Abstract
Sproget i retsforskrifter og andre retskilder har såvel retlig som retsinformatorisk betydning. Dette er tilfældet i nationale retskilder og for den ret, der skabes i EU og internationalt. Særligt sproget i den supranationale del af EU-retssystemet påkalder sig opmærksomhed, idet disse retsakter, typisk forordninger, på det nationale niveau skal anvendes i deres originale udformning. Sprogbrugen og begrebsanvendelsen påkalder sig derfor interesse, når ny ret skabes, hvilket her under 5-8 illustreres med fokus på udformningen af de kernebegreber, der bliver anvendt i det aktuelle forslag til persondataforordning. Det specifikke spørgsmål er om det er hensigtsmæssigt og retsinformatorisk betryggende, at en dataansvarlig fremover skal betegnes registeransvarlig og en databehandler kaldes registerfører.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Juristen |
| Udgave nummer | 5 |
| Sider (fra-til) | 211-214 |
| Antal sider | 5 |
| ISSN | 0107-699X |
| Status | Udgivet - 2012 |