Abstract
Komponisten Simon Steen-Andersen manifesterer sig i disse år for alvor internationalt, og hans anerkendelse er bemærkelsesværdig - også i forhold til andre yngre og meget talentfulde komponister i Danmark. I sine værker udfordrer han vores gængse opfattelser af musik, og selv om hans kompositioner altid overrasker ved at være ”anderledes”, har de en umiddelbarhed over sig, der tiltrækker et stort publikum.
Artiklen handler om to værker af Simon Steen-Andersen: ”Study for String Instrument #3” (2011) og ”Black Box Music” (2012). I sin gennemgang af værkerne kommer Rasmus Holmboe bl.a. ind på Steen-Andersens holdning til kunsten som værende tværæstetisk: Visuel musik, som komponisten kalder det, og til hvordan musikken på én gang er både samtidig og rummer historisk dybde.
”Study for String Instrument #3” er en duet, hvor en guitarist spiller sammen med en projektion af sig selv og et tilhørende præindspillet lydspor. Et enkelt set-up med en stor effekt, som i al sin enkelhed er banebrydende for den måde vi tænker musik, primært som værende lyd, på. Analysen tager højde for musikkens visuelle karakter og åbner samtidig op for en række diskussioner om hvad musik er, og hvor grænserne mellem musik, kunst, performance mv. går.
I ”Black Box Music” vender Simon Steen-Andersen vrangen ud på traditionerne. Værket kan beskrives som en solokoncert for dirigent, iscenesat som en slags dukketeater. Et værk, der på humoristisk og kritisk vis undersøger og udstiller han forholdet mellem musikkens lyd og de handlinger og bevægelser, der frembringer lyden – alt sammen med dirigenten som solist og som hovedperson. Afsnittet lægger op til diskussion om musikkens forskellige funktioner i forhold til det teatralske og til en musikhistorisk diskussion om både komponistens og dirigentens rolle, status og funktion.
Artiklen handler om to værker af Simon Steen-Andersen: ”Study for String Instrument #3” (2011) og ”Black Box Music” (2012). I sin gennemgang af værkerne kommer Rasmus Holmboe bl.a. ind på Steen-Andersens holdning til kunsten som værende tværæstetisk: Visuel musik, som komponisten kalder det, og til hvordan musikken på én gang er både samtidig og rummer historisk dybde.
”Study for String Instrument #3” er en duet, hvor en guitarist spiller sammen med en projektion af sig selv og et tilhørende præindspillet lydspor. Et enkelt set-up med en stor effekt, som i al sin enkelhed er banebrydende for den måde vi tænker musik, primært som værende lyd, på. Analysen tager højde for musikkens visuelle karakter og åbner samtidig op for en række diskussioner om hvad musik er, og hvor grænserne mellem musik, kunst, performance mv. går.
I ”Black Box Music” vender Simon Steen-Andersen vrangen ud på traditionerne. Værket kan beskrives som en solokoncert for dirigent, iscenesat som en slags dukketeater. Et værk, der på humoristisk og kritisk vis undersøger og udstiller han forholdet mellem musikkens lyd og de handlinger og bevægelser, der frembringer lyden – alt sammen med dirigenten som solist og som hovedperson. Afsnittet lægger op til diskussion om musikkens forskellige funktioner i forhold til det teatralske og til en musikhistorisk diskussion om både komponistens og dirigentens rolle, status og funktion.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Publikationsdato | 2013 |
| Status | Udgivet - 2013 |
| Udgivet eksternt | Ja |