Abstract
Hensigten med denne artikel er forsøge at forstå de dynamikker, der er til stede i et klasserum. Med udgangspunkt i en case vil det blive diskuteret, hvordan hhv. et individ-centreret og et relationistisk perspektiv vil forholde sig til det, der foregår i en undervisningssituation. Efterfølgende vil vi se nærmere på, hvordan det relationistiske perspektiv kan bidrage til at fokus flyttes fra de personer, der indgår i konteksten, til det, der foregår i rummet mellem dem. Ved at flytte perspektivet får man også andre handlemuligheder. Dette gælder også som underviser.
I artiklen benyttes en række teoretikere, der har det tilfælles, at ansvar, kompetence og læring placeres imellem individerne i konteksten frem for i de enkelte individer. Dynamikker forstås dermed som noget, der tilhører klasserummet frem for det enkelte individ. Denne tilgang er karakteriseret ved, at den ikke har til formål at foretage en udpegning af ’gode’ og ’dårlige’ dynamikker i klasserummet, endsige at udpege de ansvarlige for eventuelt ’problematiske’ dynamikker. Tilgangen er således analytisk frem for normativ, dvs. at den er undersøgende frem for dømmende. Den har ikke til formål at sondre mellem god og dårlig opførsel, eller at opstille regler for førstnævnte. Derimod vil den undersøge, hvilke rationaler, der kan ligge til grund for det, der foregår. Perspektivet giver således anledning til at undersøge dynamikker som noget, der skabes i konteksten, hvor de har deres eget liv, rationaler og betydninger. Derigennem åbnes også for at betragte de positioner, som lærere og elever indtager, samt den fordeling af magt, kompetence og ansvar, der foregår imellem disse, som et relationelt, kontekstuelt og kontingent fænomen og som noget, der kan arbejdes med som andet end et individuelt ansvar.
I artiklen benyttes en række teoretikere, der har det tilfælles, at ansvar, kompetence og læring placeres imellem individerne i konteksten frem for i de enkelte individer. Dynamikker forstås dermed som noget, der tilhører klasserummet frem for det enkelte individ. Denne tilgang er karakteriseret ved, at den ikke har til formål at foretage en udpegning af ’gode’ og ’dårlige’ dynamikker i klasserummet, endsige at udpege de ansvarlige for eventuelt ’problematiske’ dynamikker. Tilgangen er således analytisk frem for normativ, dvs. at den er undersøgende frem for dømmende. Den har ikke til formål at sondre mellem god og dårlig opførsel, eller at opstille regler for førstnævnte. Derimod vil den undersøge, hvilke rationaler, der kan ligge til grund for det, der foregår. Perspektivet giver således anledning til at undersøge dynamikker som noget, der skabes i konteksten, hvor de har deres eget liv, rationaler og betydninger. Derigennem åbnes også for at betragte de positioner, som lærere og elever indtager, samt den fordeling af magt, kompetence og ansvar, der foregår imellem disse, som et relationelt, kontekstuelt og kontingent fænomen og som noget, der kan arbejdes med som andet end et individuelt ansvar.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Titel | 10 døre til klasserummet |
| Redaktører | Martin Blok Johansen |
| Antal sider | 14 |
| Forlag | Akademisk Forlag |
| Publikationsdato | 2019 |
| Sider | 103-116 |
| Artikelnummer | 6 |
| Kapitel | 6 |
| ISBN (Trykt) | 978-87-500-5378-1 |
| Status | Udgivet - 2019 |
Emneord
- Det Humanistiske Fakultet
- Lave & Wenger, positionering, situeret læring, interaktionisme