Hvad har idræt og sundhedsfremme i skoleregi med demokrati at gøre? en sociologisk analyse af idrætspolitik i gymnasieskolen

TY - ABST

T1 - Hvad har idræt og sundhedsfremme i skoleregi med demokrati at gøre? en sociologisk analyse af idrætspolitik i gymnasieskolen

AU - Nielsen, Stine Frydendal

AU - Thing, Lone Friis

N1 - Conference code: 25

PY - 2011

Y1 - 2011

N2 - Den internationale forskning påpeger at unge bevæger sig for lidt, og at det har alvorlige konsekvenser for helbredet (WHO 2004; Strong et al 2005). Specielt pigerne bliver inaktive i ungdomsårene (Coleman et al 2008; Ward et al 2006; Pate et al 2005; Allender et al 2005). Skævvridningen i idrætsdeltagelsen gælder også i det danske samfund (Pilgård 2009; Osler et al 2001). Internationale studier viser endvidere at fastholdelse af sundhedsinterventioner er svært, og resultaterne påpeger, at der fortsat er brug for viden om hvordan fastholdelse af sundhedsfremme interventioner med henblik på at fremme fysisk aktivitet kan ske (Laitakari et al 1996). En del forskningsundersøgelser har forsøgt at have skolen som en platform for sundhedsfremme – bl.a. ved at forsøge at øge idrætsaktiviteten i faget physical education (PE) (Fairclough et al 2008; Fairclough & Stratton 2005; Pate et al 2005). GISU-projektet på Rysensteen som gymnasieintervention retter sig ikke udelukkende mod idrætstimerne, men har fokus på skolens miljø som helhed – dvs. skolens organisering, lokalernes beskaffenhed; frikvarter og friidræt og skolekulturen – inspireret af Pate et al (2005). Den idrætsfaglige klasse i forskningsundersøgelsen GISU er ambassadører for projektet: de er drivkraften i omforandringen i skoleorganisationen, bl.a. med henblik på at øge de unges handlekraft og for at lære dem at deltage i en dialog omkring sundhedstemaet knyttet til idræt, og for på sigt at øge deres selvledelseskapaciteter. Artiklen diskuterer teoretisk hvordan man kan skabe handlekraft og handlingskompetence/mestringsevne i og for eleverne og for skoleorganisationen på et demokratisk grundlag.

AB - Den internationale forskning påpeger at unge bevæger sig for lidt, og at det har alvorlige konsekvenser for helbredet (WHO 2004; Strong et al 2005). Specielt pigerne bliver inaktive i ungdomsårene (Coleman et al 2008; Ward et al 2006; Pate et al 2005; Allender et al 2005). Skævvridningen i idrætsdeltagelsen gælder også i det danske samfund (Pilgård 2009; Osler et al 2001). Internationale studier viser endvidere at fastholdelse af sundhedsinterventioner er svært, og resultaterne påpeger, at der fortsat er brug for viden om hvordan fastholdelse af sundhedsfremme interventioner med henblik på at fremme fysisk aktivitet kan ske (Laitakari et al 1996). En del forskningsundersøgelser har forsøgt at have skolen som en platform for sundhedsfremme – bl.a. ved at forsøge at øge idrætsaktiviteten i faget physical education (PE) (Fairclough et al 2008; Fairclough & Stratton 2005; Pate et al 2005). GISU-projektet på Rysensteen som gymnasieintervention retter sig ikke udelukkende mod idrætstimerne, men har fokus på skolens miljø som helhed – dvs. skolens organisering, lokalernes beskaffenhed; frikvarter og friidræt og skolekulturen – inspireret af Pate et al (2005). Den idrætsfaglige klasse i forskningsundersøgelsen GISU er ambassadører for projektet: de er drivkraften i omforandringen i skoleorganisationen, bl.a. med henblik på at øge de unges handlekraft og for at lære dem at deltage i en dialog omkring sundhedstemaet knyttet til idræt, og for på sigt at øge deres selvledelseskapaciteter. Artiklen diskuterer teoretisk hvordan man kan skabe handlekraft og handlingskompetence/mestringsevne i og for eleverne og for skoleorganisationen på et demokratisk grundlag.

M3 - Konferenceabstrakt til konference

T2 - Nordic Sociological Association

Y2 - 4 August 2011 through 7 August 2011

ER -