Abstract
I artiklen analyseres retstilstanden for, hvornår faderen og en social moder kan få tillagt forældremyndigheden til et barn født qua et surrogati-arrangement. Den gængse udlægning af retstilstanden er, at barnets sociale moder ikke kan få del i forheden, hvis der er ydet betaling. Artiklen demonstrerer imidlertid, hvordan senere lovaendringer faktisk gor det muligt for faderen og den sociale moder at opnå faelles for også hvor der er ydet kompensation for at baere og fode barnet. Der argumenteres endvidere for, at denne retstilstand harmonerer bedst med, at afgorelser skal traeffes efter kriteriet barnets bedste.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Tidsskrift for Familie- og Arveret |
| Vol/bind | 2017 |
| Udgave nummer | 2 |
| Sider (fra-til) | 76-86 |
| Antal sider | 11 |
| ISSN | 1397-4599 |
| Status | Udgivet - 1 maj 2017 |
| Udgivet eksternt | Ja |
Emneord
- For surrogati, surrogatmoderskab, okonomisk kompensation, vederlag, rugemor, rugem surrogatm den graviditetsbaerende kvinde, enefor faelles for for faderskab, ikke-juridiske for stedbarnsadoption, ankestyrelsens principafgorelse 54-16 om stedbarnsadoption