Det retlige sprog som virkelighedsskabende - graviditetsvært kontra surrogatmoder

TY - JOUR

T1 - Det retlige sprog som virkelighedsskabende - graviditetsvært kontra surrogatmoder

AU - Pedersen, Frank Hogholm

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - I dag er det undtagelsen, at kvinden, der bærer graviditeten og føder barnet i et surrogati-arrangement, er genetisk relateret til barnet. I artiklen foreslås som en supplerende betegnelse til surrogatmoder derfor betegnelsen: graviditetsvært. Valget af en retlig betegnelse til beskrivelse af faktiske forhold, fx surrogatmoder, kan have stor betydning for forståelsen af det underliggende forhold. Den valgte betegnelse vil skabe andre associationer ved fx ordet »vært« end »moder«. Fokus i artiklen er på, hvordan den valgte betegnelse dermed er med til at forme forståelsen af det underliggende fænomen og kan føre den retlige forståelse i forskelligartede retninger. Supplering af det retlige sprog med betegnelsen graviditetsvært og er derfor indsigten i de underliggende faktiske forhold og forbedrer grundlaget for retlige vurderinger i konkrete sager samt for retspolitiske refleksioner. I artiklen foreslås supplementært, at der i valget af term til beskrivelsen af den graviditetsbærende kvinde i et surrogati-arrangement indføres en skelnen baseret på, hvorvidt den graviditetsbærende kvinde ikke er genetisk relateret til barnet, eller om hun faktisk er. Det foreslås følgelig at anvende den nye betegnelse graviditetsvært for det i dag mest sædvanligt forekommende, at den graviditetsbærende kvinde ikke er genetisk relateret til barnet, og den gamle betegnelse surrogatmoder, hvis hun er genetisk relateret. Ved at have to betegnelser bliver det muligt at have mere nuancerede beskrivelser af de faktiske forhold, og det danske sprog får mulighed for samme præcision som den internationale terminologi på området.

AB - I dag er det undtagelsen, at kvinden, der bærer graviditeten og føder barnet i et surrogati-arrangement, er genetisk relateret til barnet. I artiklen foreslås som en supplerende betegnelse til surrogatmoder derfor betegnelsen: graviditetsvært. Valget af en retlig betegnelse til beskrivelse af faktiske forhold, fx surrogatmoder, kan have stor betydning for forståelsen af det underliggende forhold. Den valgte betegnelse vil skabe andre associationer ved fx ordet »vært« end »moder«. Fokus i artiklen er på, hvordan den valgte betegnelse dermed er med til at forme forståelsen af det underliggende fænomen og kan føre den retlige forståelse i forskelligartede retninger. Supplering af det retlige sprog med betegnelsen graviditetsvært og er derfor indsigten i de underliggende faktiske forhold og forbedrer grundlaget for retlige vurderinger i konkrete sager samt for retspolitiske refleksioner. I artiklen foreslås supplementært, at der i valget af term til beskrivelsen af den graviditetsbærende kvinde i et surrogati-arrangement indføres en skelnen baseret på, hvorvidt den graviditetsbærende kvinde ikke er genetisk relateret til barnet, eller om hun faktisk er. Det foreslås følgelig at anvende den nye betegnelse graviditetsvært for det i dag mest sædvanligt forekommende, at den graviditetsbærende kvinde ikke er genetisk relateret til barnet, og den gamle betegnelse surrogatmoder, hvis hun er genetisk relateret. Ved at have to betegnelser bliver det muligt at have mere nuancerede beskrivelser af de faktiske forhold, og det danske sprog får mulighed for samme præcision som den internationale terminologi på området.

KW - Graviditetsvaert, Graviditetsvaertskab, surrogatmoder, surrogatmoderskab, surrogatmodre, surrogati, rugemoder, rugemoderskab, det retlige sprog, ret og sprog, retslingvistik, moderskab

M3 - Tidsskriftartikel

SN - 1397-4599

VL - 2018

SP - 2

EP - 11

JO - Tidsskrift for Familie- og Arveret

JF - Tidsskrift for Familie- og Arveret

IS - 1

ER -