Abstract
I dag er der en stigende bekymring for cyberwarfare eller cyberkriminalitet. Det skyldes, at det moderne samfund er komplekst og sårbart. Samfundet baserer sig på udbuddet af stadig flere funktioner, som bliver tiltagende avancerede og internt afhængige af hinanden. Systemet bliver herved så avanceret, at det begynder at interagere med sig selv. Dette betyder, at man ikke længere på forhånd præcist kan forudsige, hvilke enkeltstående komponenter i et system der er kritiske. Funktionel differentiering, infrastrukturelle afhængigheder og global tilgængelighed bidrager til, at vi som samfund bliver mere sårbare overfor konventionelle, såvel som ukonventionelle, sikkerhedstrusler.
Overordnet er der to sameksisterende, konkurrerende debatter om den mulige reaktion på samfundets tiltagende kompleksitet. En, hvor man mener, at man kan identificere kritisk infrastruktur, og en anden, der siger, at denne er alt for kompleks til, at det giver mening.
Særligt cyberspace udfordrer klassisk militærstrategisk tænkning. Blandt andet det fundamentalt anderledes tids- og rumperspektiv gør det svært at overføre klassiske ideer om f.eks. eskalationsteorier eller anvendelsen af konventionelle krigsmidler til cyberspace. Krigsskuepladsen giver på den ene side mulighed for at erodere et lands informationsinfrastruktur over lang tid og på den anden side mulighed for med ét slag at tilføre et land store ødelæggelser uden varsel eller forudgående eskalation. Af samme grund bør Danmarks strategiske og operationelle kapacitet i cyberspace styrkes mest muligt. Cyberspace kunne meget vel vise sig at være det vigtigste sikkerhedspolitiske område i den nære fremtid – den første forsvarslinje.
Cyberforsvar er relevant ikke kun i forhold til traditionelle militære trusler om angreb, men i lige så høj grad i forhold til anslag, som ikke vedrører kritisk infrastruktur i traditionel forstand som spionage, og kapaciteter inden for både det civile og militære område. Militær og civil koordination er således af afgørende betydning, da de har hver deres syn på kritisk infrastruktur. Netop fordi det kan være vanskeligt at definere grænsen imellem det civile og militære, fordrer et effektivt forsvar en stor koordinationsindsats og en kohærent organisationsstruktur. Særligt dette aspekt kunne med fordel styrkes igennem scenariebaserede, tværgående øvelser med stor vægtning af forhold vedrørende ”command and control” (C2).
Der er en uklar grænse imellem civilt og militært ansvar. En situation kan ændre sig meget hurtigt ved eskalation af indsatsen. Man bør træne håndtering af sådanne situationer gennem scenarier, der gennemspilles af civile og militære myndigheder og inddrager det private erhvervsliv. Disse øvelser skal gennemføres på såvel operativt som strategisk niveau og etablere en forståelse imellem disse niveauer.
Overordnet er der to sameksisterende, konkurrerende debatter om den mulige reaktion på samfundets tiltagende kompleksitet. En, hvor man mener, at man kan identificere kritisk infrastruktur, og en anden, der siger, at denne er alt for kompleks til, at det giver mening.
Særligt cyberspace udfordrer klassisk militærstrategisk tænkning. Blandt andet det fundamentalt anderledes tids- og rumperspektiv gør det svært at overføre klassiske ideer om f.eks. eskalationsteorier eller anvendelsen af konventionelle krigsmidler til cyberspace. Krigsskuepladsen giver på den ene side mulighed for at erodere et lands informationsinfrastruktur over lang tid og på den anden side mulighed for med ét slag at tilføre et land store ødelæggelser uden varsel eller forudgående eskalation. Af samme grund bør Danmarks strategiske og operationelle kapacitet i cyberspace styrkes mest muligt. Cyberspace kunne meget vel vise sig at være det vigtigste sikkerhedspolitiske område i den nære fremtid – den første forsvarslinje.
Cyberforsvar er relevant ikke kun i forhold til traditionelle militære trusler om angreb, men i lige så høj grad i forhold til anslag, som ikke vedrører kritisk infrastruktur i traditionel forstand som spionage, og kapaciteter inden for både det civile og militære område. Militær og civil koordination er således af afgørende betydning, da de har hver deres syn på kritisk infrastruktur. Netop fordi det kan være vanskeligt at definere grænsen imellem det civile og militære, fordrer et effektivt forsvar en stor koordinationsindsats og en kohærent organisationsstruktur. Særligt dette aspekt kunne med fordel styrkes igennem scenariebaserede, tværgående øvelser med stor vægtning af forhold vedrørende ”command and control” (C2).
Der er en uklar grænse imellem civilt og militært ansvar. En situation kan ændre sig meget hurtigt ved eskalation af indsatsen. Man bør træne håndtering af sådanne situationer gennem scenarier, der gennemspilles af civile og militære myndigheder og inddrager det private erhvervsliv. Disse øvelser skal gennemføres på såvel operativt som strategisk niveau og etablere en forståelse imellem disse niveauer.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Forlag | Center for militære studier |
|---|---|
| Antal sider | 55 |
| ISBN (Trykt) | 978-87-7393-712-9 |
| Rekvirerende organisation | Forsvarsministeriet |
| Status | Udgivet - 2013 |
Emneord
- Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
- Cyber
- Cyber warfare
- Critical infrastructure
- Kritisk infrastruktur