Abstract
Overalt præges byerne af krisetendenser. Vi står over for såkaldte ‘grand challenges’, som spænder fra ressourceknaphed over klimaforandringer til byudvikling, og som bl.a. fordrer en revurdering af byerne og deres naturgrundlag, dvs. det hybridfænomen, vi fortsat betegner som landskab. Krisetendenserne udfordrer de forståelsesrammer, som vi med by- og landskabsarkitekturen agerer indenfor, og den måde, hvorpå vi tilvirker vores fysiske omgivelser.
I en dansk sammenhæng kan vi i midten af 1700-tallet første gang konstatere en menneskeskabt, økologisk krise. Når vi undersøger datidens reaktioner herpå og den praksis, det indledte, er det tydeligt, hvordan den skelnen mellem det nyttige og det skønne, vi stadig har med som tankegods, dominerede tiden. Krisen og dens følgefænomener blev håndteret inden for sfæren af det nyttige. Naturvidenskaben tog sig af nyttehensynene, mens æstetikken blev overladt til kunsten. Og der var absolut hverken erkendelsesmæssige eller geografiske sammenfald.
Spørgsmålet er imidlertid, hvordan vi i dag ser på relationen mellem det skønne og det nyttige, når det gælder natur og landskab? Og hvad kan vi forbinde med disse normsættende begreber – hvordan må vores tænkning og praksis væres anderledes end reaktionerne på 1700-tallets markante økologiske krise? I det følgende undersøges ved inddragelse af nyere teoretiske positioner og analyser af centrale by- og landskabsarkitektoniske projekter, hvordan den begrebslige apori kan udredes, og hvordan en faglig praksis kan reagere på de nye udfordringer.
I en dansk sammenhæng kan vi i midten af 1700-tallet første gang konstatere en menneskeskabt, økologisk krise. Når vi undersøger datidens reaktioner herpå og den praksis, det indledte, er det tydeligt, hvordan den skelnen mellem det nyttige og det skønne, vi stadig har med som tankegods, dominerede tiden. Krisen og dens følgefænomener blev håndteret inden for sfæren af det nyttige. Naturvidenskaben tog sig af nyttehensynene, mens æstetikken blev overladt til kunsten. Og der var absolut hverken erkendelsesmæssige eller geografiske sammenfald.
Spørgsmålet er imidlertid, hvordan vi i dag ser på relationen mellem det skønne og det nyttige, når det gælder natur og landskab? Og hvad kan vi forbinde med disse normsættende begreber – hvordan må vores tænkning og praksis væres anderledes end reaktionerne på 1700-tallets markante økologiske krise? I det følgende undersøges ved inddragelse af nyere teoretiske positioner og analyser af centrale by- og landskabsarkitektoniske projekter, hvordan den begrebslige apori kan udredes, og hvordan en faglig praksis kan reagere på de nye udfordringer.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Titel | Grænseløse byer : nye perspektiver for by- og landskabsarkitekturen |
| Redaktører | Thomas Juel Clemmensen |
| Antal sider | 17 |
| Forlag | Kunstakademiets Arkitektskolens Forlag |
| Publikationsdato | 2011 |
| Sider | 106-122 |
| ISBN (Trykt) | 978-87-909-7928-7 |
| Status | Udgivet - 2011 |
Emneord
- Byplanlægning
- Landskabsarkitektur
- æstetik
- etik
- atmosfære
- Resilience