Abstract
I Danmark, såvel som i andre lande, har man i årtier forsøgt at gøre tekster fra offentlige myndigheder til almindelige borgere lettere at forstå for modtageren. Der mangler imidlertid empirisk belæg for at dette arbejde faktisk virker efter hensigten. I artiklen præsenteres en kvantitativ, eksperimentel undersøgelse af hvor godt faktiske læsere forstår to forskellige versioner af det samme brev fra SKAT – en oprindelig version som sprogmedarbejdere fra SKAT mente, var vanskelig at forstå, og en version der var omskrevet med henblik på at gøre brevet lettere at forstå. Det undersøges om den omskrevne version faktisk er lettere at forstå end den oprindelige, og hvordan faktorer som respondenternes uddannelse, alder, køn og læsefærdigheder påvirker forståelsen af teksterne. Analysen viser at den omskrevne version gennemsnitligt set er lettere at forstå end den oprindelige, og at uddannelse, læsefærdigheder, førstesprog og alder har betydning for forståelsen. Dårlige læsere har en betydeligt bedre forståelse af den omskrevne version end af den oprindelige, mens det for de bedste læsere i bedste fald ingen forskel gør for forståelsen hvilken version de læser. Artiklen afsluttes med en diskussion af hvad det tilsyneladende er for elementer i den omskrevne version der gør den lettere at forstå end den oprindelige.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | NyS : Nydanske Sprogstudier |
| Vol/bind | 51 |
| Sider (fra-til) | 31-73 |
| Antal sider | 43 |
| ISSN | 0106-8040 |
| DOI | |
| Status | Udgivet - 2016 |
Emneord
- Det Humanistiske Fakultet
- Sproglig rådgivning
- Tekstforståelse
- Læsning
- tekster fra offentlige myndigheder
- klarsprog