Abstract
Novozymes og Monsanto dannede med start i 2014 en global strategisk alliance, BioAgalliancen. Novozymes bidrager med unik biologisk plantebeskyttelse baseret på mikroorganismer til landbruget, mens Monsanto bidrager med sortsafprøvning, forsøg, distribution og afsætning. Alliancen vedrører produktion og afsætning af mikroorganismerne, som har særlige evner til at beskytte planter mod sygdomme og insektangreb, eller de kan øge plantens evne til at optage næringsstoffer fra luften og jorden. Novozymes og Monsanto er på mange måder et perfekt match i en global strategisk alliance, idet de komplementerer hinanden perfekt i værdikæden. Globale strategiske alliancer, som er blevet kaldt den nye form for internationalisering, indeholder en række fordele og muligheder samt ulemper og risici. Flere af disse forhold kan genfindes i BioAg-alliancen. Globale strategiske alliancer bliver ofte dannet med henblik på at få at adgang til nye kunder, nye geografiske markeder og ny teknologi, og det har også været en af drivkræfterne bag BioAg-alliancen. De to virksomheder har i vid udstrækning sammenfaldende forretningsområder og idegrundlag, idet de arbejder for at udvikle og anvende ny bioteknologi, og de er begge drevet af globale udfordringer med hensyn til den fremtidige fødevaresituation og -forsyning. På imagefronten er der dog tale om meget forskellige virksomheder, hvilket dog ikke ser ud til at have været afgørende. Begge partnere har individuelle styrker og svagheder i alliance-samarbejdet. Afsætningen af produkter fra alliancen har ikke helt levet op til forventningerne, men det skyldes mere markedsudviklingen end den strategiske alliance som sådan. Der kan identificeres en række forhold på markedet og i alliancekonstruktionen, der er afgørende for alliancens succes.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Tidsskrift for Landoekonomi |
| Vol/bind | 203 |
| Udgave nummer | 2 |
| Sider (fra-til) | 207-229 |
| Antal sider | 23 |
| ISSN | 0040-7119 |
| Status | Udgivet - 2017 |