Abstract
Kongernes venskaber var underkastet deres særprægede ydre vilkår. I løbet af de hundrede år kan man se dem ændret af forandringerne i disse vilkår.
Der skete ikke synlige ændringer i den inderste kreds, kongens daglige, nære omgang. Her var en placering på venskabets skala – i det mindste et venligt præget bekendtskab – betingelsen for at komme ind, og en stærkere form for venskab en hyppig konsekvens; men der var aldrig nogen meget stærk korrelation mellem venskab og rang eller venskab og magt.
Den mellemste kreds, kongens husstand, mistede sit særpræg. I 1600- tallet var den domineret af en gruppe hvis åbent erkendte formål var opbygning af venskab eller i det mindste fortrolighed mellem kongen og hans mænd. Denne gruppe var væk i 1700-tallet som følge af en ændret hofholdning. Måske også som følge af et ønske om en mindre familiær omgang mellem kongen og Danmarks adel efter 1660. Dermed blev mellemtrinet, kongens husstand uden for den nære, daglige omgang, svært at skelne fra ydre kreds. Den store nye kongeborg rummede altså på sin vis et mindre hof.
I den ydre kreds skete der også væsentlige ændringer. Det sympatiske bekendtskab var stadig et ideal, men det var svært at realisere under trykket af et voldsomt udvidet antal personer i kredsen. I stedet trådte en vidtgående bureaukratisering. Den gjorde det muligt for kongerne, stadig at tage beslutninger; men den udtyndede yderligere det personlige element. Forbundet hermed synes den emotionelle ladning af herskabs- forholdet at være forsvundet, eller i det mindste meget reduceret i betydning.
På det foreliggende grundlag virker det som om, det var de ydre ændringer i hof og stat, der trak ændringerne i kongernes venskab med sig. Det var ikke nye idealer der drev ændringerne frem. Tværtimod synes kongerne at kæmpe for at fastholde det personlige element. De ønskede ikke den større afstand mellem at leve og at regere. Deres omgivelser ønskede også den personlige forbindelse og simulerede den i tale og skrift. Bureaukratiseringen af kongernes kontakt med folk uden for den inderste kreds var en realitet, men et praktisk redskab snarere end et ideal. Idealiseringen kom først senere.
| Bidragets oversatte titel | From Wine Barrel to the ‘Protocol of Grace’: Changing Structures of Clientelism around the Kings of Denmark c. 1600-1750 |
|---|---|
| Originalsprog | Dansk |
| Titel | Vänner, patroner och klienter i Norden 900–1800 |
| Redaktører | Lars Hermanson, Thomas Småberg, Jón Viðar Sigurðsson, Jakob Danneskiold-Samsøe |
| Antal sider | 20 |
| Udgivelsessted | Reykjavik |
| Forlag | University of Iceland Press |
| Publikationsdato | 2007 |
| Sider | 235-254 |
| ISBN (Trykt) | 978-9979-54-753-2 |
| Status | Udgivet - 2007 |
| Navn | Ritsafn Sagnfræðistofnunar |
|---|---|
| Nummer | 39 |
Emneord
- Det Humanistiske Fakultet
- historie
- venskab
- patron
- klienter
- hof
- sociale eliter
- social reproduktion
- social mobilitet