Abstract
Et lavtryk over Island banede vej for kulden, der holdes i et jerngreb af et højtryk over Rusland. Foreløbig er det usikkert, om vi får en decideret isvinter.
LARS FROM
Hvorfor er det så koldt, når alle taler om global opvarmning?
Omtrent samtidig med, at det store klimatopmøde om global opvarmning blev indledt i København, begyndte den iskolde vinterkulde at trænge ned over det nordlige Europa og store dele af Nordamerika.
Siden er kulden blevet værre og værre med ned til 16-17 frostgrader i Danmark og godt 40 i Norge. Derfor spørger mange sig selv, hvad der er blevet af den globale opvarmning - og hvorfor det er så koldt i vores del af verden?
»Det er koldt, fordi vinden kommer fra et sted, hvor det er koldt,« lyder den helt korte forklaring fra Eigil Kaas , professor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.
Han forklarer, at vintervejret hænger nøje sammen med de kaotiske vejrsystemer, der mere eller mindre tilfældigt rammer rundt om på kloden.
I dette tilfælde begyndte vinteren med et massivt lavtryk over Island. Det satte gang i en kraftig strøm af kold luft fra nord og nordøst ned over Europa og Nordamerika. Et massivt højtryk over Rusland er med til at holde fast i kulden. Samtidig har det historisk vist sig, at kulde i Europa nærmest automatisk giver varme i Grønland.
Plusgrad i Grønland
»Således blev der også samtidig relativt lunt over Grønland, hvor man bl.a., højst usædvanligt, målte plus en grad i Thule et par uger før jul,« fortæller Eigil Kaas , der tror på, at vinteren kan fortsætte yderligere - måske helt til maj.
»Når vinteren etablerer sig, som det er sket, er der ret stor sandsynlighed for, at kulden fortsætter. Og hvis hele januar viser sig at blive kold, er der høj sandsynlighed for, at det bliver koldt indtil april eller maj. Vinter og forår er således én af de årstider, hvor man mest sikkert kan sige, hvordan det vil gå lang tid frem. Det hænger sammen med, at vejret på denne årstid er mere stabilt,« siger Eigil Kaas .
Lige nu holder højtrykket over Rusland fast i kulden samtidig med, at et lag af iskold luft har lagt sig i bunden af atmosfæren i vores del af verden.
Ifølge Eigil Kaas minder den vinter, som vi har lige nu, lidt om én af de berømte isvintre fra 1940'erne, nemlig vinteren 1946-47.
Også chefen for data- og klimainformationen i Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, Lone Sejr Carstensen, mener, at vi kan være på vej mod en rigtig isvinter. Hun er enig i, at der er stor sandsynlighed for, at vinteren bider sig fast.
»Når først vandet bliver meget nedkølet eller fryser til, stiger sandsynligheden for, at vi får isvinter. Og når overfladen er hvid, fordi den er dækket af sne, reflekteres endnu mere varme - hvilket giver en selvforstærkende effekt. Derfor kan man ikke udelukke, at vi får isvinter, sådan som prognoserne ser ud lige nu,« lyder det fra Lone Sejr Carstensen.
LARS FROM
Hvorfor er det så koldt, når alle taler om global opvarmning?
Omtrent samtidig med, at det store klimatopmøde om global opvarmning blev indledt i København, begyndte den iskolde vinterkulde at trænge ned over det nordlige Europa og store dele af Nordamerika.
Siden er kulden blevet værre og værre med ned til 16-17 frostgrader i Danmark og godt 40 i Norge. Derfor spørger mange sig selv, hvad der er blevet af den globale opvarmning - og hvorfor det er så koldt i vores del af verden?
»Det er koldt, fordi vinden kommer fra et sted, hvor det er koldt,« lyder den helt korte forklaring fra Eigil Kaas , professor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.
Han forklarer, at vintervejret hænger nøje sammen med de kaotiske vejrsystemer, der mere eller mindre tilfældigt rammer rundt om på kloden.
I dette tilfælde begyndte vinteren med et massivt lavtryk over Island. Det satte gang i en kraftig strøm af kold luft fra nord og nordøst ned over Europa og Nordamerika. Et massivt højtryk over Rusland er med til at holde fast i kulden. Samtidig har det historisk vist sig, at kulde i Europa nærmest automatisk giver varme i Grønland.
Plusgrad i Grønland
»Således blev der også samtidig relativt lunt over Grønland, hvor man bl.a., højst usædvanligt, målte plus en grad i Thule et par uger før jul,« fortæller Eigil Kaas , der tror på, at vinteren kan fortsætte yderligere - måske helt til maj.
»Når vinteren etablerer sig, som det er sket, er der ret stor sandsynlighed for, at kulden fortsætter. Og hvis hele januar viser sig at blive kold, er der høj sandsynlighed for, at det bliver koldt indtil april eller maj. Vinter og forår er således én af de årstider, hvor man mest sikkert kan sige, hvordan det vil gå lang tid frem. Det hænger sammen med, at vejret på denne årstid er mere stabilt,« siger Eigil Kaas .
Lige nu holder højtrykket over Rusland fast i kulden samtidig med, at et lag af iskold luft har lagt sig i bunden af atmosfæren i vores del af verden.
Ifølge Eigil Kaas minder den vinter, som vi har lige nu, lidt om én af de berømte isvintre fra 1940'erne, nemlig vinteren 1946-47.
Også chefen for data- og klimainformationen i Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, Lone Sejr Carstensen, mener, at vi kan være på vej mod en rigtig isvinter. Hun er enig i, at der er stor sandsynlighed for, at vinteren bider sig fast.
»Når først vandet bliver meget nedkølet eller fryser til, stiger sandsynligheden for, at vi får isvinter. Og når overfladen er hvid, fordi den er dækket af sne, reflekteres endnu mere varme - hvilket giver en selvforstærkende effekt. Derfor kan man ikke udelukke, at vi får isvinter, sådan som prognoserne ser ud lige nu,« lyder det fra Lone Sejr Carstensen.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Jyllands Posten |
| Sider (fra-til) | 1-2 |
| Status | Udgivet - 12 jan. 2010 |