene artikulerer også fordommen om, at minoritetsunges etnicitet stereotypt defineres på baggrund af hudfarve, sprog og diasporatilknytning. Dette stereotype billede er for unuanceret, idet jeg hos mine deltagere finder, at deres etnicitet både er konstitueret på baggrund af deres lokale tilknytning til Danmark, deres globale diasporatilknytning og tilhørsforhold til global ungdomskultur, så som rapmusik.
Jeg tegner altså i denne afhandling et billede af tre storbydrenge, der i en sammenblanding af sproglige og sociale praksisser viser, at det er muligt både at være seje rappere og ambitiøse i forhold til skolen, og at deres etnicitet ikke kun er konstitueret på baggrund af fysiske tegn, men derimod konstitueret af mindst tre aspekter, hvoraf deres lokale tilknytning til Danmark altid vil være til stede.
I afhandlingen belyser jeg med afsæt i en etnografisk og interaktionel sociolingvistisk tilgang spørgsmålet: Hvilke sociale og sproglige ressourcer anvender mine deltagere i deres identitetsarbejde i forskellige skole- og fritidssammenhænge, og hvordan bruger de disse ressourcer?
Mit studie tager udgangspunkt i godt et års etnografisk feltarbejde, hvor jeg har observeret de tre minoritetsdrenge i skolen og i en ungdomsklub. Desuden har jeg observeret de unge i forskellige sammenhænge i deres lokalområde. Således belyser jeg drengenes identitetsarbejde i forskellige hverdagssituationer, hvor de både kommer af egen fri vilje og i situationer, hvor deres tilstedeværelse ikke er op til dem selv. Mine data består foruden deltager-observationer af forskellige former for samtaledata, enkelt- og gruppeinterviews, hjemmeopgaver og raptekster, som mine deltagere selv har skrevet.
I mine analyser fokuserer jeg på, hvilke sociale og sproglige ressourcer mine deltagere anvender i konstruktionen af henholdsvis rapidentiteter, identiteter associeret med skoleambitioner, maskulin urban gadeidentitet og endelig, hvordan etnicitet indgår som identitetstræk i de unges selvfremstilling. Jeg når frem til, at drengene konstruerer samtlige af disse identiteter i både fritids- og skolesammenhænge, hvorfor ingen af disse identiteter kan siges at være reserverede til bestemte sammenhænge. De begrænsninger, de på forskellig vis er underlagt, er derimod interaktionelt bestemte mellem de unge og de personer, de møder i forskellige hverdagssituationer. I afhandlingen finder jeg desuden, at drengene i deres identitetsarbejde er bevidste om forskellige makrodiskursive stereotyper og fordomme om minoritetsunge i det danske samfund. Dette kommer bl.a. til udtryk i konstruktionen af maskulin urban gadeidentitet.
Hvad angår rapidentiteter og skoleambitioner konstruerer drengene dem som to identiteter, der hænger sammen, hvorved de forener det at være en gadesmart rapper med at være skoleambitiøs. Således genforhandler drengene de traditionelle stereotyper ”sej” og ”stræber”. Det interessante i denne forbindelse er, at drengene giver udtryk for, at deres interesse for rapmusik er årsag til, at de tager skolen seriøst og ikke er kriminelle. Drengene artikulerer også fordommen om, at minoritetsunges etnicitet stereotypt defineres på baggrund af hudfarve, sprog og diasporatilknytning. Dette stereotype billede er for unuanceret, idet jeg hos mine deltagere finder, at deres etnicitet både er konstitueret på baggrund af deres lokale tilknytning til Danmark, deres globale diasporatilknytning og tilhørsforhold til global ungdomskultur, så som rapmusik.
Jeg tegner altså i denne afhandling et billede af tre storbydrenge, der i en sammenblanding af sproglige og sociale praksisser viser, at det er muligt både at være seje rappere og ambitiøse i forhold til skolen, og at deres etnicitet ikke kun er konstitueret på baggrund af fysiske tegn, men derimod konstitueret af mindst tre aspekter, hvoraf deres lokale tilknytning til Danmark altid vil være til stede.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Udgivelsessted | København |
|---|---|
| Forlag | Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet |
| Antal sider | 181 |
| ISBN (Trykt) | 9788791621345 |
| Status | Udgivet - 2010 |
| Navn | Københavnerstudier i Tosprogethed |
|---|---|
| Vol/bind | 54 |
| ISSN | 0901-9731 |
Emneord
- Det Humanistiske Fakultet
- Unge
- Polysprogning
- Identitet
- Interaktionel sociolingvistik
- Holdetnografi