Den strafværdige gavmildhed: Synet på almissegivning, betleri og fattiglove i 1700-tallets Danmark

Abstract

I det 17. og 18. århundrede var tiggeri intet mindre end en sand plage. Derfor forbød den danske enevoldsmagt i 1708 denne næringsvej ved lov og bestemte samtidig, at det herefter skulle være strafbart for befolkningen at give almisse til betlere. Artiklen beskriver den modstand myndighederne mødte i deres bestræbelser for at udrydde alt betleri og almissegivning til tiggere. Endvidere indkredses baggrunden for den brede befolknings uvilje mod loven samt deres vedvarende forsvar af tiggerne i de såkaldte betleroptøjer, og der argumenteres for, at almissegivningen kan betragtes i sammenhæng med de forsikringslignende institutioner, der prægede det tidligt moderne samfund.
Udgivelsesdato: 2008
OriginalsprogDansk
TidsskriftFortid og Nutid
Vol/bind3
Sider (fra-til)173-197
Antal sider24
ISSN0106-4797
StatusUdgivet - 2008

Emneord

  • Det Humanistiske Fakultet
  • 1800-tallet
  • Tiggeri

Citationsformater