Abstract
I Danmark er der de senere år foretaget en del analyser af jernet i redskaber og våben fra vikingetidsgrave, men der ikke analyseret meget jern fra yngre germansk jernalder og heller ikke meget jern fra redskaber fundet i bebyggelser. Set i det lys er analyserne af jernet på Vester Egesborg - på trods af deres beskedne antal - særdeles interessante.
De 11 genstande er smedet af i alt 15 stykker jern og hentet fra fire grubehuse, en affaldsgrube og fra området langs kystlinjen. Analyseresultaterne viser en klar overvægt af ferritisk jern: ni jernstykker indeholder således kun ganske beskedne mængder kulstof og fosfor. Fire stykker er kulstofjern (de tre af dem er søm) med mellem 0,2 og 0,8 % kulstof og to stykker er fosforjern med ghoststrukturer. Det betyder, at billedet på Vester Egesborg ikke adskiller sig fra det, vi allerede har, af de jernkvaliteter, der blev anvendt i yngre germansk jernalder og vikingetid. Men det er karakteristisk for det undersøgte jern fra Vester Egesborg, at det kun indeholder få slagger: 10 stykker jern indeholdt således meget få slagger (værdien 1, efter det svenske Jernkontorets standard). Det gælder såvel det rene jern fra Østdanmark og Norge eller Sverige - som for kulstofjernet fra de samme områder. Det betyder, at udvindingen (processen, hvor jernet er fremstillet) har været vellykket - eller at smedningen (processen, hvor genstanden er fremstillet) har været omhyggelig med mange hammerslag - måske begge dele. Jernet på Vester Egesborg adskiller sig herved fra hovedparten af det jern, vi kender fra yngre germansk jernalder og vikingetid.
Resultaterne af analysen af den kemiske sammensætning af jernets slaggeindeslutninger giver stor sandsynlighed for, at otte jernstykker er fremstillet af myremalm gravet op i Østdanmark, fem er fremstillet af malm fra Norge eller Sverige og et enkelt stykke af myremalm fra Vestjylland. Men da "Østdanmark" omfatter et ganske stort område, behøver jernet ikke at være fremstillet i nærområdet. En analyse af myremalm fra lokaliteten SEAS/Kontek EL, der ikke ligger mange kilometer nord for Vester Egesborg, viser, at denne malm vil være særdeles velegnet til jernproduktion. Det betyder, at jernet fra Vester Egesborg kan give os mulighed for at undersøge en sjællandsk jernproduktion, som vi endnu ikke ved ret meget om.
De 11 genstande er smedet af i alt 15 stykker jern og hentet fra fire grubehuse, en affaldsgrube og fra området langs kystlinjen. Analyseresultaterne viser en klar overvægt af ferritisk jern: ni jernstykker indeholder således kun ganske beskedne mængder kulstof og fosfor. Fire stykker er kulstofjern (de tre af dem er søm) med mellem 0,2 og 0,8 % kulstof og to stykker er fosforjern med ghoststrukturer. Det betyder, at billedet på Vester Egesborg ikke adskiller sig fra det, vi allerede har, af de jernkvaliteter, der blev anvendt i yngre germansk jernalder og vikingetid. Men det er karakteristisk for det undersøgte jern fra Vester Egesborg, at det kun indeholder få slagger: 10 stykker jern indeholdt således meget få slagger (værdien 1, efter det svenske Jernkontorets standard). Det gælder såvel det rene jern fra Østdanmark og Norge eller Sverige - som for kulstofjernet fra de samme områder. Det betyder, at udvindingen (processen, hvor jernet er fremstillet) har været vellykket - eller at smedningen (processen, hvor genstanden er fremstillet) har været omhyggelig med mange hammerslag - måske begge dele. Jernet på Vester Egesborg adskiller sig herved fra hovedparten af det jern, vi kender fra yngre germansk jernalder og vikingetid.
Resultaterne af analysen af den kemiske sammensætning af jernets slaggeindeslutninger giver stor sandsynlighed for, at otte jernstykker er fremstillet af myremalm gravet op i Østdanmark, fem er fremstillet af malm fra Norge eller Sverige og et enkelt stykke af myremalm fra Vestjylland. Men da "Østdanmark" omfatter et ganske stort område, behøver jernet ikke at være fremstillet i nærområdet. En analyse af myremalm fra lokaliteten SEAS/Kontek EL, der ikke ligger mange kilometer nord for Vester Egesborg, viser, at denne malm vil være særdeles velegnet til jernproduktion. Det betyder, at jernet fra Vester Egesborg kan give os mulighed for at undersøge en sjællandsk jernproduktion, som vi endnu ikke ved ret meget om.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Titel | Vester Egesborg. En anløbs- og togtsamlingsplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid på Sydsjælland |
| Forlag | Aarhus Universitetsforlag |
| Publikationsdato | 1 dec. 2018 |
| Sider | 278-286 |
| ISBN (Trykt) | 9788771846218 |
| Status | Udgivet - 1 dec. 2018 |
Emneord
- Det Humanistiske Fakultet
- jern
- metallurgisk analyse
- yngre germansk jernalder
- vikingetid
- togtsamlingsplads
- sjælland