Abstract

Med udgangspunkt i Alf Ross’ retsrealistiske projekt beskæftiger denne artikel sig med, om retsvidenskaben er en disciplin i sin egen ret, eller om den i sidste ende er en del af samfundsvidenskaben særligt sociologien. Konkret undersøges dette skisma hos Ross gennem hans kritik af Theodor Geigers retssociologiske arbejder, hvor Ross imod Geiger argumenterer for, at retsvidenskaben uanset ambitionen om at blive empirisk stadig må være principielt forskellig fra retssociologien. I artiklen argumenteres der for, at denne påstand er uholdbar, og at den bl.a. hviler på en vilkårlig afgrænsning af sociologien, både hvad angår dens metode og dens genstand. Artiklens konklusioner har samtidig betydning for, hvilke udviklingslinjer man vælger at tegne fra Ross’ egen realistiske retslære i midten af forrige århundrede og frem imod vore dages iøjnefaldende empiriske vending i retsvidenskaben kendetegnet ved bevægelser som New Legal Realism, Empirical Legal Studies, Law and Economics og forestillingen om en naturalisering.
OriginalsprogDansk
TidsskriftRetfærd: Nordisk Juridisk Tidsskrift
Vol/bind36/141
Udgave nummer2
Sider (fra-til)3-22
Antal sider20
ISSN0105-1121
StatusUdgivet - 2013

Emneord

  • Det Juridiske Fakultet
  • Alf Ross
  • Theodor Geiger
  • retsrealisme
  • retssociologi
  • retsvidenskab
  • den empiriske vending

Citationsformater