Abstract
English abstract:
In this publication, I compare dowry in the fishing community of
Tranquebar – or Tharangambadi as it is also called - in 1981 and
2007. I do this on the basis of ethnographer Esther Fihl’s collection
of material objects from 1981, and some of her life-story
interviews from 2007. The aim is to discuss the structural aspects
of dowry as well as the pace of dowry inflation. I argue that the
systems of dowry in 1981 and 2007 share a series of structural
similarities relating to issues of class, social status and social mobility.
However, the dowries in and of themselves have changed;
they have grown bigger and the items have been adapted to modern
consumption. I conclude that this change happened gradually
before the tsunami in 2004 and rapidly in the post-tsunami period,
as Tranquebar experienced an influx of relief money. A high
level of social mobility within the fishing community is depicted in
girl-families in both 1981 and 2007, where a daughter’s upwards
mobility was more likely if she had a low number of sisters and her
downwards mobility was more likely if she had a high number of
sisters. Social mobility is similarly depicted in the reconstructing
period after the tsunami in Tranquebar, where families with a high
number of men were more likely to experience upwards mobility
than families with a low number of male members.
Dansk abstrakt:
I denne artikel undersøger og sammenligner jeg medgiftsystemet
i Tranquebars fiskerlandsbydel gennem en genstandssamling fra
1981 og en serie livshistorie-interviews fra 2007, begge indsamlet
af etnografen Esther Fihl. Mit fokus er på de strukturelle aspekter
af medgiftsystemet samt inflation i medgiften. Det konkluderes,
at mange af de strukturelle sammenhænge, som påvirker medgift,
findes i fiskersamfundet i Tranquebar i både 1981 og 2007,
f.eks. klasseforskelle, social mobilitet, social status og i de enkelte
familier også nogle gange en grad af forandring i størrelsen af
økonomisk indtægt på tværs af generationer. Imidlertid påvises
det også, at medgiften er blevet større, og genstandene, som
gives i medgift, har ændret sig til at inkludere moderne forbrugsgoder.
Det konkluderes, at ændringerne i medgift er foregået jævnt
frem mod slutningen af 2004, hvorefter udviklingen gik rivende
hurtigt. Tsunamien i det Indiske Ocean i december 2004 ramte
fiskerlandsbyen hårdt og medførte store tab af menneskeliv og
enorme ødelæggelser. I kølvandet på dette modtog mange fiskerfamilier
nødhjælp og kompensation for tab af familiemedlemmer,
hus og fiskeudstyr. Høj nedadgående mobilitet ses i både 1981
og 2007, når det kommer til familier med mange døtre, idet det
er sværere for dem at skaffe penge til medgift. På samme måde
ses den høje mobilitet i Tranquebar i rekonstruktionsperioden, der
efterfulgte tsunamien, hvor familier med mange mandlige fiskere
oplevede opadgående mobilitet, idet nødhjælpen blev fordelt efter
en traditionel kønsopdeling.
In this publication, I compare dowry in the fishing community of
Tranquebar – or Tharangambadi as it is also called - in 1981 and
2007. I do this on the basis of ethnographer Esther Fihl’s collection
of material objects from 1981, and some of her life-story
interviews from 2007. The aim is to discuss the structural aspects
of dowry as well as the pace of dowry inflation. I argue that the
systems of dowry in 1981 and 2007 share a series of structural
similarities relating to issues of class, social status and social mobility.
However, the dowries in and of themselves have changed;
they have grown bigger and the items have been adapted to modern
consumption. I conclude that this change happened gradually
before the tsunami in 2004 and rapidly in the post-tsunami period,
as Tranquebar experienced an influx of relief money. A high
level of social mobility within the fishing community is depicted in
girl-families in both 1981 and 2007, where a daughter’s upwards
mobility was more likely if she had a low number of sisters and her
downwards mobility was more likely if she had a high number of
sisters. Social mobility is similarly depicted in the reconstructing
period after the tsunami in Tranquebar, where families with a high
number of men were more likely to experience upwards mobility
than families with a low number of male members.
Dansk abstrakt:
I denne artikel undersøger og sammenligner jeg medgiftsystemet
i Tranquebars fiskerlandsbydel gennem en genstandssamling fra
1981 og en serie livshistorie-interviews fra 2007, begge indsamlet
af etnografen Esther Fihl. Mit fokus er på de strukturelle aspekter
af medgiftsystemet samt inflation i medgiften. Det konkluderes,
at mange af de strukturelle sammenhænge, som påvirker medgift,
findes i fiskersamfundet i Tranquebar i både 1981 og 2007,
f.eks. klasseforskelle, social mobilitet, social status og i de enkelte
familier også nogle gange en grad af forandring i størrelsen af
økonomisk indtægt på tværs af generationer. Imidlertid påvises
det også, at medgiften er blevet større, og genstandene, som
gives i medgift, har ændret sig til at inkludere moderne forbrugsgoder.
Det konkluderes, at ændringerne i medgift er foregået jævnt
frem mod slutningen af 2004, hvorefter udviklingen gik rivende
hurtigt. Tsunamien i det Indiske Ocean i december 2004 ramte
fiskerlandsbyen hårdt og medførte store tab af menneskeliv og
enorme ødelæggelser. I kølvandet på dette modtog mange fiskerfamilier
nødhjælp og kompensation for tab af familiemedlemmer,
hus og fiskeudstyr. Høj nedadgående mobilitet ses i både 1981
og 2007, når det kommer til familier med mange døtre, idet det
er sværere for dem at skaffe penge til medgift. På samme måde
ses den høje mobilitet i Tranquebar i rekonstruktionsperioden, der
efterfulgte tsunamien, hvor familier med mange mandlige fiskere
oplevede opadgående mobilitet, idet nødhjælpen blev fordelt efter
en traditionel kønsopdeling.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|
| Udgivelsessted | Copenhagen |
|---|---|
| Forlag | Nationalmuseets Tranquebar Initiativ |
| Vol/bind | No. 9 |
| Antal sider | 52 |
| ISBN (Trykt) | 978-87-7602-173-3 |
| ISBN (Elektronisk) | 978-87-7602-174-0 |
| Status | Udgivet - 2016 |
| Navn | Tranquebar Initiativets Skriftserie |
|---|
Emneord
- Det Humanistiske Fakultet
- dowry
- fisheries
- life-story
- material object
- Material culture
- Esther Fihl
- India
- Indien