Abstract
Kroniske ikke-helende fodsår er en alvorlig komplikation i diabetes mellitus, og risikoen for amputation er høj. Behandlingen af fodsår har en tendens til at fokusere på selve såret, og ikke de tilgrundliggende årsager. Der er mange faktorer der menes at påvirke udviklingen af fodsår i diabetes, og to vigtige der kan nævnes er, dårlig gennemblødning af vævet og en reduktion i netværket af små blodkar. Tidligere undersøgelser har vist, at passiv bevægelsestræning kan øge blodgennemstrømningen og fremme dannelsen af nye blodkar hos raske individer, men effekten af denne intervention på behandlingen af diabetiske fodsår er ikke undersøgt.
Hovedformålet med denne afhandling var primært at undersøge effekten af passiv bevægelse af benene på helingen af diabetiske fodsår, herefter blod-gennemstrømningen i benene og proteiner i skeletmuskulaturen som har betydning for kar nydannelse og funktionen af blodkarrene. For det andet, ville vi undersøge de samme førnævnte proteiner i muskulaturen i patienter med kritisk ekstremitets iskæmi der var indstillet til en lårbensamputation. For det tredje lavede vi en spørgeskemaundersøgelse for at undersøge interobserver-enigheden vedrørende Meggitt-Wagners sårklassifikation og sår behandlings-anbefalinger blandt læger og sygeplejersker. Vi lavede et randomiseret kontrolleret forsøg for at studere effekten af 8-ugers passiv bevægelsestræning på; 1) sårheling, målt ved hjælp af digital planimetri, Image J, 2) blod-gennemstrømningen i lår pulsåren målt ved ultralyd doppler 3) skeletmuskel-proteiner af relevans for karfunktionen og kar nydannelsen ved western blotting. For at undersøge proteinerne med relevans for karfunktionen og karnydannelse, tog vi muskelprøver fra den øvre del af låret samt underbenet. Herefter blev muskelcellerne fra det amputerede ben dyrket, og vækstfaktorfrigivelsen blev undersøgt i et in vitro-cellestudie. For at kunne undersøge interobservatør enigheden vedrørende sårklassifikation og sår behandlingsanbefalinger besvarede udvalgte læger og sygeplejersker et spørgeskema.
Passiv bevægelse af benene medfører en klinisk relevant (40%, p = 0,062) forbedret sårheling sammenlignet med kontrolgruppen, men træningen påvirker ikke blodgennemstrømningen i benet eller niveauet af proteiner relateret til karfunktionen eller karnydannelse. I muskelprøverne fra det amputerede ben, var proteinniveauerne de samme som i alders matchede kontroller. Frigivelsen af vaskulær endothelial vækst faktor, er en nøglefunktion i dannelsen af nye blodkar, og denne var ens i muskelceller fra den øvre- og nedre del af det amputerede ben. Interobservatør-enigheden var betydelig (Krippendorffs alfa-koefficient = 0,67) i forhold til sårklassifikationen, men ikke i forhold til sår behandlingsanbefalingerne.
Et af de vigtigste fund i denne afhandling var, at en periode med passiv bevægelsestræning medfører en klinisk relevant forbedret sårheling af kroniske diabetiske fodsår. Forklaringen bag denne effekt kan være den øgede blodstrømning til benene under den passive bevægelsestræning. Funktionen af karrene samt potentialet for dannelsen af nye blodkar var uændret efter
bevægelsestræningen. Desuden viser resultaterne fra amputationsstudiet, at der er et ens potentiale for dannelsen af nye kar i den iskæmiske muskel sammen-holdt med sund muskulatur. Sluttelig viser vores interobservatør studie, at evaluering og behandling af fodsår ikke udelukkende bør baseres på et billedmateriale.
Hovedformålet med denne afhandling var primært at undersøge effekten af passiv bevægelse af benene på helingen af diabetiske fodsår, herefter blod-gennemstrømningen i benene og proteiner i skeletmuskulaturen som har betydning for kar nydannelse og funktionen af blodkarrene. For det andet, ville vi undersøge de samme førnævnte proteiner i muskulaturen i patienter med kritisk ekstremitets iskæmi der var indstillet til en lårbensamputation. For det tredje lavede vi en spørgeskemaundersøgelse for at undersøge interobserver-enigheden vedrørende Meggitt-Wagners sårklassifikation og sår behandlings-anbefalinger blandt læger og sygeplejersker. Vi lavede et randomiseret kontrolleret forsøg for at studere effekten af 8-ugers passiv bevægelsestræning på; 1) sårheling, målt ved hjælp af digital planimetri, Image J, 2) blod-gennemstrømningen i lår pulsåren målt ved ultralyd doppler 3) skeletmuskel-proteiner af relevans for karfunktionen og kar nydannelsen ved western blotting. For at undersøge proteinerne med relevans for karfunktionen og karnydannelse, tog vi muskelprøver fra den øvre del af låret samt underbenet. Herefter blev muskelcellerne fra det amputerede ben dyrket, og vækstfaktorfrigivelsen blev undersøgt i et in vitro-cellestudie. For at kunne undersøge interobservatør enigheden vedrørende sårklassifikation og sår behandlingsanbefalinger besvarede udvalgte læger og sygeplejersker et spørgeskema.
Passiv bevægelse af benene medfører en klinisk relevant (40%, p = 0,062) forbedret sårheling sammenlignet med kontrolgruppen, men træningen påvirker ikke blodgennemstrømningen i benet eller niveauet af proteiner relateret til karfunktionen eller karnydannelse. I muskelprøverne fra det amputerede ben, var proteinniveauerne de samme som i alders matchede kontroller. Frigivelsen af vaskulær endothelial vækst faktor, er en nøglefunktion i dannelsen af nye blodkar, og denne var ens i muskelceller fra den øvre- og nedre del af det amputerede ben. Interobservatør-enigheden var betydelig (Krippendorffs alfa-koefficient = 0,67) i forhold til sårklassifikationen, men ikke i forhold til sår behandlingsanbefalingerne.
Et af de vigtigste fund i denne afhandling var, at en periode med passiv bevægelsestræning medfører en klinisk relevant forbedret sårheling af kroniske diabetiske fodsår. Forklaringen bag denne effekt kan være den øgede blodstrømning til benene under den passive bevægelsestræning. Funktionen af karrene samt potentialet for dannelsen af nye blodkar var uændret efter
bevægelsestræningen. Desuden viser resultaterne fra amputationsstudiet, at der er et ens potentiale for dannelsen af nye kar i den iskæmiske muskel sammen-holdt med sund muskulatur. Sluttelig viser vores interobservatør studie, at evaluering og behandling af fodsår ikke udelukkende bør baseres på et billedmateriale.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|
| Udgivelsessted | Copenhagen |
|---|---|
| Forlag | Department of Nutrition, Exercise and Sports, Faculty of Science, University of Copenhagen |
| Antal sider | 125 |
| Status | Udgivet - 2019 |
FN’s Verdensmål
Dette resultat bidrager til følgende verdensmål
