Orden og afskrækkelse: Vestens håndtering af Rusland efter annekteringen af Krim

TY - RPRT

T1 - Orden og afskrækkelse

T2 - Vestens håndtering af Rusland efter annekteringen af Krim

AU - Breitenbauch, Henrik Ø.

AU - Byrjalsen, Niels

AU - Winther, Mark

AU - Jakobsen, Mikkel Broen

PY - 2017

Y1 - 2017

N2 - Forholdet imellem Vesten og Rusland er forværret siden den russiske annektering af Krim i 2014. Den europæiske sikkerhedsorden, der muliggjorde fredelig sameksistens og fremskridt i de to årtier efter afslutningen af den kolde krig, er nu langt mindre stabil. Den nye situation er så markant anderledes, at tiden efter den kolde krig må siges at være slut. Rapporten undersøger væsentlige aspekter af den nye situation med henblik på dels at informere beslutningstagere om de strategiske forandringer, der følger af den nye sikkerhedspolitiske situation, dels at identificere overordnede tiltag, som kan reducere usikkerhed og pege frem mod en fornyet europæisk orden. Vestens reaktion har siden 2014 været fokuseret på kollektivt forsvar i NATO, som derfor har genopdaget afskrækkelsens militære dimensioner. Men NATO-landenemå også genopdage afskrækkelsen og konfliktens politiske dimensioner. Derfor analyseres for det andet Rusland som en geopolitisk udfordring, inklusive doktriner, politik og konfliktvision. Ruslands særlige og historiske tilgang til multidimensionel konflikt kommer i dag til udtryk i både hybrid krigsførelse og forsøg på politisk indblanding og subversion, som det ses i Vesten. Med udgangspunkt i Ruslands langvarige ambivalens i forhold til sin egen rolle i Europa og Vesten analyserer rapporten også udfordringerne for den europæiske orden. Varetagelsen af den europæiske orden er et særligt vestligt ansvar, både fordi Vesten er den stærke part og fordi Rusland aktivt modarbejder den. Rapporten når bl.a. følgende konklusioner:• Vestens langsigtede mål bør fortsat være at integrere Rusland i den europæiske sikkerhedsorden. Vesten bør ikke gå på kompromis med idealet om et Europa, der er samlet, frit og fredeligt. Russiske bekymringer bør ikke desto mindre tages i betragtning, hvor det er muligt, så en samlet europæisk sikkerhedsorden kan genetableres.• Da Rusland sigter mod at undergrave den europæiske orden såvel som vestlig enhed, bliver sikkerhedsordenen mere heterogen, hvilket i sig selv fører til yderligere øget usikkerhed. Vesten og NATO bør være særligt opmærksomme på at reducere risikoen for utilsigtet eskalering.• NATO’s kollektive forsvar er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for at håndtere den russiske udfordring. Afskrækkelse er en kompleks virkning af både militære og politiske anstrengelser.• Danmark bør aktivt fremme og understøtte alle institutioner i europæisk sikkerhed, inklusive over for USA og de store europæiske lande.

AB - Forholdet imellem Vesten og Rusland er forværret siden den russiske annektering af Krim i 2014. Den europæiske sikkerhedsorden, der muliggjorde fredelig sameksistens og fremskridt i de to årtier efter afslutningen af den kolde krig, er nu langt mindre stabil. Den nye situation er så markant anderledes, at tiden efter den kolde krig må siges at være slut. Rapporten undersøger væsentlige aspekter af den nye situation med henblik på dels at informere beslutningstagere om de strategiske forandringer, der følger af den nye sikkerhedspolitiske situation, dels at identificere overordnede tiltag, som kan reducere usikkerhed og pege frem mod en fornyet europæisk orden. Vestens reaktion har siden 2014 været fokuseret på kollektivt forsvar i NATO, som derfor har genopdaget afskrækkelsens militære dimensioner. Men NATO-landenemå også genopdage afskrækkelsen og konfliktens politiske dimensioner. Derfor analyseres for det andet Rusland som en geopolitisk udfordring, inklusive doktriner, politik og konfliktvision. Ruslands særlige og historiske tilgang til multidimensionel konflikt kommer i dag til udtryk i både hybrid krigsførelse og forsøg på politisk indblanding og subversion, som det ses i Vesten. Med udgangspunkt i Ruslands langvarige ambivalens i forhold til sin egen rolle i Europa og Vesten analyserer rapporten også udfordringerne for den europæiske orden. Varetagelsen af den europæiske orden er et særligt vestligt ansvar, både fordi Vesten er den stærke part og fordi Rusland aktivt modarbejder den. Rapporten når bl.a. følgende konklusioner:• Vestens langsigtede mål bør fortsat være at integrere Rusland i den europæiske sikkerhedsorden. Vesten bør ikke gå på kompromis med idealet om et Europa, der er samlet, frit og fredeligt. Russiske bekymringer bør ikke desto mindre tages i betragtning, hvor det er muligt, så en samlet europæisk sikkerhedsorden kan genetableres.• Da Rusland sigter mod at undergrave den europæiske orden såvel som vestlig enhed, bliver sikkerhedsordenen mere heterogen, hvilket i sig selv fører til yderligere øget usikkerhed. Vesten og NATO bør være særligt opmærksomme på at reducere risikoen for utilsigtet eskalering.• NATO’s kollektive forsvar er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for at håndtere den russiske udfordring. Afskrækkelse er en kompleks virkning af både militære og politiske anstrengelser.• Danmark bør aktivt fremme og understøtte alle institutioner i europæisk sikkerhed, inklusive over for USA og de store europæiske lande.

M3 - Rapport

BT - Orden og afskrækkelse

ER -