Abstract
Den arkæologiske metroudgravning på Københavns Rådhusplads i 2011-2012 frembragte mere end 2000 velbevarede tekstilfragmenter. Anlæggenes overordnede datering er 1675-1685, og 370 dragtdele er i afhandlingen udvalgt med det formål at belyse og nuancere vor viden om klædedragten hos 1600-tallets københavnere.
Især de mindre dragtdele, som hatte, strikkede handsker og strømper præger materialet. Genstandenes biografier er tydelige, og der kan udledes information om udseende, fremstillingsmetoder og anvendelse samt slidspor, reparationer og genbrug. Der ses en præference i, hvilke dragtdele der genanvendtes mest.
Dragtdelene stammer overvejende fra mænd, især hovedbeklædninger og buksefragmenter. En del kan henføres til sømænd elle håndværkere. Kvinderne er kun sikkert repræsenteret ved få huer og livstykker, for kvindernes mange dragtdele af hør var ikke bevaret i voldgravsfyldet. Strikkede strømper og handsker blev anvendt af begge køn. Kun få dragtdele til børn er fundet, og de viser en tilpasning til børnenes alder i både dekoration og funktion. Der ses eksempler på dragtdele fra slutningen af 1500-tallet, mens størstedelen må dateres til omkring 1650-1660 og nogle til 1690’erne.
Afhandlingen konkluderer, at de arkæologiske tekstiler indeholder viden om fremstillingsteknikker, bæremåder og genbrugspræferencer og også bidrager med dragtdele, som hidtil ikke kendes fra historiske kilder. Deres unikke bevaringstilstand og mængde kan danne basis for endnu mange års forskning i klædedragten hos indbyggerne i 1600-tallets København.
Især de mindre dragtdele, som hatte, strikkede handsker og strømper præger materialet. Genstandenes biografier er tydelige, og der kan udledes information om udseende, fremstillingsmetoder og anvendelse samt slidspor, reparationer og genbrug. Der ses en præference i, hvilke dragtdele der genanvendtes mest.
Dragtdelene stammer overvejende fra mænd, især hovedbeklædninger og buksefragmenter. En del kan henføres til sømænd elle håndværkere. Kvinderne er kun sikkert repræsenteret ved få huer og livstykker, for kvindernes mange dragtdele af hør var ikke bevaret i voldgravsfyldet. Strikkede strømper og handsker blev anvendt af begge køn. Kun få dragtdele til børn er fundet, og de viser en tilpasning til børnenes alder i både dekoration og funktion. Der ses eksempler på dragtdele fra slutningen af 1500-tallet, mens størstedelen må dateres til omkring 1650-1660 og nogle til 1690’erne.
Afhandlingen konkluderer, at de arkæologiske tekstiler indeholder viden om fremstillingsteknikker, bæremåder og genbrugspræferencer og også bidrager med dragtdele, som hidtil ikke kendes fra historiske kilder. Deres unikke bevaringstilstand og mængde kan danne basis for endnu mange års forskning i klædedragten hos indbyggerne i 1600-tallets København.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Forlag | Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet |
|---|---|
| Antal sider | 1.036 |
| Status | Udgivet - 2018 |