Abstract
I en situation, hvor de gamle kirkelige retninger igen kan mødes omkring et kirkesyn med vægt på et folkekirkeligt gudstjeneste- og menighedsliv, bevæger det store flertal af kirkens medlemmer sig - påvirket af livsformsudviklingen - mod et fluktuerende forhold til kirken, helt uden den tanke, at søndag er kirkedag. Selv om ingen rigtigt har besluttet det, har folkekirken derfor fået travlt med at tilbyde allehånde fluktuerende aktiviteter. Teologien halter imidlertid bagefter. Den satser stadig på, at vi alle skal sidde på rad og række og synge: "Vi er Guds hus og kirke nu, bygget af levende". Men servicesamfundets mennesker vil hverken være det ene eller det andet lem på Kristi legeme, de vil være "sig selv". Måske skulle vi derfor vende os lidt fra det paulinske 'Vi i Kristus' til det mindst lige så paulinske 'Kristus i os'.
Udgivelsesdato: 2009
Udgivelsesdato: 2009
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke |
| Vol/bind | 36 |
| Udgave nummer | 2 |
| Sider (fra-til) | 43-54 |
| Antal sider | 12 |
| ISSN | 0105-479 |
| Status | Udgivet - 2009 |