Abstract
Formål – At beskrive aktuel tandstatus og tandlægebesøg hos voksne danskere, at analysere effekten af socio-demografiske faktorer, og at belyse ændringerne i voksnes tandforhold over tid. Materiale og metode – En nationalt repræsentativ stikprøve af 14.566 danskere i alderen
16 år og derover; responsrate 67 %. Dataindsamling vha. interviews i 2005; spørgeskema
inkluderede selv-rapporteret antal tilstedeværende tænder og tandlægebesøg gennem de
seneste fem år. Resultater – I alt var 7 % tandløse; andelen var dog 28 % blandt personer på 65 år og derover. Som helhed havde 81 % af de interviewede mindst 20 tænder; andelen var
dog 39 % blandt personer på 65 år og derover. Regelmæssige tandlægebesøg blev oplyst af
79 % af respondenterne; andelen var 66 % blandt personer på 65 år og derover. Antal af
tænder var stærkt korreleret med hyppighed af tandlægebesøg. Tandstatus og regelmæssige
tandlægebesøg varierede alt efter region, uddannelse og personlig indkomst. Social ulighed
i tandstatus gjaldt også for personer med regelmæssige tandlægebesøg. Sammenligning
af 2005-data med tilsvarende studier fra 1987, 1994 og 2000 viser klart, at tandstatus og tandlægebesøg hos voksne danskere er forbedret markant gennem perioden på knap 20 år.
Konklusion – Generelt set er der sket betydelige forbedringer i befolkningens tandstatus
og regelmæssige tandlægebesøg. Imidlertid er den sociale ulighed i tandforhold stabil over tid;
uligheden er uretfærdig og en etisk udfordring for politikere og myndigheder på sundhedsområdet. Forbedring af levevilkårene, etablering af en retfærdig finansieringsordning, og tilvejebringelse af et opsøgende tandplejesystem er vigtige faktorer for fremme af sundheden.
16 år og derover; responsrate 67 %. Dataindsamling vha. interviews i 2005; spørgeskema
inkluderede selv-rapporteret antal tilstedeværende tænder og tandlægebesøg gennem de
seneste fem år. Resultater – I alt var 7 % tandløse; andelen var dog 28 % blandt personer på 65 år og derover. Som helhed havde 81 % af de interviewede mindst 20 tænder; andelen var
dog 39 % blandt personer på 65 år og derover. Regelmæssige tandlægebesøg blev oplyst af
79 % af respondenterne; andelen var 66 % blandt personer på 65 år og derover. Antal af
tænder var stærkt korreleret med hyppighed af tandlægebesøg. Tandstatus og regelmæssige
tandlægebesøg varierede alt efter region, uddannelse og personlig indkomst. Social ulighed
i tandstatus gjaldt også for personer med regelmæssige tandlægebesøg. Sammenligning
af 2005-data med tilsvarende studier fra 1987, 1994 og 2000 viser klart, at tandstatus og tandlægebesøg hos voksne danskere er forbedret markant gennem perioden på knap 20 år.
Konklusion – Generelt set er der sket betydelige forbedringer i befolkningens tandstatus
og regelmæssige tandlægebesøg. Imidlertid er den sociale ulighed i tandforhold stabil over tid;
uligheden er uretfærdig og en etisk udfordring for politikere og myndigheder på sundhedsområdet. Forbedring af levevilkårene, etablering af en retfærdig finansieringsordning, og tilvejebringelse af et opsøgende tandplejesystem er vigtige faktorer for fremme af sundheden.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Tandlægebladet |
| Vol/bind | 116 |
| Udgave nummer | 6 |
| Sider (fra-til) | 480-491 |
| Antal sider | 12 |
| ISSN | 0039-9353 |
| Status | Udgivet - 2010 |