Abstract
Christina Mosegaards barok-vision: om folder, ansigter og stilhed
Det mest fængslende ved Christinas billeder er ved første øjekast den slående
kontrast mellem roen i hendes ikonagtige ansigter og den dramatiske drejende
bevægelse i stoffolderne. Men er de nu så radikalt forskellige i deres natur, poesi og
visuelle sammensætning? Lad os gå tættere på disse billeder.
Man kan uden tvivl genkende barokkens foldemønsters endeløse spiralbevægelse,
der - som en melodi - skaber drejninger og vridninger på Christinas fire Crossfold-
malerier. Fold på fold, fold efter fold; det er ifølge Gilles Deleuze folden (le pli)
i menneskesjælen, som fortsætter sin bevægelse ud i uendeligheden. Men det at
Christinas folder bevæger sig inden for maleriernes snævre, afgrænsede flade gør
hendes visioner til en slags majestætiske portrætter af Folden.
Billedets firkantede rum bliver som en resonanskasse, der gør det ikke hørbare
hørbart indefra. Det frembringer på dramatisk vis laminære stemmelyde fra folden
- magmaen, som er i sjælen og bag det skjulte ansigt. Hendes poetiske vision omdanner
i en metamorfose fuldstændig tekstilets atomare opbygning ; det omformes
til nye lag af geologisk materiale, til den tavse, forstenede gennemsigtighed i de
marmoragtige folder. Folderne er i sjælen, som årerne er i marmoren, siger Deleuze
også; han bruger det samme billede om sjælen og om marmoren. Det er derfor, folderne
i Christinas malerier er som stille portrætter; ikoniske ansigter, hvis identitet
(persona) ligger indkodet under sløret. Hun forbliver tro mod sin særegne vision i
ikonerne, som i deres hudvæv gentager det opal-agtige og iriserende i marmorfoldens
årer.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Publikationsdato | 2008 |
Status | Udgivet - 2008 |
Emneord
- Det Humanistiske Fakultet
- Mosegaard (Christina)