I motorens hjerte: Kartografisk visuelle dynamikker i moderne anthropocen kultur

Michael Kjær

I motorens hjerte: Kartografisk visuelle dynamikker i moderne anthropocen kultur

Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Abstract

Artiklen undersøger etableringen og reproduceringen af et moderne antropocentrisk kartografisk blik på verden. Et blik, der på meget væsentlig facon har bidraget til den anthropocene forandring af kloden, vi er begyndt at opfatte omfanget af de senere år. Artiklens hovedtese er den, at den moderne oplyste 1600-tals kartografi korrellerede med en samtidig udvikling af et mørkt imaginært rum afkoblet fra omverdenslig sansning, et rum som den barokke billedkunsts clairobscur udfoldede. Til sammen dannede dette kompleks en kartografisk-visuel motor, der bidrog til at gøre det moderne menneske delvist ude af stand til at opfatte den faktiske verden, det befandt sig i og påvirkede. Analysen er vidensarkæologisk. Fokus er derfor på at afdække, hvordan dette kompleks epistemisk set bliver muligt, hvordan det fungerer, og hvilken verden, det tillader det vestlige menneske at opfatte. Artiklen åbnes med et eksempel, der illustrerer denne motor i dens stadige funktion: Den franske oceanograf Jacques-Yves Cousteaus (1910-1997) tidlige undervandsoptagelser. Efter dette analyseres henholdsvis den meracorianske navigationsfaste kartografi og barokkens mørke billedrum.

Originalsprog	Dansk
Tidsskrift	Konsthistorisk Tidskrift
ISSN	0023-3609
Status	Udgivet - 2019

Adgang til dokumentet

https://www.tandfonline.com/eprint/5C6WUXAUTW3YT8N8CPEG/full?target=10.1080/00233609.2019.1659409Licens: Andet

Citationsformater

@article{22b32822583a4233bd19d4dc5feb6da3,

title = "I motorens hjerte: Kartografisk visuelle dynamikker i moderne anthropocen kultur",

abstract = "Artiklen unders{\o}ger etableringen og reproduceringen af et moderne antropocentrisk kartografisk blik p{\aa} verden. Et blik, der p{\aa} meget v{\ae}sentlig facon har bidraget til den anthropocene forandring af kloden, vi er begyndt at opfatte omfanget af de senere {\aa}r. Artiklens hovedtese er den, at den moderne oplyste 1600-tals kartografi korrellerede med en samtidig udvikling af et m{\o}rkt imagin{\ae}rt rum afkoblet fra omverdenslig sansning, et rum som den barokke billedkunsts clairobscur udfoldede. Til sammen dannede dette kompleks en kartografisk-visuel motor, der bidrog til at g{\o}re det moderne menneske delvist ude af stand til at opfatte den faktiske verden, det befandt sig i og p{\aa}virkede. Analysen er vidensark{\ae}ologisk. Fokus er derfor p{\aa} at afd{\ae}kke, hvordan dette kompleks epistemisk set bliver muligt, hvordan det fungerer, og hvilken verden, det tillader det vestlige menneske at opfatte. Artiklen {\aa}bnes med et eksempel, der illustrerer denne motor i dens stadige funktion: Den franske oceanograf Jacques-Yves Cousteaus (1910-1997) tidlige undervandsoptagelser. Efter dette analyseres henholdsvis den meracorianske navigationsfaste kartografi og barokkens m{\o}rke billedrum.",

author = "Michael Kj{\ae}r",

year = "2019",

language = "Dansk",

journal = "Konsthistorisk Tidskrift",

issn = "0023-3609",

publisher = "Routledge",

}

TY - JOUR

T1 - I motorens hjerte

T2 - Kartografisk visuelle dynamikker i moderne anthropocen kultur

AU - Kjær, Michael

PY - 2019

Y1 - 2019

N2 - Artiklen undersøger etableringen og reproduceringen af et moderne antropocentrisk kartografisk blik på verden. Et blik, der på meget væsentlig facon har bidraget til den anthropocene forandring af kloden, vi er begyndt at opfatte omfanget af de senere år. Artiklens hovedtese er den, at den moderne oplyste 1600-tals kartografi korrellerede med en samtidig udvikling af et mørkt imaginært rum afkoblet fra omverdenslig sansning, et rum som den barokke billedkunsts clairobscur udfoldede. Til sammen dannede dette kompleks en kartografisk-visuel motor, der bidrog til at gøre det moderne menneske delvist ude af stand til at opfatte den faktiske verden, det befandt sig i og påvirkede. Analysen er vidensarkæologisk. Fokus er derfor på at afdække, hvordan dette kompleks epistemisk set bliver muligt, hvordan det fungerer, og hvilken verden, det tillader det vestlige menneske at opfatte. Artiklen åbnes med et eksempel, der illustrerer denne motor i dens stadige funktion: Den franske oceanograf Jacques-Yves Cousteaus (1910-1997) tidlige undervandsoptagelser. Efter dette analyseres henholdsvis den meracorianske navigationsfaste kartografi og barokkens mørke billedrum.

AB - Artiklen undersøger etableringen og reproduceringen af et moderne antropocentrisk kartografisk blik på verden. Et blik, der på meget væsentlig facon har bidraget til den anthropocene forandring af kloden, vi er begyndt at opfatte omfanget af de senere år. Artiklens hovedtese er den, at den moderne oplyste 1600-tals kartografi korrellerede med en samtidig udvikling af et mørkt imaginært rum afkoblet fra omverdenslig sansning, et rum som den barokke billedkunsts clairobscur udfoldede. Til sammen dannede dette kompleks en kartografisk-visuel motor, der bidrog til at gøre det moderne menneske delvist ude af stand til at opfatte den faktiske verden, det befandt sig i og påvirkede. Analysen er vidensarkæologisk. Fokus er derfor på at afdække, hvordan dette kompleks epistemisk set bliver muligt, hvordan det fungerer, og hvilken verden, det tillader det vestlige menneske at opfatte. Artiklen åbnes med et eksempel, der illustrerer denne motor i dens stadige funktion: Den franske oceanograf Jacques-Yves Cousteaus (1910-1997) tidlige undervandsoptagelser. Efter dette analyseres henholdsvis den meracorianske navigationsfaste kartografi og barokkens mørke billedrum.

M3 - Tidsskriftartikel

SN - 0023-3609

JO - Konsthistorisk Tidskrift

JF - Konsthistorisk Tidskrift

ER -