Abstract
En SMS når borgerne direkte på deres mobiltelefoner, og det er efterhånden blevet helt almindeligt at få en påmindelse om ens tid hos lægen, tandlægen eller hos mekanikeren via SMS. SMS er samtidig en teknologi, som gør det muligt at nå mange hurtig og billigt. At SMS-teknologien er alment brugt og effektiv til at nå mange personer på en gang, gør den potentielt attraktiv med henblik på at mobilisere borgerne til at stemme.
I forbindelse med Europa-Parlamentsvalget 25. maj 2014 i Danmark blev der sendt SMS-opfordringer til at stemme ud til unge i aldersgruppen mellem 18 og 29 år (begge inkl.). For at teste virkningen var udsendingen gennemført som et felteksperiment. 100.791 unge modtog en SMS, mens 46.125 andre unge var placeret tilfældigt i en kontrolgruppe, som intet modtog. Den samlede effekt på valgdeltagelsen var 0,65 procentpoint. Eksperimentet testede to typer af SMS’er - en sproglig frisk og en sproglig mere formel. Den formelle havde en effekt på 0,45 procentpoint, mens den friske havde en effekt på 0,85 procentpoint. Desuden blev fire forskellige ugedage testet for at se effekten over udsendingsdag. Her var torsdagen forud for søndagens valg den mest effektfulde dag at sende beskeden ud. Kombinationen af en sproglig frisk SMS og udsending torsdag gav en effekt på 1,97 procentpoint.
Effekterne var særligt stærke for de unge, som i udgangspunktet have højest tilbøjelighed for at blive på sofaen. Modsat fandt vi ingen effekt blandt de unge, som i forvejen med stor sandsynlighed ville stemme. Det betyder, at forskellen i valgdeltagelse mellem de unge, som stemmer hyppigt, og dem som stemmer mindre hyppigt, blev en smule mindre som følge af mobilisering via SMS.
I forbindelse med Europa-Parlamentsvalget 25. maj 2014 i Danmark blev der sendt SMS-opfordringer til at stemme ud til unge i aldersgruppen mellem 18 og 29 år (begge inkl.). For at teste virkningen var udsendingen gennemført som et felteksperiment. 100.791 unge modtog en SMS, mens 46.125 andre unge var placeret tilfældigt i en kontrolgruppe, som intet modtog. Den samlede effekt på valgdeltagelsen var 0,65 procentpoint. Eksperimentet testede to typer af SMS’er - en sproglig frisk og en sproglig mere formel. Den formelle havde en effekt på 0,45 procentpoint, mens den friske havde en effekt på 0,85 procentpoint. Desuden blev fire forskellige ugedage testet for at se effekten over udsendingsdag. Her var torsdagen forud for søndagens valg den mest effektfulde dag at sende beskeden ud. Kombinationen af en sproglig frisk SMS og udsending torsdag gav en effekt på 1,97 procentpoint.
Effekterne var særligt stærke for de unge, som i udgangspunktet have højest tilbøjelighed for at blive på sofaen. Modsat fandt vi ingen effekt blandt de unge, som i forvejen med stor sandsynlighed ville stemme. Det betyder, at forskellen i valgdeltagelse mellem de unge, som stemmer hyppigt, og dem som stemmer mindre hyppigt, blev en smule mindre som følge af mobilisering via SMS.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Udgivelsessted | København |
| Udgiver | Center for Valg og Partier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet |
| Sider | 1-21 |
| Antal sider | 22 |
| ISBN (Trykt) | 0906‐1444 |
| ISBN (Elektronisk) | 9788773937372 |
| Status | Udgivet - 10 dec. 2014 |
| Navn | CVAP Working Paper Series |
|---|---|
| Nummer | 5 |
| Vol/bind | 2014 |