Normer, holdninger og den individualistiske fejlslutning

Peter Harder

Normer, holdninger og den individualistiske fejlslutning

Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Abstract

Normer er blevet manet ud af lingvistikken i to omgange inden for de sidste hundrede år: Første gang i forbindelse med den strukturalistiske revolution og anden gang i forbindelse med den postmoderne udvikling i variationslingvistikken. Begge gange er normer blevet anskuet som modsætningen til sproglige realiteter, der i første omgang opfattedes som lig med sprogets indre struktur og i anden omgang som den varierende og mangfoldige usus der unddrager sig alle normative stipulationer.
Denne artikel handler om normers status som en nødvendig forudsætning for menneskesprog og dermed for sprogbrug. Argumentationen er baseret på opfattelsen af normer som de implicitte ’kulturlove’ der opstår under dannelsen af menneskelige samfund – og som dermed lægger sig oven i naturlovene som faktorer der bestemmer hvilke konsekvenser handlinger har for samfundets medlemmer. I modsætning hertil står holdninger forstået som eksplicitte værdidomme.
Blandt konklusionerne er at alle empiriske udsagn om individers sprog forudsætter kendskab til det normative grundlag – de samfundsmæssige ’kulturlove’ som individerne trækker på – som bl.a. er afgørende for hvilke betydninger sproglige udsagn tilskrives som led i sprogbrugen, og hvilke værdier de aflæses i forhold til.

Originalsprog	Dansk
Tidsskrift	Danske Talesprog
Vol/bind	11
Sider (fra-til)	143-163
Antal sider	21
ISSN	1600-6038
Status	Udgivet - 2012

Emneord

Det Humanistiske Fakultet
normer
status
sprogbrug

Citationsformater

@article{b190f377d6a745daad6d37640f2351e5,

title = "Normer, holdninger og den individualistiske fejlslutning",

abstract = "Normer er blevet manet ud af lingvistikken i to omgange inden for de sidste hundrede {\aa}r: F{\o}rste gang i forbindelse med den strukturalistiske revolution og anden gang i forbindelse med den postmoderne udvikling i variationslingvistikken. Begge gange er normer blevet anskuet som mods{\ae}tningen til sproglige realiteter, der i f{\o}rste omgang opfattedes som lig med sprogets indre struktur og i anden omgang som den varierende og mangfoldige usus der unddrager sig alle normative stipulationer. Denne artikel handler om normers status som en n{\o}dvendig foruds{\ae}tning for menneskesprog og dermed for sprogbrug. Argumentationen er baseret p{\aa} opfattelsen af normer som de implicitte {\textquoteright}kulturlove{\textquoteright} der opst{\aa}r under dannelsen af menneskelige samfund – og som dermed l{\ae}gger sig oven i naturlovene som faktorer der bestemmer hvilke konsekvenser handlinger har for samfundets medlemmer. I mods{\ae}tning hertil st{\aa}r holdninger forst{\aa}et som eksplicitte v{\ae}rdidomme. Blandt konklusionerne er at alle empiriske udsagn om individers sprog foruds{\ae}tter kendskab til det normative grundlag – de samfundsm{\ae}ssige {\textquoteright}kulturlove{\textquoteright} som individerne tr{\ae}kker p{\aa} – som bl.a. er afg{\o}rende for hvilke betydninger sproglige udsagn tilskrives som led i sprogbrugen, og hvilke v{\ae}rdier de afl{\ae}ses i forhold til. ",

keywords = "Det Humanistiske Fakultet, normer, status, sprogbrug",

author = "Peter Harder",

year = "2012",

language = "Dansk",

volume = "11",

pages = "143--163",

journal = "Danske Talesprog",

issn = "1600-6038",

publisher = "Museum Tusculanum Press",

}

TY - JOUR

T1 - Normer, holdninger og den individualistiske fejlslutning

AU - Harder, Peter

PY - 2012

Y1 - 2012

N2 - Normer er blevet manet ud af lingvistikken i to omgange inden for de sidste hundrede år: Første gang i forbindelse med den strukturalistiske revolution og anden gang i forbindelse med den postmoderne udvikling i variationslingvistikken. Begge gange er normer blevet anskuet som modsætningen til sproglige realiteter, der i første omgang opfattedes som lig med sprogets indre struktur og i anden omgang som den varierende og mangfoldige usus der unddrager sig alle normative stipulationer. Denne artikel handler om normers status som en nødvendig forudsætning for menneskesprog og dermed for sprogbrug. Argumentationen er baseret på opfattelsen af normer som de implicitte ’kulturlove’ der opstår under dannelsen af menneskelige samfund – og som dermed lægger sig oven i naturlovene som faktorer der bestemmer hvilke konsekvenser handlinger har for samfundets medlemmer. I modsætning hertil står holdninger forstået som eksplicitte værdidomme. Blandt konklusionerne er at alle empiriske udsagn om individers sprog forudsætter kendskab til det normative grundlag – de samfundsmæssige ’kulturlove’ som individerne trækker på – som bl.a. er afgørende for hvilke betydninger sproglige udsagn tilskrives som led i sprogbrugen, og hvilke værdier de aflæses i forhold til.

AB - Normer er blevet manet ud af lingvistikken i to omgange inden for de sidste hundrede år: Første gang i forbindelse med den strukturalistiske revolution og anden gang i forbindelse med den postmoderne udvikling i variationslingvistikken. Begge gange er normer blevet anskuet som modsætningen til sproglige realiteter, der i første omgang opfattedes som lig med sprogets indre struktur og i anden omgang som den varierende og mangfoldige usus der unddrager sig alle normative stipulationer. Denne artikel handler om normers status som en nødvendig forudsætning for menneskesprog og dermed for sprogbrug. Argumentationen er baseret på opfattelsen af normer som de implicitte ’kulturlove’ der opstår under dannelsen af menneskelige samfund – og som dermed lægger sig oven i naturlovene som faktorer der bestemmer hvilke konsekvenser handlinger har for samfundets medlemmer. I modsætning hertil står holdninger forstået som eksplicitte værdidomme. Blandt konklusionerne er at alle empiriske udsagn om individers sprog forudsætter kendskab til det normative grundlag – de samfundsmæssige ’kulturlove’ som individerne trækker på – som bl.a. er afgørende for hvilke betydninger sproglige udsagn tilskrives som led i sprogbrugen, og hvilke værdier de aflæses i forhold til.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - normer

KW - status

KW - sprogbrug

M3 - Tidsskriftartikel

SN - 1600-6038

VL - 11

SP - 143

EP - 163

JO - Danske Talesprog

JF - Danske Talesprog

ER -