Abstract
De danske partiers valgkampagner op til folketingsvalg er undergået markante forandringer i perioden 1998-2011. Partierne er blevet mere professionelle i deres tilgang til kampagnerne. De forberedes tidligere, eksperter i politisk kommunikation indgår, og der anvendes både meningsmålinger og fokusgrupper, hvis partierne har råd. Valgkampagnerne er blevet dyrere.
Partierne varierer i deres adgang til penge og frivillig arbejdskraft, og dermed også i hvorvidt deres kampagner er kapital- eller arbejdskraftintensive. Forandringerne i partiernes kampagneaktiviteter handler ikke blot om, at der er kommet nye kampagneformer til, primært muliggjort af den teknologiske udvikling, som hjemmesider, blogs og de sociale medier.
Der er også traditionelle kampagneformer, der anvendes mere målrettet end før, f.eks. dør-klokkestemning eller omdeling af pjecer i strategisk vigtige områder, og annoncer i medier, der specielt læses af potentielle vælgere. En del traditionelle kampagneformer anvendes fortsat, som ophængning af valgplakater, vælgermøder og pjeceuddeling på det lokale
torv.
Partierne varierer i deres adgang til penge og frivillig arbejdskraft, og dermed også i hvorvidt deres kampagner er kapital- eller arbejdskraftintensive. Forandringerne i partiernes kampagneaktiviteter handler ikke blot om, at der er kommet nye kampagneformer til, primært muliggjort af den teknologiske udvikling, som hjemmesider, blogs og de sociale medier.
Der er også traditionelle kampagneformer, der anvendes mere målrettet end før, f.eks. dør-klokkestemning eller omdeling af pjecer i strategisk vigtige områder, og annoncer i medier, der specielt læses af potentielle vælgere. En del traditionelle kampagneformer anvendes fortsat, som ophængning af valgplakater, vælgermøder og pjeceuddeling på det lokale
torv.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Oekonomi og Politik |
| Vol/bind | 84 |
| Udgave nummer | 3 |
| Sider (fra-til) | 34-46 |
| ISSN | 0030-1906 |
| Status | Udgivet - sep. 2011 |