Abstract
Afhandlingen sandsynliggør ressourcemæssige, organisatoriske og operationelle aspekter i forbindelse med bygning og brug af skibe anvendt til krigsførelse i 1000-tallets danske rige.
Mange forskellige håndværk var involveret i skibsbygningen, og viden og kunnen blev udviklet og overført til næste generation via praksisfællesskaber. De anvendte ressourcer var nøje udvalgte, og flere var sandsynligvis manipulerede, for eksempel via afbarkning og stævning. Endvidere er det sandsynligt, at enkelte ressourcer blev reserveret til skibsbygning, og at snekkestednavnene i nogle tilfælde skal ses som et udtryk for dette.
Forskellige fartøjstyper deltog i de militære operationer og krigsflåderne havde vidt forskellige størrelser. De små krigsflåder kunne sandsynligvis bygges og vedligeholdes af en enkelt stormand eller konge, mens bygning og vedligeholdelse af de store krigsflåder udelukkende var mulig i kraft af sammenslutninger mellem stormænd og konge.
Om bord på fartøjerne har mandskab og skib indgået i et dialektisk samspil, hvor skibets design har formet besætningens organisation og kommunikation. Praksis om bord på mandskabsskibene medvirkede til at skabe en stærk og velfungerende kampenhed. Styrken i 1000-tallets skandinaviske krigsførelse var de hurtige og uventede angreb, og midlet til at føre denne taktik ud i livet var skibet og dets bevæbnede besætning.
Mange forskellige håndværk var involveret i skibsbygningen, og viden og kunnen blev udviklet og overført til næste generation via praksisfællesskaber. De anvendte ressourcer var nøje udvalgte, og flere var sandsynligvis manipulerede, for eksempel via afbarkning og stævning. Endvidere er det sandsynligt, at enkelte ressourcer blev reserveret til skibsbygning, og at snekkestednavnene i nogle tilfælde skal ses som et udtryk for dette.
Forskellige fartøjstyper deltog i de militære operationer og krigsflåderne havde vidt forskellige størrelser. De små krigsflåder kunne sandsynligvis bygges og vedligeholdes af en enkelt stormand eller konge, mens bygning og vedligeholdelse af de store krigsflåder udelukkende var mulig i kraft af sammenslutninger mellem stormænd og konge.
Om bord på fartøjerne har mandskab og skib indgået i et dialektisk samspil, hvor skibets design har formet besætningens organisation og kommunikation. Praksis om bord på mandskabsskibene medvirkede til at skabe en stærk og velfungerende kampenhed. Styrken i 1000-tallets skandinaviske krigsførelse var de hurtige og uventede angreb, og midlet til at føre denne taktik ud i livet var skibet og dets bevæbnede besætning.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Udgivelsessted | København |
|---|---|
| Forlag | Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet |
| Antal sider | 544 |
| Status | Udgivet - 2014 |
Emneord
- Det Humanistiske Fakultet
- Arkæologi
- Skibe
- Krigsførelse