Abstract
Denne ph.d.-afhandling rummer en undersøgelse af brugen af de danske retningsadverbier (= RA) (ud, ind, op, ned, hen, over, om samt hjem og tilbage) som udtryk for rumlig orientering set ud fra en kognitiv-semantisk synsvinkel (Talmy, Langacker) og med fokus på forholdet mellem sprog, kultur og kognition.
Afhandlingen tager udgangspunkt i variationen i deiktisk brug af RA ved lokalisering af nogen eller noget i landskab, terræn, bygning o.l. og undersøger forskellige mulige rammer og restriktioner der måtte gøre sig gældende i forbindelse med denne variation. Der fokuseres især på at beskrive eventuelle sammenhænge mellem sproglig konceptualisering og kulturel kontekst i brugen af RA.
Afhandlingens undersøgelse falder i to hoveddele: 1) En beskrivelse af RAs kernesemantik på basis af undersøgelser i Ømålsordbogens samlinger, Korpus 2000 og Google. 2) En undersøgelse af variationen i brugen af RA, primært på basis af en række interview med dialekttalende i et sydvestfynsk lokalområde (Helnæs).
Afhandlingens analyse af RAs kernesemantik fokuserer på følgende: 1) en beskrivelse af hvordan RA kan indkode en talers (eller protagonists) synspunkt og dermed et deiktisk centrum i ytringen, 2) RAs rolle som del af Path i en Motion event (jf. Talmy 2000) og 3) en beskrivelse af de konceptualiseringer i form af (basale) billedskemaer der kendetegner RAs leksikalske del. Et væsentligt resultat er beskrivelsen af en samlet paradigmatisk grundbetydning for RAs tre former, nemlig en telisk bevægelse i en såkaldt path event frame samt beskrivelsen af de tre bøjningsformer (ud-Ø, ud-e, ud-ad/-efter) som tre forskellige profileringer af en sådan bevægelse: a) den dynamiske type: fuld profilering, b) den statiske type: profilering af det statiske målpunkt for en forudgående fiktiv bevægelse, c) den processuelle type: profilering af bevægelsen i sin uafsluttede proces, dvs. af bevægelsens måde, retning e.l.
Afhandlingens undersøgelse af variation tager udgangspunkt i at danske sprogbrugere normalt har syv (ni) RA til rådighed ved deiktisk brug af RA: op/ned/ud/ ind/hen/over/om til lægen (og hjem/tilbage igen). I afhandlingen antages det at følgende tre overordnede faktorer påvirker sprogbrugernes valg af RA: 1) perception og konceptualisering af de konkrete rumlige forhold i ytringsituationen, 2) de basale konceptualiseringer i RAs kernesemantik (billedskemaer, fx centrum-periferi) og 3) specifikke, kulturelt betingede konventionaliseringer af relationerne mellem bestemte RA og bestemte (prototypiske) lokaliteter (fx ud på havet, ind til byen). Med udgangspunkt i det empiriske materiale argumenteres der i afhandlingen for følgende: 1) Brugen af RA og deres basale semantiske kerne (rumlige billedskemaer) er dynamisk, men samtidig stærkt konventionaliseret, dvs. knyttet til socio-kulturelt betingede konceptualiseringer og praksisser. 2) De deiktiske centre der etableres igennem konventionaliserede forbindelser med RA, er ikke kun knyttet til den enkelte sprogbruger, men afslører også gruppebaserede deiktiske centre, herunder i dialektmaterialet ikke mindst lokale deiktiske centre der står i forhold til lokale gruppebaserede socio-kulturelle praksisser. 3) Brugen af RA viser at sprogbrugerne i den sproglige kodning af rumlig orientering ikke kun opererer med meget abstrakte billedskemaer, men også tager højde for forskellige forhåndskategoriseringer og -konceptualiseringer af typiske rumlige situationstyper og referencerammer.
Endelig rummer afhandlingen et leksikografisk tillæg om konventionaliserede forbindelser som leksikografisk resurse i ensproglige ordbøger med udgangspunkt i praksis i Den Danske Ordbog og Ømålsordbogen.| Bidragets oversatte titel | Danish Directional Adverbs and Spatial Orientation |
|---|---|
| Originalsprog | Dansk |
| Udgivelsessted | København |
|---|---|
| Forlag | Nordisk Forskningsinstitut |
| Antal sider | 251 |
| Status | Udgivet - 2007 |