Abstract
Sprogpsykologi har eksisteret som kandidat-uddannelse på Københavns Universitet i 40 år og har i øjeblikket 162 studerende. Deres baggrund er som regel en bachelor i sprog, sociologi, lingvistik eller retorik.
- Hvad studerer man på Sprogpsykologi?
- Aner det ikke. Er det noget med sprog og mennesker?
Sådan svarer de fleste, som bliver spurgt om de ved, hvad man studerer på faget Sprogpsykologi. Der findes således et studie om sprog i Danmark, som næsten ingen kan forklare indholdet og formålet med.
De studerende ved imidlertid godt, hvad der fascinerer dem ved faget. Morten siger:
- Jeg var særlig tiltrukket af at undersøge, hvorfor vi mennesker hele tiden misforstår hinanden.
Charlotte Bisgaard Nielsen, som er ekstern lektor og debattør siger:
- Sprogpsykologi beskæftiger sig med mennesket som sprogligt væsen og betragter sproget som individuelt og foranderligt. Når vi hører nogen sige 'sproget' siger vi 'hvis sprog? Vi taler aldrig om meddelelser isoleret fra deres kontekst. Det er et forældet monologistisk sprogsyn i vores øjne.
Interaktionsfolklore
Sprogpsykologi er en videnskab, der favner helheden. Metoden minder mest om antropologens med feltarbejde og registrering inspireret af socialpsykologien. Et eksempel kan være at registrere, hvad der sker i kommunikationen mellem læger og patienter i en bestemt lægepraksis.
Charlotte Bisgaard Nielsen kalder det en interaktionsfolklore, der anvender etnometodologiske redskaber! Hendes ønske for de studerende er at de går ud og gør verden til et bedre sted, intet mindre.
- Jeg frygter at de kommer til at kede sig på et reklamebureau med fx at lave kampagner og drikke champagne. Så jeg prøver at tale dem fra det. De skal finde ud af, hvem de er og hvad de gerne vil bruge deres liv på.
Rådgiver for statsministeren
Billy Adamsen har en phd i politisk Sprogpsykologi og er tidligere rådgiver for Poul Nyrup Rasmussen, da denne var statsminister. Da han kom fra faget litteraturvidenskab var Sprogpsykologi om ikke ligefrem en åbenbaring, så en meget brugbar tilgang til kommunikation.
- Det var fascinerende at man her beskæftigede sig med konkrete personer i konkrete situationer. Det har jeg haft stor glæde af i min rolle som rådgiver, fordi jeg kunne forudsige hvilke psykologiske faktorer, der ville påvirke ministerens møde med f.x. en journalist eller en sportsklub. Og dermed påvirke forholdene på forhånd.
Gør noget meningsfuldt med jeres liv
Det er ikke kun i politik at Sprogpsykologien kan anvendes, men overalt i samfundet. Selvom nogle af de studerende kommer til at arbejde med kampagner, er Charlotte Bisgaard Nielsen sikker på, at de vil bidrage med mere klarhed og bedre forståelse for målgrupper:
- Nu er jeg jo den, der går rundt og siger, at jeg er hende der, der synes, at man skal holde op med at lave kampagner, men det siger jeg også for at provokere. Jeg glæder mig til, at der er nogen, der forbedrer kampagnerne ved at have læst Sprogpsykologi og jeg er meget spændt på at høre, hvordan de gør
- Hvad studerer man på Sprogpsykologi?
- Aner det ikke. Er det noget med sprog og mennesker?
Sådan svarer de fleste, som bliver spurgt om de ved, hvad man studerer på faget Sprogpsykologi. Der findes således et studie om sprog i Danmark, som næsten ingen kan forklare indholdet og formålet med.
De studerende ved imidlertid godt, hvad der fascinerer dem ved faget. Morten siger:
- Jeg var særlig tiltrukket af at undersøge, hvorfor vi mennesker hele tiden misforstår hinanden.
Charlotte Bisgaard Nielsen, som er ekstern lektor og debattør siger:
- Sprogpsykologi beskæftiger sig med mennesket som sprogligt væsen og betragter sproget som individuelt og foranderligt. Når vi hører nogen sige 'sproget' siger vi 'hvis sprog? Vi taler aldrig om meddelelser isoleret fra deres kontekst. Det er et forældet monologistisk sprogsyn i vores øjne.
Interaktionsfolklore
Sprogpsykologi er en videnskab, der favner helheden. Metoden minder mest om antropologens med feltarbejde og registrering inspireret af socialpsykologien. Et eksempel kan være at registrere, hvad der sker i kommunikationen mellem læger og patienter i en bestemt lægepraksis.
Charlotte Bisgaard Nielsen kalder det en interaktionsfolklore, der anvender etnometodologiske redskaber! Hendes ønske for de studerende er at de går ud og gør verden til et bedre sted, intet mindre.
- Jeg frygter at de kommer til at kede sig på et reklamebureau med fx at lave kampagner og drikke champagne. Så jeg prøver at tale dem fra det. De skal finde ud af, hvem de er og hvad de gerne vil bruge deres liv på.
Rådgiver for statsministeren
Billy Adamsen har en phd i politisk Sprogpsykologi og er tidligere rådgiver for Poul Nyrup Rasmussen, da denne var statsminister. Da han kom fra faget litteraturvidenskab var Sprogpsykologi om ikke ligefrem en åbenbaring, så en meget brugbar tilgang til kommunikation.
- Det var fascinerende at man her beskæftigede sig med konkrete personer i konkrete situationer. Det har jeg haft stor glæde af i min rolle som rådgiver, fordi jeg kunne forudsige hvilke psykologiske faktorer, der ville påvirke ministerens møde med f.x. en journalist eller en sportsklub. Og dermed påvirke forholdene på forhånd.
Gør noget meningsfuldt med jeres liv
Det er ikke kun i politik at Sprogpsykologien kan anvendes, men overalt i samfundet. Selvom nogle af de studerende kommer til at arbejde med kampagner, er Charlotte Bisgaard Nielsen sikker på, at de vil bidrage med mere klarhed og bedre forståelse for målgrupper:
- Nu er jeg jo den, der går rundt og siger, at jeg er hende der, der synes, at man skal holde op med at lave kampagner, men det siger jeg også for at provokere. Jeg glæder mig til, at der er nogen, der forbedrer kampagnerne ved at have læst Sprogpsykologi og jeg er meget spændt på at høre, hvordan de gør
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Publikationsdato | 31 maj 2012 |
| Udgivelsessted | Danmarks Radio |
| Publikationsmedier | Radio |
| Status | Udgivet - 31 maj 2012 |
Emneord
- sprogpsykologi
- charlotte marie bisgaard nielsen
- William James
- etnometodologi
- kognitivisme
- strukturalisme
- kommunikations kampagner
- kommunikation
- sprog
- sprogsyn
- lingvistik