Abstract
Denne ph.d.-afhandling omhandler det juridiske begreb statsborgerskab, og dens formål er tredelt. For det første vil jeg foretage en retsdogmatisk analyse af statsborgerskabsbegrebet i dansk lovgivning. For det andet vil jeg analysere alternative modeller for statsborgerskabsregulering i folkeretten, EU-retten og canadisk ret. For det tredje vil jeg - på baggrund af afhandlingens to første dele - påvise, at det kan være gavnligt at kombinere elementer fra teorien om multikulturalisme med den traditionelle juridiske forståelse af statsborgerskabsbegreb.
Immigration fra EU- og tredjelande har medført en variation og pluralisme blandt befolkningen i Danmark, som også indvirker på statsborgerskabsbegrebet. Disse nye retssubjekter, som ikke nødvendigvis er eller bliver danske statsborgere, befinder sig på dansk territorium, og i kraft af udlændingeregler og EU-regler opstår der nye retlige kategorier, som konfronterer det danske statsborgerskabsbegreb. I kraft af denne udvikling virker indholdet i statsborgerskabsbegrebet noget reduceret: hvor før en vifte af rettigheder var forbeholdt statsborgere, er en voksende del af disse udstrakt til ikke-statsborgere. Dette fordi de enten er EU-borgere og beskyttet af reglerne om fri bevægelighed i Unionen (for eksempel med hensyn til indrejse og ophold i landet eller adgang til arbejdsmarkedet), eller fordi de ved opnåelse af permanent opholdstilladelse opnår samme rettigheder som danske statsborgere (for eksempel med hensyn til visse sociale ydelser). Resultatet af dette er en indskrænkelse af de eksklusive rettigheder som statsborgerskabet - som det retlige bånd mellem stat og individ - traditionelt har været forbundet med.
Desuden udfordres den traditionelle forståelse af dansk statsborgerskab i det pluralistiske samfund af følgende paradoks: selv om statsborgerskabets indhold og betydning på den ene side kan siges at være reduceret, har der på den anden side i lovgivningen (og i politiske debatter) været en særlig fokus på adgangen til statsborgerskab og på vigtigheden af kendskabet til danske kultur, sprog og værdier i forbindelse hermed. Denne side af sagen påvirker reglerne for erhvervelse af statsborgerskab gennem naturalisation, det vil sige den administrative og politiske proces, gennem hvilken udlændinge bliver danske statsborgere. Retningslinjerne for naturalisation er blevet indskærpet i så høj grad de seneste år, at den nye regulering ender med at opstille krav, der i forhold til visse grupper af udlændinge kan forekomme uhensigtsmæssigt store. Dette har særlig betydning for tredjelandsborgere og statsløse individer, som har den største interesse i at opnå status som statsborgere. Da disse grupper af migranter (immigranter og flygtninge) er udsatte minoritetsgrupper, og da det nuværende regelsæt ikke tager højde for denne diversitet i befolkningen, er det særligt vigtigt at undersøge, hvordan deres minoritetsstatus er beskyttet i den kontekst, der udgøres af statsborgerskabsreguleringen. Baggrunden for valget af emnet er således interessen i at undersøge, hvordan statsborgerskabsbegrebet kan tilpasses de nye omstændigheder i relation til migration og pluralisme i Danmark.
Jeg har gjort indholdet og udviklingen af det retlige forhold, som giver sig til udtryk ved statsborgerskabet, til genstand for mine studier. Jeg søger endvidere at påvise, at der i den politiske filosofi om multikulturalisme kan være inspirationskilder til berigelse af statsborgerskabsforståelsen i Danmark med henblik på at gøre denne mere tidssvarende.
Det overordnede formål med afhandlingen er med andre ord at udvikle et alternativ til den traditionelle opfattelse af statsborgerskab i dansk lovgivning, navnlig således at der ved hjælp af teorien om multikulturalisme tilføres nye dimensioner til det retlige begreb. Jeg hævder afslutningsvis, at det er nyttigt at knytte regulering af statsborgerskab i Danmark sammen med en bredere politisk-filosofisk refleksion over immigration, integration og multikulturalisme.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|
| Udgivelsessted | Det Juridiske Fakultet |
|---|---|
| Forlag | Museum Tusculanum |
| Antal sider | 293 |
| Status | Udgivet - 2009 |
Emneord
- Det Juridiske Fakultet
- Statsborgerskabslovgivning
- Multikulturalisme
- Immigrationsret
- Integrationsret
- Politisk Filosofi
- Folkeret
FN’s Verdensmål
Dette resultat bidrager til følgende verdensmål
