Abstract
Midt- og Vestsjælland rummer en stor mængde spektakulær kulturarv, særligt fra perioden ca. 600-1350. Blandt disse er de spektakulære kirker i Roskilde, Sorø og Kalundborg, samt vikingetidslokaliteter som Trelleborg og Lejre.
Dette projekt undersøger hvorpå man kan højne oplevelser og kulturarvsindustri relateret til denne kulturarv.
Teoretisk baserer projektet sig på historiekultur (Rüsen 2013) og atmosfære (Böhme 1995). Dette for at inddrage den brede historiebevidsthed som ofte lægger grunden for valg og forståelse af kulturarvsoplevelser, samt de følelser der kommer i spil i det fysiske møde med kulturarven.
Projektets søger at give et overordnet billede over strømninger og konsumptionsmønstre i attraktionslandskabet. Derudover søger projektet inspiration til forskellige former for forbedrede formidlingspraksis. Dette gøres gennem komparative analyser af kulturarvsoplevelser relateret til nævnte periode, i Danmark, Sverige og Tyskland.
Det har således kunnet klarlægges, hvordan der findes en problematisk homogen formidling af perioden i Danmark, med stor fokus på levendegørelse og teknologi. Heri overses vigtige potentielle konsumenter. Ydermere har projektet konkluderet praksis fra Sverige og Tyskland udi oplevelser af middelalderreligion og –arkitektur, hvor man med fordel kan anvende i Midt- og Vestsjælland.
I projektet er udarbejdet nye typologier over potentielle kulturarvskonsumenter, som har større præcision end de oftest benyttede indenfor feltet. Disse kaldes Præferencer for kulturarvsoplevelser (PKO) og rummer en typer der ’søger en tabt verden’, en tematisk orienteret type og en patriotisk motiveret type.
Derudover har projektet udskilt en type attraktioner, hvilke, på en række parametre, er exceptionelt succesfulde (super-attraktioner), samt klarlagt hvad der skaber denne succes. Dette er bl.a. at disse attraktioner indgyder en utopisk oplevelse og en slags kommunikation med det hinsides.
På de baggrund gives til sidst i afhandlingen konkrete bud på, hvorledes projektets analyser og observationer med fordel kan iværksættes i forhold til Vestsjællands middelalderlige kulturlandskab og Vikingeborgen Trelleborg.
Dette projekt undersøger hvorpå man kan højne oplevelser og kulturarvsindustri relateret til denne kulturarv.
Teoretisk baserer projektet sig på historiekultur (Rüsen 2013) og atmosfære (Böhme 1995). Dette for at inddrage den brede historiebevidsthed som ofte lægger grunden for valg og forståelse af kulturarvsoplevelser, samt de følelser der kommer i spil i det fysiske møde med kulturarven.
Projektets søger at give et overordnet billede over strømninger og konsumptionsmønstre i attraktionslandskabet. Derudover søger projektet inspiration til forskellige former for forbedrede formidlingspraksis. Dette gøres gennem komparative analyser af kulturarvsoplevelser relateret til nævnte periode, i Danmark, Sverige og Tyskland.
Det har således kunnet klarlægges, hvordan der findes en problematisk homogen formidling af perioden i Danmark, med stor fokus på levendegørelse og teknologi. Heri overses vigtige potentielle konsumenter. Ydermere har projektet konkluderet praksis fra Sverige og Tyskland udi oplevelser af middelalderreligion og –arkitektur, hvor man med fordel kan anvende i Midt- og Vestsjælland.
I projektet er udarbejdet nye typologier over potentielle kulturarvskonsumenter, som har større præcision end de oftest benyttede indenfor feltet. Disse kaldes Præferencer for kulturarvsoplevelser (PKO) og rummer en typer der ’søger en tabt verden’, en tematisk orienteret type og en patriotisk motiveret type.
Derudover har projektet udskilt en type attraktioner, hvilke, på en række parametre, er exceptionelt succesfulde (super-attraktioner), samt klarlagt hvad der skaber denne succes. Dette er bl.a. at disse attraktioner indgyder en utopisk oplevelse og en slags kommunikation med det hinsides.
På de baggrund gives til sidst i afhandlingen konkrete bud på, hvorledes projektets analyser og observationer med fordel kan iværksættes i forhold til Vestsjællands middelalderlige kulturlandskab og Vikingeborgen Trelleborg.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Forlag | Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet |
|---|---|
| Antal sider | 546 |
| Status | Udgivet - 2016 |
Emneord
- Det Humanistiske Fakultet
- Kulturarv