Blandt venner og bekendte: Udfordringer i udviklingen af NATO's partnerskabspolitik

TY - RPRT

T1 - Blandt venner og bekendte: Udfordringer i udviklingen af NATO's partnerskabspolitik

AU - Schousboe, Laura Hollænder

AU - Kristensen, Kristian Søby

PY - 2017/7/7

Y1 - 2017/7/7

N2 - Denne rapport gør status over NATO’s partnerskabspolitik. Selvom NATO siden 2014 har fokuseret mange af sine aktiviteter på afskrækkelse og kollektivt forsvar, har ændringerne i det sikkerhedspolitiske miljø i Europa også givet partnerskabspolitikken skiftende og stigende betydning. NATO anser nu partnere som et sikkerhedspolitisk instrument til at sikre NATO’s tilpasning til et nyt strategisk miljø og til at understøtte NATO’s håndtering af truslerne heri. NATO søger at konsolidere den kollektive sikkerhed og understøtte sin fremtidige globale opgaveløsning ved at sikre NATO’s østlige og sydlige flanker gennem partnerskaber. Derfor er partnerskabspolitikken siden 2014 blevet videreudviklet pragmatisk på tre områder: kapacitetsopbygning, militær integration og politisk konsultation. Men på trods af at partnerskabsområdet har fået fornyet opmærksomhed mellem Wales og Warszawa-topmøderne, så er det udfordret både konceptuelt, politisk og organisatorisk. Disse udfordringer forhindrer NATO i at realisere partnerskabernes fulde udbytte. Rapporten identificerer derfor retninger for fremtidige reformer af partnerskabspolitikken. Først og fremmest bør NATO anerkende, at partnerskaber, i pagt med begrebet ”kooperativ sikkerhed”, er en væsentlig del af en af NATO’s tre strategiske kerneopgaver. Alliancen bør derfor tilføre partnerskabspolitikken tilsvarende strategisk, økonomisk, organisatorisk og militær opmærksomhed. Hovedanbefalingen er derfor også, at NATO opretter en ’Assisterende Generalsekretær for Partnerskaber’, som kan sikre politisk opmærksomhed, drive konceptuel udvikling og have ansvar for den daglige drift af partnerskabsområdet. Derudover anbefaler rapporten bl.a. at NATO bør: •tilpasse sine ambitioner for partnerskaberne til de ressourcer, der reelt bliver tilført området – eller omvendt. •prioritere partnere efter det potentiale, de besidder.•undersøge muligheden for at danne nye funktionelle partnerskabsstrukturer for at overkomme de nuværende regionale strukturers ineffektivitet.•skabe enighed om partnerskabspolitikken på tværs af alliancenEndelig bør Danmark tage aktiv del i et forestående reformarbejde: Ændringerne i det sikkerhedspolitiske miljø i Danmarks nærområde har givet partnerskabspolitikken direkte betydning for dansk sikkerhed, og partnerskabspolitik er samtidig et område hvor selv et lille NATO-land kan gøre en forskel.

AB - Denne rapport gør status over NATO’s partnerskabspolitik. Selvom NATO siden 2014 har fokuseret mange af sine aktiviteter på afskrækkelse og kollektivt forsvar, har ændringerne i det sikkerhedspolitiske miljø i Europa også givet partnerskabspolitikken skiftende og stigende betydning. NATO anser nu partnere som et sikkerhedspolitisk instrument til at sikre NATO’s tilpasning til et nyt strategisk miljø og til at understøtte NATO’s håndtering af truslerne heri. NATO søger at konsolidere den kollektive sikkerhed og understøtte sin fremtidige globale opgaveløsning ved at sikre NATO’s østlige og sydlige flanker gennem partnerskaber. Derfor er partnerskabspolitikken siden 2014 blevet videreudviklet pragmatisk på tre områder: kapacitetsopbygning, militær integration og politisk konsultation. Men på trods af at partnerskabsområdet har fået fornyet opmærksomhed mellem Wales og Warszawa-topmøderne, så er det udfordret både konceptuelt, politisk og organisatorisk. Disse udfordringer forhindrer NATO i at realisere partnerskabernes fulde udbytte. Rapporten identificerer derfor retninger for fremtidige reformer af partnerskabspolitikken. Først og fremmest bør NATO anerkende, at partnerskaber, i pagt med begrebet ”kooperativ sikkerhed”, er en væsentlig del af en af NATO’s tre strategiske kerneopgaver. Alliancen bør derfor tilføre partnerskabspolitikken tilsvarende strategisk, økonomisk, organisatorisk og militær opmærksomhed. Hovedanbefalingen er derfor også, at NATO opretter en ’Assisterende Generalsekretær for Partnerskaber’, som kan sikre politisk opmærksomhed, drive konceptuel udvikling og have ansvar for den daglige drift af partnerskabsområdet. Derudover anbefaler rapporten bl.a. at NATO bør: •tilpasse sine ambitioner for partnerskaberne til de ressourcer, der reelt bliver tilført området – eller omvendt. •prioritere partnere efter det potentiale, de besidder.•undersøge muligheden for at danne nye funktionelle partnerskabsstrukturer for at overkomme de nuværende regionale strukturers ineffektivitet.•skabe enighed om partnerskabspolitikken på tværs af alliancenEndelig bør Danmark tage aktiv del i et forestående reformarbejde: Ændringerne i det sikkerhedspolitiske miljø i Danmarks nærområde har givet partnerskabspolitikken direkte betydning for dansk sikkerhed, og partnerskabspolitik er samtidig et område hvor selv et lille NATO-land kan gøre en forskel.

UR - http://cms.polsci.ku.dk/publikationer/blandt-venner-og-bekendte---udfordringer-i-udviklingen-af-natos-partnerskabspolitik/

M3 - Rapport

SN - 9788773938041

BT - Blandt venner og bekendte: Udfordringer i udviklingen af NATO's partnerskabspolitik

PB - Center for Militære Studier, Københavns Universitet

CY - Copenhagen

ER -