Abstract
Denne ph.d.-afhandling handler om hvordan danske netaviser fungerer som webmedier for retorisk medborgerskab. Tidligere forskning i hhv. retorisk medborgerskab og debat på nettet har primært fokuseret på om politikeres og journalisters kommunikation i massemedier som aviser og tv understøtter borgeres individuelle stillingtagen til politiske tvivlsspørgsmål, eller om borgeres kommentarer i diverse kommentarspor på nettet lever op til gængse normer for deliberation. I min afhandling er jeg i stedet optaget af kommunikationen mellem de to grupper. Således undersøger jeg hvordan danske netaviser fungerer som kanaler for politisk-debatterende kommunikation mellem samfundets politisk-kommunikative elite af politikere og journalister og på den anden side de almindelige borgere som skriver og læser kommentarer til nyheds- og opinionsstof på netaviserne.
I afhandlingen præsenterer jeg tre prototypiske forløb for debatter der går på tværs af de danske netaviser, dvs. debatter hvor det samme politiske tvivlsspørgsmål bliver debatteret på flere netaviser på samme tid. Den første prototype er kendetegnet ved at initiativtagerne er politikere eller andre retorisk privilegerede offentlige debattører; den anden prototype er kendetegnet ved at initiativtagerne er borgere der ikke nyder de samme retoriske privilegier; og endelig er den tredje prototype kendetegnet ved at det ikke er muligt at identificere nogen egentlig(e) initiativtager(e), men at forløbene i stedet udspringer af et selvforstærkende samspil mellem at journalister (over)prioriterer verserende skandalehistorier, og at netavisernes brugere læser, deler og debatterer artikler om de skandaler. Disse tre prototyper beskriver jeg med udgangspunkt i retorisk teori om retorisk agency og institutionel og vernakulær retorik samt medievidenskabelig teori om kommunikationsstrømme på tværs af medietyper og kommunikative praksisser.
Med udgangspunkt i de tre prototyper har jeg tilrettelagt og gennemført to casestudier. I begge tilfælde er det tale om retoriske kritikker baseret på tekstnær analyse. I det første casestudie undersøger jeg hvordan tre danske netaviser i vinteren 2013 understøttede at deres brugere kunne debattere to reformer fremlagt af den danske regering, og i forlængelse af dette hvordan brugerne blandede to skandalehistorier der også prægede nyhedsstrømmen på det tidspunkt, ind i debatterne om reformerne. I det andet casestudie undersøger jeg hvordan en dansk netavis i vinteren 2012 understøttede at en borger kunne skabe så meget debat blandt netavisens brugere at landets politisk-kommunikative elite endte med at blande sig i debatten og kommentere borgeren, hendes indlæg og den debat det afstedkom.
Om end der er enkelte lyspunkter, konkluderer jeg på baggrund af mine casestudier at det ikke alene er begrænset hvor ofte de danske netaviser understøtter kommunikation mellem samfundets magt- og medieelite og på den anden side dets menige borgere, men også at når de gør, er kommunikationen præget af uklarheder og misforståelser. Det skyldes borgernes ringe evner som debattører, journalisternes ringe udnyttelse af deres privilegerede muligheder som ordstyrere og netavisernes ringe kvalitet som fora for fokuseret og forståelig debat.
I afhandlingen præsenterer jeg tre prototypiske forløb for debatter der går på tværs af de danske netaviser, dvs. debatter hvor det samme politiske tvivlsspørgsmål bliver debatteret på flere netaviser på samme tid. Den første prototype er kendetegnet ved at initiativtagerne er politikere eller andre retorisk privilegerede offentlige debattører; den anden prototype er kendetegnet ved at initiativtagerne er borgere der ikke nyder de samme retoriske privilegier; og endelig er den tredje prototype kendetegnet ved at det ikke er muligt at identificere nogen egentlig(e) initiativtager(e), men at forløbene i stedet udspringer af et selvforstærkende samspil mellem at journalister (over)prioriterer verserende skandalehistorier, og at netavisernes brugere læser, deler og debatterer artikler om de skandaler. Disse tre prototyper beskriver jeg med udgangspunkt i retorisk teori om retorisk agency og institutionel og vernakulær retorik samt medievidenskabelig teori om kommunikationsstrømme på tværs af medietyper og kommunikative praksisser.
Med udgangspunkt i de tre prototyper har jeg tilrettelagt og gennemført to casestudier. I begge tilfælde er det tale om retoriske kritikker baseret på tekstnær analyse. I det første casestudie undersøger jeg hvordan tre danske netaviser i vinteren 2013 understøttede at deres brugere kunne debattere to reformer fremlagt af den danske regering, og i forlængelse af dette hvordan brugerne blandede to skandalehistorier der også prægede nyhedsstrømmen på det tidspunkt, ind i debatterne om reformerne. I det andet casestudie undersøger jeg hvordan en dansk netavis i vinteren 2012 understøttede at en borger kunne skabe så meget debat blandt netavisens brugere at landets politisk-kommunikative elite endte med at blande sig i debatten og kommentere borgeren, hendes indlæg og den debat det afstedkom.
Om end der er enkelte lyspunkter, konkluderer jeg på baggrund af mine casestudier at det ikke alene er begrænset hvor ofte de danske netaviser understøtter kommunikation mellem samfundets magt- og medieelite og på den anden side dets menige borgere, men også at når de gør, er kommunikationen præget af uklarheder og misforståelser. Det skyldes borgernes ringe evner som debattører, journalisternes ringe udnyttelse af deres privilegerede muligheder som ordstyrere og netavisernes ringe kvalitet som fora for fokuseret og forståelig debat.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Udgivelsessted | København |
|---|---|
| Forlag | Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet |
| Antal sider | 208 |
| Status | Udgivet - sep. 2014 |