TY - RPRT
T1 - Frugt, grøntsager og sundhed
T2 - opdatering af vidensgrundlaget for mængdeanbefalingen 2002-2006
AU - Hallund, Jesper
AU - Dragsted, Lars Ove
AU - Halkjær, Jytte
AU - Madsen, Charlotte
AU - Ovesen, Lars
AU - Rasmussen, Henrik Højgaard
AU - Tetens, Inge
AU - Tjønneland, Anne
AU - Trolle, Ellen
PY - 2007
Y1 - 2007
N2 - Denne rapport er en opdatering af det videnskabelige grundlag for den danske mængdeanbefalingfor frugt og grønt. Opdateringen bygger primært på prospektive undersøgelser publiceret siden2002.Resultater fra den danske nationale kostundersøgelse viser, at det daglige indtag af frugt og grønt iperioden 1995 - 2000-2002 er steget med 30 % for de 4-10 årige til ca. 360 g og med 40 % for 11-75 årige til ca. 385 g. Indtaget af frugt og grøntsager blandt børnene ser ud til at være stagneret i årene 2003-2004, mens der er tendens til fortsat stigning i indtaget blandt de 11-75 årige. Undersøgelsen viser dog også, at det kun er ca. 15% af befolkningen over 10 år, der spiser den anbefalede mængde frugt og grønt på i alt 600 g om dagen, mens ca. 1/3 af børn i alderen 4-10 år spiser den anbefalede mængde for denne aldersgruppe på 400 g.I næsten alle undersøgelser er der påvist en omvendt sammenhæng mellem indtaget af frugt og grøntsager (sammen eller hver for sig), og risiko for alle former for hjerte-kar-sygdom. Konklusionen fra den tidligere gennemgang er således uændret, og yderligere bestyrket: at højt indtag af frugt og grøntsager er ledsaget af nedsat risiko for hjerte-kar-sygdom.Generelt giver de nyeste undersøgelser af sammenhængen mellem kost og kræft ikke anledning til at ændre på det billede, som allerede tegnede sig ved den sidste opdatering i 2002, selvom de nyeste kohortestudier ikke viser konsistente sammenhænge mellem indtaget af frugt og grønt og udviklingen af kræftsygdomme. Opdateringen understreger dog, at der ikke findes evidens for en negativ effekt af frugt og grøntsager i relation til kræftsygdomme. De nyeste undersøgelser har således givet en større erkendelse af, at der kan være forskellige effekter af frugt og grøntsager på forskellige histologiske undergrupper af de enkelte kræftformer, og at andre livsstilsfaktorer kan have indflydelse på denne sammenhæng. Resultaterne peger i retning af, at specielt den gruppe af befolkningen med det laveste indtag har en øget risiko for at udvikle kræft, og at denne gruppe vil have størst mulighed for at opnå en beskyttende effekt ved at øge det daglige indtag af frugt og grøntsager. Resultaterne af de nyere publicerede prospektive kohortestudier tyder ikke på, at frugt og grøntsager i sig selv nedsætter risikoen for udvikling af type 2 diabetes. Resultaterne må dog betragtes som foreløbige. Forebyggelse af overvægt, fedme og type 2 diabetes hviler på en kostomlægning, hvor en øget indtagelse af frugt og grøntsager har sin naturlige plads. Fra flere nyere prospektive kohortestudier, hvor der er undersøgt samtidige ændringer i frugt- og grøntindtag og vægt/fedmegrad. er der holdepunkter for, at en øget indtagelse af frugt og grøntsager hjælper med til at nedsætte indtaget af andre energitætte fødevarer og derved undgå en vægtøgning.Studier, der undersøger sammenhænge mellem frugt- og grøntindtaget målt ved baseline og den efterfølgende ændring i vægt, viser derimod langt mindre konsistente resultater. Enkelte undersøgelser tyder på, at juice ikke har de samme sammenhænge med vægtændringer som set for hele frugter, men der mangler flere studier til at belyse dette. På det foreliggende grundlag synes der ikke at være videnskabeligt grundlag for at ændre på de nuværende anbefalinger, der begrænser hvor meget juice bør udgøre. Der er stadig behov for flere undersøgelser, som specifikt kan belyse sammenhængen mellem indtaget af frugt og grøntsager og udvikling af overvægt og fedme, såvel observerende studier, som interventionsundersøgelser.Nogle undersøgelser indikerer, at frugt og grøntsager kan have betydning for udviklingen af en række andre sygdomme så som ægte gigt, grå stær, demens og andre kognitive forstyrrelser, galdesten og astma. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt publiceret tilstrækkelige videnskabelige undersøgelser til at anbefale en kost med højt indhold af frugt og grøntsager for at nedsætte risikoen for disse sygdomme. Frugt og grøntsager påvirker flere virkningsmekanismer for hjerte-kar-sygdom og kræft i gunstig retning, men der er ikke tilstrækkelig viden til at udpege bestemte indholdsstoffer i frugt og grøntsager som årsag til den sundhedsfremmende virkning. Samlet set er der belæg for, at risikomarkører for hjerte-kar-sygdomme, herunder blodtryk, plasma kolesterol og homocystein, kan påvirkes gavnligt gennem øget indtag af frugt og grøntsager, mens der er noget svagere evidens for påvirkning af markører med en mulig relation til kræftsygdomme. Frugt og grøntsager synes desuden at kunne modvirke oxidation af lipider og DNA, men betydningen af dette for sygdomsrisiko er ikke tilstrækkeligt kendt. Der er dog betydelig belæg for, at kostfibrene bærer en del af den gunstige virkning, og der er derfor grund til at lægge særlig vægt på frugt og grøntsager med et højt fiberindhold som fx traditionelle grove grøntsager (som gulerødder, pastinak, løg og kål) og begrænse valget af fiberreducerede, forarbejdede frugtprodukter som fx klar juice. En stigende andel (5-10 %) af den voksne befolkning har overvejende mildere allergiske reaktioner, når de spiser en række frugter, grøntsager og nødder. Symptomerne vil ofte være tilstrækkeligt ubehagelige til at afholde de pågældende fra at spise disse madvarer i rå tilstand. Gennemgangen af nye prospektive kohorteundersøgelser publiceret siden 2002 viser samlet, at der fortsat er belæg for at anbefale et dagligt indtag på 600 gram frugt og grøntsager eller mere. Jo større indtagelsen af frugt og grøntsager er, desto større er den sundhedsmæssige gevinst - også ved et indtag, der er større end de 600 gram. Anbefalingen er hovedsaglig baseret på en markant reduktion i sygdomsrisiko for hjerte-kar-sygdom ved en kost med et højt indhold af frugt og grøntsager, mens undersøgelserne publicerede efter 2002 for flere kræftformer ikke har givet belæg for så stærk en sammenhæng, som tidligere undersøgelser tydede på. Der er ikke tilstrækkelig grundlag for at fremhæve enkelte frugter eller grøntsager eller undergrupper af frugter og grøntsager i forhold til forebyggelse af hjerte-kar-sygdom, kræft eller andre sygdomme. For nødder er det sandsynligt, at et øget indtag kan medvirke til at nedsætte risikoen for iskæmisk hjertesygdom. Frugter og grøntsager må fortsat anses for sikre fødevarer med et lavt indhold af potentielt sundhedsskadelige stoffer, så et øget indtag i den anbefalede størrelsesorden giver ikke anledning til betænkeligheder. Det anbefales derfor fortsat, at indtaget af frugt og grøntsager varieres, således at kosten indeholder mange forskellige frugter og grøntsager.
AB - Denne rapport er en opdatering af det videnskabelige grundlag for den danske mængdeanbefalingfor frugt og grønt. Opdateringen bygger primært på prospektive undersøgelser publiceret siden2002.Resultater fra den danske nationale kostundersøgelse viser, at det daglige indtag af frugt og grønt iperioden 1995 - 2000-2002 er steget med 30 % for de 4-10 årige til ca. 360 g og med 40 % for 11-75 årige til ca. 385 g. Indtaget af frugt og grøntsager blandt børnene ser ud til at være stagneret i årene 2003-2004, mens der er tendens til fortsat stigning i indtaget blandt de 11-75 årige. Undersøgelsen viser dog også, at det kun er ca. 15% af befolkningen over 10 år, der spiser den anbefalede mængde frugt og grønt på i alt 600 g om dagen, mens ca. 1/3 af børn i alderen 4-10 år spiser den anbefalede mængde for denne aldersgruppe på 400 g.I næsten alle undersøgelser er der påvist en omvendt sammenhæng mellem indtaget af frugt og grøntsager (sammen eller hver for sig), og risiko for alle former for hjerte-kar-sygdom. Konklusionen fra den tidligere gennemgang er således uændret, og yderligere bestyrket: at højt indtag af frugt og grøntsager er ledsaget af nedsat risiko for hjerte-kar-sygdom.Generelt giver de nyeste undersøgelser af sammenhængen mellem kost og kræft ikke anledning til at ændre på det billede, som allerede tegnede sig ved den sidste opdatering i 2002, selvom de nyeste kohortestudier ikke viser konsistente sammenhænge mellem indtaget af frugt og grønt og udviklingen af kræftsygdomme. Opdateringen understreger dog, at der ikke findes evidens for en negativ effekt af frugt og grøntsager i relation til kræftsygdomme. De nyeste undersøgelser har således givet en større erkendelse af, at der kan være forskellige effekter af frugt og grøntsager på forskellige histologiske undergrupper af de enkelte kræftformer, og at andre livsstilsfaktorer kan have indflydelse på denne sammenhæng. Resultaterne peger i retning af, at specielt den gruppe af befolkningen med det laveste indtag har en øget risiko for at udvikle kræft, og at denne gruppe vil have størst mulighed for at opnå en beskyttende effekt ved at øge det daglige indtag af frugt og grøntsager. Resultaterne af de nyere publicerede prospektive kohortestudier tyder ikke på, at frugt og grøntsager i sig selv nedsætter risikoen for udvikling af type 2 diabetes. Resultaterne må dog betragtes som foreløbige. Forebyggelse af overvægt, fedme og type 2 diabetes hviler på en kostomlægning, hvor en øget indtagelse af frugt og grøntsager har sin naturlige plads. Fra flere nyere prospektive kohortestudier, hvor der er undersøgt samtidige ændringer i frugt- og grøntindtag og vægt/fedmegrad. er der holdepunkter for, at en øget indtagelse af frugt og grøntsager hjælper med til at nedsætte indtaget af andre energitætte fødevarer og derved undgå en vægtøgning.Studier, der undersøger sammenhænge mellem frugt- og grøntindtaget målt ved baseline og den efterfølgende ændring i vægt, viser derimod langt mindre konsistente resultater. Enkelte undersøgelser tyder på, at juice ikke har de samme sammenhænge med vægtændringer som set for hele frugter, men der mangler flere studier til at belyse dette. På det foreliggende grundlag synes der ikke at være videnskabeligt grundlag for at ændre på de nuværende anbefalinger, der begrænser hvor meget juice bør udgøre. Der er stadig behov for flere undersøgelser, som specifikt kan belyse sammenhængen mellem indtaget af frugt og grøntsager og udvikling af overvægt og fedme, såvel observerende studier, som interventionsundersøgelser.Nogle undersøgelser indikerer, at frugt og grøntsager kan have betydning for udviklingen af en række andre sygdomme så som ægte gigt, grå stær, demens og andre kognitive forstyrrelser, galdesten og astma. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt publiceret tilstrækkelige videnskabelige undersøgelser til at anbefale en kost med højt indhold af frugt og grøntsager for at nedsætte risikoen for disse sygdomme. Frugt og grøntsager påvirker flere virkningsmekanismer for hjerte-kar-sygdom og kræft i gunstig retning, men der er ikke tilstrækkelig viden til at udpege bestemte indholdsstoffer i frugt og grøntsager som årsag til den sundhedsfremmende virkning. Samlet set er der belæg for, at risikomarkører for hjerte-kar-sygdomme, herunder blodtryk, plasma kolesterol og homocystein, kan påvirkes gavnligt gennem øget indtag af frugt og grøntsager, mens der er noget svagere evidens for påvirkning af markører med en mulig relation til kræftsygdomme. Frugt og grøntsager synes desuden at kunne modvirke oxidation af lipider og DNA, men betydningen af dette for sygdomsrisiko er ikke tilstrækkeligt kendt. Der er dog betydelig belæg for, at kostfibrene bærer en del af den gunstige virkning, og der er derfor grund til at lægge særlig vægt på frugt og grøntsager med et højt fiberindhold som fx traditionelle grove grøntsager (som gulerødder, pastinak, løg og kål) og begrænse valget af fiberreducerede, forarbejdede frugtprodukter som fx klar juice. En stigende andel (5-10 %) af den voksne befolkning har overvejende mildere allergiske reaktioner, når de spiser en række frugter, grøntsager og nødder. Symptomerne vil ofte være tilstrækkeligt ubehagelige til at afholde de pågældende fra at spise disse madvarer i rå tilstand. Gennemgangen af nye prospektive kohorteundersøgelser publiceret siden 2002 viser samlet, at der fortsat er belæg for at anbefale et dagligt indtag på 600 gram frugt og grøntsager eller mere. Jo større indtagelsen af frugt og grøntsager er, desto større er den sundhedsmæssige gevinst - også ved et indtag, der er større end de 600 gram. Anbefalingen er hovedsaglig baseret på en markant reduktion i sygdomsrisiko for hjerte-kar-sygdom ved en kost med et højt indhold af frugt og grøntsager, mens undersøgelserne publicerede efter 2002 for flere kræftformer ikke har givet belæg for så stærk en sammenhæng, som tidligere undersøgelser tydede på. Der er ikke tilstrækkelig grundlag for at fremhæve enkelte frugter eller grøntsager eller undergrupper af frugter og grøntsager i forhold til forebyggelse af hjerte-kar-sygdom, kræft eller andre sygdomme. For nødder er det sandsynligt, at et øget indtag kan medvirke til at nedsætte risikoen for iskæmisk hjertesygdom. Frugter og grøntsager må fortsat anses for sikre fødevarer med et lavt indhold af potentielt sundhedsskadelige stoffer, så et øget indtag i den anbefalede størrelsesorden giver ikke anledning til betænkeligheder. Det anbefales derfor fortsat, at indtaget af frugt og grøntsager varieres, således at kosten indeholder mange forskellige frugter og grøntsager.
M3 - Rapport
SN - 978-87-92158-12-3
BT - Frugt, grøntsager og sundhed
PB - Fødevareinstituttet DTU
CY - Søborg
ER -