Abstract
Denne afhandling undersøger de specifikke problemer, som muslimske organisationer kæmper med, når de må navigere og positionere sig blandt kirker, statslige institutioner og mange andre relevante organisatoriske aktører i de religionsorganisatoriske felter i Danmark, Tyskland og England.
Med analytisk fokus på muslimske organisationers relationer og miljø benytter afhandlingen sig af begreberne felt, doxa, kapital, normer og symbolsk magt som udformet af Pierre Bourdieu og andre. Afhandlingen foreslår og anvender idéen om det religionsorganisatoriske felt, som en konstruktion, der samtidig trækker på de religiøse magtsfærer og på organisationers institutionelle logikker. Det religionsorganisatoriske felt danner rammen om kampen om magtpositioner, anerkendelse og kapital i de strukturelle forhold i feltet.
I denne forbindelse søger afhandlingen at afdække, hvad muslimske organisationer står til at vinde og tabe i bestræbelsen på de stærkere positioner i feltet. Endvidere spørger afhandlingen, hvordan de muslimske organisationer påvirker og ændrer de eksisterende institutioner og organisationer. Dette gøres ved at undersøge de strukturelle normer, teknologier, taktikker og magthandlinger, som anvendes af de styrende institutioner i feltet.
Afhandlingen bygger på et argument om, at efter islam og muslimske organisationer for alvor kom ind i den europæiske kontekst, har islam været en katalysator eller foranledning til væsentlige ændringer i magtbalancen mellem stat og kirke.
Dette belyses ved at se på den historiske regulering af religion. Her findes den strukturelle sammenhæng, som muslimske organisationer må navigere og positionere sig i. I den forbindelse er ikke kun kirkers og staters magtkampe relevante, men også de konkrete love og normer, der indrammer og strukturerer muslimske organisationers mulige handlerum.
Inden for denne normative og historiske ramme analyseres og diskuteres et eksempel fra hvert af de tre lande.
I Danmark er fokus på de muslimske organisationer, der søger anerkendelse og godkendelse til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Analysen går i væsentlig detaljer ind i den ministrielle praksis og de procedurer, som forvaltes af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund. Perspektivet fra Bourdieu, som anvendes her, viser, hvordan der bygges og vedligeholdes grundlæggende skillelinjer i det religionsorganisatoriske felt. Ligeledes undersøges den strenge normative kontrol, som muslimske organisationer underkastes i forbindelse med ansøgning om godkendelse.
Dernæst er der fokus på den tyske islamkonference. Denne analyse ser på kampen mellem den tyske regering og de muslimske organisationer, som forsøger at positionere sig som berettigede og respektable partnere i det religionsorganisatoriske felt i Tyskland. Perspektivet fra Bourdieu anvendt her ser på den generative strukturering der omdanner ’muslimer i Tyskland’ til ’tyske muslimer’ i analogi til de kristne institutioner.
I den engelske tilfælde er fokus på Shari'a-rådene og deres placering mellem de muslimske samfund og det bredere engelske samfund. Shari'a-rådene er låst i en vanskelig situation, hvor de må forvalte forventninger fra begge sider. Dertil kommer den vanskelige opgave at forvalte de islamiske normer som er indlejret i Shari'a og som er udfordret i en moderne kontekst. Perspektivet fra Bourdieu anvendt her ser på den symbolske genfortolkning og reproduktion af Shari'a normer, og viser hvordan disse bliver nye ressourcer for muslimer i det religionsorganisatoriske felt.
Afhandlingen konkluderer på de grundlæggende problemformuleringer og skitserer analysernes vægtigste argumenter og perspektiver. Dette gøres ved at se på, hvad de muslimske organisationer på den ene side og staten og regeringerne på den anden side står til at vinde og tabe i kampene i feltet. Konklusionen opsummerer desuden de vigtigste og mest kritiske perspektiver på grænsedragningen i det religionsorganisatoriske felt og på de positioner som muslimer har taget som reaktion på disse grænser.
Med analytisk fokus på muslimske organisationers relationer og miljø benytter afhandlingen sig af begreberne felt, doxa, kapital, normer og symbolsk magt som udformet af Pierre Bourdieu og andre. Afhandlingen foreslår og anvender idéen om det religionsorganisatoriske felt, som en konstruktion, der samtidig trækker på de religiøse magtsfærer og på organisationers institutionelle logikker. Det religionsorganisatoriske felt danner rammen om kampen om magtpositioner, anerkendelse og kapital i de strukturelle forhold i feltet.
I denne forbindelse søger afhandlingen at afdække, hvad muslimske organisationer står til at vinde og tabe i bestræbelsen på de stærkere positioner i feltet. Endvidere spørger afhandlingen, hvordan de muslimske organisationer påvirker og ændrer de eksisterende institutioner og organisationer. Dette gøres ved at undersøge de strukturelle normer, teknologier, taktikker og magthandlinger, som anvendes af de styrende institutioner i feltet.
Afhandlingen bygger på et argument om, at efter islam og muslimske organisationer for alvor kom ind i den europæiske kontekst, har islam været en katalysator eller foranledning til væsentlige ændringer i magtbalancen mellem stat og kirke.
Dette belyses ved at se på den historiske regulering af religion. Her findes den strukturelle sammenhæng, som muslimske organisationer må navigere og positionere sig i. I den forbindelse er ikke kun kirkers og staters magtkampe relevante, men også de konkrete love og normer, der indrammer og strukturerer muslimske organisationers mulige handlerum.
Inden for denne normative og historiske ramme analyseres og diskuteres et eksempel fra hvert af de tre lande.
I Danmark er fokus på de muslimske organisationer, der søger anerkendelse og godkendelse til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Analysen går i væsentlig detaljer ind i den ministrielle praksis og de procedurer, som forvaltes af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund. Perspektivet fra Bourdieu, som anvendes her, viser, hvordan der bygges og vedligeholdes grundlæggende skillelinjer i det religionsorganisatoriske felt. Ligeledes undersøges den strenge normative kontrol, som muslimske organisationer underkastes i forbindelse med ansøgning om godkendelse.
Dernæst er der fokus på den tyske islamkonference. Denne analyse ser på kampen mellem den tyske regering og de muslimske organisationer, som forsøger at positionere sig som berettigede og respektable partnere i det religionsorganisatoriske felt i Tyskland. Perspektivet fra Bourdieu anvendt her ser på den generative strukturering der omdanner ’muslimer i Tyskland’ til ’tyske muslimer’ i analogi til de kristne institutioner.
I den engelske tilfælde er fokus på Shari'a-rådene og deres placering mellem de muslimske samfund og det bredere engelske samfund. Shari'a-rådene er låst i en vanskelig situation, hvor de må forvalte forventninger fra begge sider. Dertil kommer den vanskelige opgave at forvalte de islamiske normer som er indlejret i Shari'a og som er udfordret i en moderne kontekst. Perspektivet fra Bourdieu anvendt her ser på den symbolske genfortolkning og reproduktion af Shari'a normer, og viser hvordan disse bliver nye ressourcer for muslimer i det religionsorganisatoriske felt.
Afhandlingen konkluderer på de grundlæggende problemformuleringer og skitserer analysernes vægtigste argumenter og perspektiver. Dette gøres ved at se på, hvad de muslimske organisationer på den ene side og staten og regeringerne på den anden side står til at vinde og tabe i kampene i feltet. Konklusionen opsummerer desuden de vigtigste og mest kritiske perspektiver på grænsedragningen i det religionsorganisatoriske felt og på de positioner som muslimer har taget som reaktion på disse grænser.
| Bidragets oversatte titel | Muslimske Positioner i de Religionsorganisatoriske felter i Danmark, Tyskland og England |
|---|---|
| Originalsprog | Engelsk |
| Udgivelsessted | København |
|---|---|
| Forlag | Det Teologiske Fakultet |
| Antal sider | 279 |
| ISBN (Trykt) | 9788791838583 |
| ISBN (Elektronisk) | 9788791838705 |
| Status | Udgivet - 2013 |
| Navn | Publikationer fra Det Teologiske Fakultet |
|---|---|
| Nummer | 42 |