Abstract
Formålet med denne artikel er at bidrage til en forståelse af, hvilke aktører og antagelser, der driver udviklingen inden for universiteternes fremmedsprogsuddannelser i Danmark og på den baggrund diskutere, hvilke scenarier, der aktuelt tegner sig for disse uddannelser. Artiklen undersøger udvalgte anbefalinger for udviklingen af fremmedsprogsuddannelser i Danmark. Denne udvikling kan naturligvis ikke ses isoleret fra internationale aftaler som Bolognaprocessen og Lissabonstrategien, men artiklen har primært et nationalt/nordisk fokus. Ved hjælp af begreber fra public policy-analyse placeres aktørerne fra fire udvalgte uddannelsespolitiske rapporter fra den danske regering eller regeringsnedsatte arbejdsgrupper i tidsrummet 2006-2013 i aktørgrupper. Dernæst analyseres nogle af rapporternes nøglebegreber – samfundets behov, kvalitet og relevans – med henblik på at afdække, hvilket indhold aktørernes giver dem. I denne del betjener analysen sig af udvalgte diskursanalytiske begreber som flydende betegnere, ækvivalenskæder og antagonismer. Analyserne viser, at det primært er de politisk-administrative aktører, der deltager i agenda-settingen for fremmedsprogsuddannelsernes udvikling i Danmark, og at disse aktører i stor udstrækning ækvivalerer samfundets behov med arbejdsmarkedets erkendte behov og derfor ligestiller uddannelsernes kvalitet med uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans, når fremmedsprogsuddannelserne og deres udviklingsperspektiver vurderes. Et sådant instrumentelt sprogsyn har store konsekvenser for danske fremmedsprogsuddannelsers udviklingsbetingelser og artiklen konkluderer, at ideen om fremmedsprogsuddannelser som selvstændig akademisk disciplin er under stærkt pres.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Artikelnummer | 19 |
| Tidsskrift | Acta Didactica Norge - nasjonalt tidsskrift for fagdidaktisk forsknings- og utviklingsarbeid |
| Vol/bind | 8 |
| Udgave nummer | 2 |
| Antal sider | 17 |
| ISSN | 1504-9922 |
| Status | Udgivet - 2014 |
| Udgivet eksternt | Ja |