Christina Mosegaards barok-vision: om folder, ansigter og stilhed

Abstract

 

Christina Mosegaards barok-vision: om folder, ansigter og stilhed

Det mest fængslende ved Christinas billeder er ved første øjekast den slående

kontrast mellem roen i hendes ikonagtige ansigter og den dramatiske drejende

bevægelse i stoffolderne. Men er de nu så radikalt forskellige i deres natur, poesi og

visuelle sammensætning? Lad os gå tættere på disse billeder.

Man kan uden tvivl genkende barokkens foldemønsters endeløse spiralbevægelse,

der - som en melodi - skaber drejninger og vridninger på Christinas fire Crossfold-

malerier. Fold på fold, fold efter fold; det er ifølge Gilles Deleuze folden (le pli)

i menneskesjælen, som fortsætter sin bevægelse ud i uendeligheden. Men det at

Christinas folder bevæger sig inden for maleriernes snævre, afgrænsede flade gør

hendes visioner til en slags majestætiske portrætter af Folden.

Billedets firkantede rum bliver som en resonanskasse, der gør det ikke hørbare

hørbart indefra. Det frembringer på dramatisk vis laminære stemmelyde fra folden

- magmaen, som er i sjælen og bag det skjulte ansigt. Hendes poetiske vision omdanner

i en metamorfose fuldstændig tekstilets atomare opbygning ; det omformes

til nye lag af geologisk materiale, til den tavse, forstenede gennemsigtighed i de

marmoragtige folder. Folderne er i sjælen, som årerne er i marmoren, siger Deleuze

også; han bruger det samme billede om sjælen og om marmoren. Det er derfor, folderne

i Christinas malerier er som stille portrætter; ikoniske ansigter, hvis identitet

(persona) ligger indkodet under sløret. Hun forbliver tro mod sin særegne vision i

ikonerne, som i deres hudvæv gentager det opal-agtige og iriserende i marmorfoldens

årer.

OriginalsprogDansk
Publikationsdato2008
StatusUdgivet - 2008

Emneord

  • Det Humanistiske Fakultet
  • Mosegaard (Christina)

Citationsformater