Abstract
Helle Helles seneste roman hedder de – og så kan en titel på det danske sprog næppe blive mere minimal, det skulle da lige være i eller I. Men hvem er de? Grammatisk anskuet er de et personligt pronomen, og i artiklen undersøges det, hvordan de personlige pronominer bærer bogen, men også hvordan de undgås med passiv-konstruktioner, og hvordan bogens radikale brug af præsens, også dér hvor man ville forvente præteritum, skaber en særlig tidsoplevelse. Bogens særlige greb søges desuden indkredset som en forskydning af de stærke følelser og en opmærksomhed på det banales poesi. Alt dette for at søge svar på, hvorfor Helle Helles prosa virker så stærkt, hvorfor læseren griner og græder på trods (eller måske netop i kraft) af den lavmælte og ordknappe stil.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | SPRING - tidsskrift for moderne dansk litteratur |
| Vol/bind | 43 |
| Sider (fra-til) | 148-157 |
| Antal sider | 10 |
| ISSN | 0906-9976 |
| Status | Udgivet - 2018 |
Emneord
- Det Humanistiske Fakultet
- Helle Helle
- stilanalyse