De nordiske aftalemodeller i åbne markeder: udfordringer og perspektiver

TY - RPRT

T1 - De nordiske aftalemodeller i åbne markeder

T2 - udfordringer og perspektiver

AU - Andersen, Søren Kaj

AU - Dølvik, Jon Erik

AU - Ibsen, Christian Lyhne

PY - 2014/2

Y1 - 2014/2

N2 - Arbejdsmarkedsmodellerne i de nordiske lande er kendetegnet ved de kollektive aftalesystemers afgørende betydning for reguleringen af løn og arbejdsvilkår. Aftalesystemerne bygger i vid udstrækning på en stærk organisering af arbejdstagere, som historisk set pressede arbejdsgiverne til også at organisere sig og indgå aftaler med de faglige organisationer. Op gennem historien har aftalesystemerne været udfordret i flere omgange. Da de nordiske økonomier i 1980’erne og 1990’erne stod over for dybe kriser, tiltagende globalisering og en stadig dybere europæisk markedsintegration, spåede mange, at de omfattende nordiske aftalesystemer stod for fald. Op gennem 1990’erne og ind i 2000’erne viste det sig, at de nordiske landes aftalesystemer nok måtte igennem reformprocesser, men de grundlæggende institutioner på arbejdsmarkedet forblev intakte, og hvad angik økonomisk udvikling og beskæftigelse, fik de nordiske lande globale topplaceringer. Stillet over for det internationale skift til et lavinflationsregime, mere intens konkurrence og øget mobilitet over grænserne gennemgik de kollektive forhandlingssystemer betydelige tilpasninger med henblik på at sikre produktivitet og jobskabelse. Det første formål med denne rapport er at beskrive og analysere disse ændringer i de nordiske aftalesystemer – hvad er fællestrækkene i ændringerne, og hvad er forskellene? Det andet formål med rapporten er at identificere udfordringer og forudsætninger for en videreudvikling af de kollektive aftalemodeller i Norden. Herunder diskuterer vi med afsæt i den faldende organisering på faglig side og den stadig mere omfattende arbejds- og tjenestemigration, hvor robuste aftalesystemerne er i udsatte brancher.Rapporten er en temarapport i det såkaldte NordMod-projekt, som er et fælles nordisk forskningsprojekt, der bredt analyserer udfordringer og perspektiver for de nordiske velfærdssamfund frem mod 2030. Projektet er finansieret af SAMAK, en samarbejdsorganisation for LO-fagbevægelserne og Socialdemokratierne i Norden.Resultaterne fra rapporten blev præsenteret ved SAMAK’s årsmøde den 28. januar 2014 på Marienborg med deltagelse af formænd fra såvel de nordiske Socialdemokratier som LO’erne. Selve rapporten blev præsenteret ved et seminar hos svensk LO den 26. februar 2014. Siden er resultater fra rapporten ligeledes blevet præsenteret ved konferencen ’Nordic Models – still riding the waves?’ i Berlin den 10. marts 2014.

AB - Arbejdsmarkedsmodellerne i de nordiske lande er kendetegnet ved de kollektive aftalesystemers afgørende betydning for reguleringen af løn og arbejdsvilkår. Aftalesystemerne bygger i vid udstrækning på en stærk organisering af arbejdstagere, som historisk set pressede arbejdsgiverne til også at organisere sig og indgå aftaler med de faglige organisationer. Op gennem historien har aftalesystemerne været udfordret i flere omgange. Da de nordiske økonomier i 1980’erne og 1990’erne stod over for dybe kriser, tiltagende globalisering og en stadig dybere europæisk markedsintegration, spåede mange, at de omfattende nordiske aftalesystemer stod for fald. Op gennem 1990’erne og ind i 2000’erne viste det sig, at de nordiske landes aftalesystemer nok måtte igennem reformprocesser, men de grundlæggende institutioner på arbejdsmarkedet forblev intakte, og hvad angik økonomisk udvikling og beskæftigelse, fik de nordiske lande globale topplaceringer. Stillet over for det internationale skift til et lavinflationsregime, mere intens konkurrence og øget mobilitet over grænserne gennemgik de kollektive forhandlingssystemer betydelige tilpasninger med henblik på at sikre produktivitet og jobskabelse. Det første formål med denne rapport er at beskrive og analysere disse ændringer i de nordiske aftalesystemer – hvad er fællestrækkene i ændringerne, og hvad er forskellene? Det andet formål med rapporten er at identificere udfordringer og forudsætninger for en videreudvikling af de kollektive aftalemodeller i Norden. Herunder diskuterer vi med afsæt i den faldende organisering på faglig side og den stadig mere omfattende arbejds- og tjenestemigration, hvor robuste aftalesystemerne er i udsatte brancher.Rapporten er en temarapport i det såkaldte NordMod-projekt, som er et fælles nordisk forskningsprojekt, der bredt analyserer udfordringer og perspektiver for de nordiske velfærdssamfund frem mod 2030. Projektet er finansieret af SAMAK, en samarbejdsorganisation for LO-fagbevægelserne og Socialdemokratierne i Norden.Resultaterne fra rapporten blev præsenteret ved SAMAK’s årsmøde den 28. januar 2014 på Marienborg med deltagelse af formænd fra såvel de nordiske Socialdemokratier som LO’erne. Selve rapporten blev præsenteret ved et seminar hos svensk LO den 26. februar 2014. Siden er resultater fra rapporten ligeledes blevet præsenteret ved konferencen ’Nordic Models – still riding the waves?’ i Berlin den 10. marts 2014.

KW - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

KW - Overenskomster

KW - Kollektive forhandlinger

KW - Norden

M3 - Rapport

SN - 978-82-324-0094-2

BT - De nordiske aftalemodeller i åbne markeder

PB - Fafo

CY - Oslo

ER -