Abstract
Cybertruslen regnes i dag for den absolut største trussel både i det private erhvervsliv og sikkerhedspolitisk. På trods af dette er der i Danmark et fravær af både koordinerende myndighed og en åben politisk prioritering på området. Danmark har i modsætning til mange andre lande fravalgt at have en centralt koordinerende myndighed på cyberområdet samt en klar definition af, hvilke industrier og funktioner, der udgør rigets kritiske infrastruktur. Et meget stort ansvar for rigets cybersikkerhed ligger derfor ude i virksomhederne og organisationerne, nationale såvel som internationale, og der er kort sagt stor forvirring på området. Hvem skal gøre hvad, hvornår?
De manglende prioriteringer og den manglende koordinering øger Danmarks sårbarhed over for cyberangreb. Samtidig svækkes det danske demokrati, da grænserne for dansk sikkerhedspolitik forbliver usagte og uden for den demokratiske offentligheds skue. I dette brief opridses de nuværende rammer og udfordringer for danske virksomheder og giver anbefalinger til, hvor der kan sættes ind mod cybertruslen.
De manglende prioriteringer og den manglende koordinering øger Danmarks sårbarhed over for cyberangreb. Samtidig svækkes det danske demokrati, da grænserne for dansk sikkerhedspolitik forbliver usagte og uden for den demokratiske offentligheds skue. I dette brief opridses de nuværende rammer og udfordringer for danske virksomheder og giver anbefalinger til, hvor der kan sættes ind mod cybertruslen.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Udgivelsessted | København |
|---|---|
| Forlag | Københavns Universitet |
| Antal sider | 8 |
| Rekvirerende organisation | Ret & Sikkerhed |
| Status | Udgivet - jun. 2017 |