Abstract
Med udgangspunkt i et perspektiv på terrortruslen mod Danmark som et diskursivt og oplevet fænomen udforskes de betydningskonstruktioner, der skabes i public service-medierne DR1 og TV2’s tv-nyhedsformidling om truslen, med særligt fokus på konstruktioner af racial, national og etnisk enshed og forskel.
I afhandlingen analyseres nyhedsudsendelser og interviews med journalister. Heri identificeres blandt andet en racialisering af terror som et potentiale hos især unge mænd, der ’ser muslimske eller mellemøstlige ud’. Gennem en kontrastering af terrortruslen med den norske 22. juli-terror i 2011, viser afhandlingen desuden, at dette billede af terrorpotentialet ikke ændres af, at et terrorangreb i Danmarks nærområde viser sig at bryde med forventningerne til, hvorfra terrortruslen kommer og med hvilket motiv. Således er det en af afhandlingens væsentlige konklusioner, at forestillingen om truslen fra terror i højere grad er med til at forme vores forståelse af verden, end terroren i sig selv er. Dette indebærer en forflyttelse, hvor en forestillet forudgående muslimsk religiøsitet snarere end terroren i sig selv kommer til at optræde som det, der gøres til genstand for opmærksomhed i bestræbelserne til at forstå og bekæmpe terrortruslen. Afhandlingen lægger vægt på betydningen af ’race’ i disse betydningskonstruktioner, idet analyserne peger på, at Breiviks hvidhed havde væsentlig betydning for den individualisering, der skete af ham og hans terror.
I afhandlingen analyseres nyhedsudsendelser og interviews med journalister. Heri identificeres blandt andet en racialisering af terror som et potentiale hos især unge mænd, der ’ser muslimske eller mellemøstlige ud’. Gennem en kontrastering af terrortruslen med den norske 22. juli-terror i 2011, viser afhandlingen desuden, at dette billede af terrorpotentialet ikke ændres af, at et terrorangreb i Danmarks nærområde viser sig at bryde med forventningerne til, hvorfra terrortruslen kommer og med hvilket motiv. Således er det en af afhandlingens væsentlige konklusioner, at forestillingen om truslen fra terror i højere grad er med til at forme vores forståelse af verden, end terroren i sig selv er. Dette indebærer en forflyttelse, hvor en forestillet forudgående muslimsk religiøsitet snarere end terroren i sig selv kommer til at optræde som det, der gøres til genstand for opmærksomhed i bestræbelserne til at forstå og bekæmpe terrortruslen. Afhandlingen lægger vægt på betydningen af ’race’ i disse betydningskonstruktioner, idet analyserne peger på, at Breiviks hvidhed havde væsentlig betydning for den individualisering, der skete af ham og hans terror.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Udgivelsessted | København |
|---|---|
| Forlag | Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet |
| Antal sider | 339 |
| Status | Udgivet - sep. 2014 |