Abstract
‘Drift og pleje’ er temaet for årets Dansk Landskabspris. Det er på en gang et selvfølgeligt, vanskeligt og overset tema.
Landskabsarkitektoniske projekter fremhæves ofte for deres design, som en fysisk manifestation af arkitekternes ideer og intentioner. Driften antager i det perspektiv ofte blot en form for ”tankpasser-funktion”, som efterfølgende varetages af bygherren og kun sjældent har en faglig offentligheds bevågenhed i samme grad som faserne til og med etableringen. Det er der mange grunde til, og en af dem er, at realisering af landskabsarkitektur er underlagt samme budgetopdelinger og udbudsformer som byggeriet generelt. Her går en skarp skillelinje mellem anlæg og drift. Det giver god mening, når det drejer sig om bygninger og veje, mens det for landskabsarkitektoniske projekter – som ofte bygger på og med levende materialer – forholder sig noget anderledes.
Når juryen i år vælger at sætte fokus på ‘drift og pleje’, er det i forhold til en arkitektfaglig omverden for at understrege, hvor afgørende denne fase er for hele projektets karakter og brug. Og i forhold til en intern fagoffentlighed sker det med henblik på at udveksle betragtninger om, hvordan viden om drift og pleje kan virke kvalificerende tilbage i en projektudviklingsfase på den ene side. Og på den anden at fremhæve, i hvor vid udstrækning et projekt kan formes gennem netop driften og plejen. At en del af ‘designarbejdet’ med andre ord reelt ligger efter den formelle etablering. Via den måde vi tager hånd om planter og plantninger, om indskrivning af nye programmer, om det vedligehold, som kan antage så mange former, kan de intentioner, som danner afsæt for projektets etablering enten understreges, nuanceres eller endog modarbejdes.
På den baggrund har juryen efterspurgt “landskabsprojekter, der i særlig grad har fokus på de udfordringer, som følger efter at etablering har fundet sted: Hvordan fastholdes og udvikles projektets kunstneriske og funktionelle intensioner udtrykt i et levende materiale? Projekter, hvor plejen er indarbejdet på en kvalitativ og innovativ måde, der sikrer balancen mellem anlæggets udtryk, anvendelse og konstante udvikling”.
Dansk Landskabspris uddeles af Kommunale Park- og Naturforvaltere (KPN), Dansk Landskabsarkitektforening (DL) og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK). De har nedsat en jury bestående af Charlotte Horn (landskabsarkitekt, Varde Kommune – KPN), Jacob Fischer (kreativ direktør, GHB Landskabsarkitekter – Danske ARK) og Ellen Braae (professor, Skov & Landskab, KU – DL). Traditionen tro har juryen i forhold til temaet suppleret sig med relevante, faglige kompetencer, som i år omfatter Søren Holgersen (redaktør, Grønt Miljø) og Per Malmos (dir., P. Malmos anlægsgartner), som begge har indgået i juryen.
Landskabsarkitektoniske projekter fremhæves ofte for deres design, som en fysisk manifestation af arkitekternes ideer og intentioner. Driften antager i det perspektiv ofte blot en form for ”tankpasser-funktion”, som efterfølgende varetages af bygherren og kun sjældent har en faglig offentligheds bevågenhed i samme grad som faserne til og med etableringen. Det er der mange grunde til, og en af dem er, at realisering af landskabsarkitektur er underlagt samme budgetopdelinger og udbudsformer som byggeriet generelt. Her går en skarp skillelinje mellem anlæg og drift. Det giver god mening, når det drejer sig om bygninger og veje, mens det for landskabsarkitektoniske projekter – som ofte bygger på og med levende materialer – forholder sig noget anderledes.
Når juryen i år vælger at sætte fokus på ‘drift og pleje’, er det i forhold til en arkitektfaglig omverden for at understrege, hvor afgørende denne fase er for hele projektets karakter og brug. Og i forhold til en intern fagoffentlighed sker det med henblik på at udveksle betragtninger om, hvordan viden om drift og pleje kan virke kvalificerende tilbage i en projektudviklingsfase på den ene side. Og på den anden at fremhæve, i hvor vid udstrækning et projekt kan formes gennem netop driften og plejen. At en del af ‘designarbejdet’ med andre ord reelt ligger efter den formelle etablering. Via den måde vi tager hånd om planter og plantninger, om indskrivning af nye programmer, om det vedligehold, som kan antage så mange former, kan de intentioner, som danner afsæt for projektets etablering enten understreges, nuanceres eller endog modarbejdes.
På den baggrund har juryen efterspurgt “landskabsprojekter, der i særlig grad har fokus på de udfordringer, som følger efter at etablering har fundet sted: Hvordan fastholdes og udvikles projektets kunstneriske og funktionelle intensioner udtrykt i et levende materiale? Projekter, hvor plejen er indarbejdet på en kvalitativ og innovativ måde, der sikrer balancen mellem anlæggets udtryk, anvendelse og konstante udvikling”.
Dansk Landskabspris uddeles af Kommunale Park- og Naturforvaltere (KPN), Dansk Landskabsarkitektforening (DL) og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK). De har nedsat en jury bestående af Charlotte Horn (landskabsarkitekt, Varde Kommune – KPN), Jacob Fischer (kreativ direktør, GHB Landskabsarkitekter – Danske ARK) og Ellen Braae (professor, Skov & Landskab, KU – DL). Traditionen tro har juryen i forhold til temaet suppleret sig med relevante, faglige kompetencer, som i år omfatter Søren Holgersen (redaktør, Grønt Miljø) og Per Malmos (dir., P. Malmos anlægsgartner), som begge har indgået i juryen.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Landskab |
| Udgave nummer | 8 |
| Sider (fra-til) | 226-229 |
| Antal sider | 4 |
| ISSN | 0023-8066 |
| Status | Udgivet - 2012 |