Abstract
Kunstværker repræsenterer ikke, de inkarnerer. Det gjorde også de hysteriske kroppe som fødte psykoanalysen: de inkarnerede i kød og blod, hvad de ikke kunne repræsentere med konventionelle tegn. Kunstværkets betydning er ikke bare noget fraværende, som det refererer til, men nærværende i selve dets materialitet (om det er malingens materie eller ordenes grafiske og fonetiske materie) Hvis vi skal gøre os i stand til at sanse denne materialitetens betydning, må vi, ligesom psykoanalytikeren, suspendere vores konventionelle ”læsning” af tegn og kroppe og lede efter mening i det, som ikke giver nogen mening - finde ”sens” i ”non-sens”.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Lamella – Tidsskrift for teoretisk psykoanalyse |
| Vol/bind | 2 |
| Sider (fra-til) | 41-61 |
| Antal sider | 21 |
| ISSN | 2445-8074 |
| Status | Udgivet - 2017 |
Emneord
- Det Humanistiske Fakultet
- Lacan, Jacques
- Didi-Huberman, Georges
- Fra Angelico
- inkarnation
- drip painting
- hysteri
- Freud, Sigmund
- signifiant
- ketchup-Kristus
- bebudelse
- korsfæstelse