Abstract
Det etnografiske feltarbejde har traditionelt medført dybtgående studier i et lokalt område uden for den vestlige verden, og denne lokale – og på samme tid
globale – tilgang har haft stor betydning for udviklingen af den holistiske kulturforståelse i antropologien. I de sidste årtier er det blevet almindeligt at gøre feltarbejde i komplekse samfund, hvor feltarbejdet lokaliseres på en institution eller arbejdsplads. Dette feltarbejdet defineres tematisk i forhold til den lokalitet, hvor det udføres, og har ydet et betydeligt, nyt bidrag til faget. Men det er vigtigt, at der også udføres åbne, eksplorerende feltarbejder, som kan sætte spørgsmål
ved selve rammen om felten og det forskningsfeltet, som den afgrænser.
globale – tilgang har haft stor betydning for udviklingen af den holistiske kulturforståelse i antropologien. I de sidste årtier er det blevet almindeligt at gøre feltarbejde i komplekse samfund, hvor feltarbejdet lokaliseres på en institution eller arbejdsplads. Dette feltarbejdet defineres tematisk i forhold til den lokalitet, hvor det udføres, og har ydet et betydeligt, nyt bidrag til faget. Men det er vigtigt, at der også udføres åbne, eksplorerende feltarbejder, som kan sætte spørgsmål
ved selve rammen om felten og det forskningsfeltet, som den afgrænser.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Norsk Antropologisk Tidsskrift |
| Vol/bind | 13 |
| Udgave nummer | 3 |
| Sider (fra-til) | 111-123 |
| Antal sider | 13 |
| ISSN | 0802-7285 |
| Status | Udgivet - 2002 |